Min mand og jeg er meget ublufærdige og har en ret fri tone, og det har aldrig voldt os problemer at tale med dem om emnet. Hverken, da de var små, eller da de blev lidt større. 
Min datter fik de obligatoriske og pædagogiske svar på, hvordan det gik til, at jeg havde fået en baby i maven, da hun som 4-årig skulle være storesøster. Det nye ordforråd medførte, at hun til sin farmor kunne sige: 'Hurra, vi skal have fiskefrikadeller - det er min livmoder!!' 
Det har heller ikke været svært for os, da datteren kom i puberteten og snakkede meget og meget frit om sin krops udvikling. 
Men nu, hvor den ældste dreng pludselig vokser hist og her, bliver jeg til min egen store overraskelse lidt usikker. Han er dog også mere blufærdig end søsteren, så det gør det lidt lettere - men jeg må indrømme, jeg blev overrasket, da han en dag kom ud af badet og var - ja, vokset temmelig meget et særligt sted på kroppen (som godt nok også skal vokse temmelig meget på få år - men SÅ meget??  :blush: )
			
			
			
			
			
				Anmeld