Kræsenhed irriterer mig vildt-mandens altså :)

Da jeg lærte ham at kende vidste jeg da godt han var kræsen, dog ikke til det vilde og hæmningsløse. Aftalen var klar- når Junior blev så stor til at kunne fatte, og spise med var det der pilleri i maden slut. Kunne slet ikke forholde mig til det der, jeg syntes hører børn til og ikke en mand på 40. Det er ofte ikke smagen, men 'det ser underligt uuuuudd'.... 'kan ikk li`når der er de der mærkelige nogen i', osv.... UUUUUUAAARRRR flip flip og stirre vantro på 'barnet'... Men jeg siger ikke noget groft, åbner igen en stille dialog om hvordan tingene er lavet, hvad det er og hvordan vi helst ser vores barn opfatter mad.. Dennes reaktion på at faderen jo har et rimelig ambivalent forhold til bordskik og respekt for den der laver maden. Aftalen er at jeg laver maden til hverdag og han i weekenden. Nu kunne man måske fyrer grotekse jokes af ang. min manglende madkundskaber :P meeeen, jeg elsker at lave mad, deslige læse opskrifter. Ikke morfar/mormor mad men ej heller de outrere slags a la frølår oll, men ganske almindelig sund mad, som feks kan ses på denne sides udemærkede madplan ;) . Feks : Krebinetter med appelsin. Har fået det èn gang. Manden ELSKEDE det. Lavede det i går. Ser manden pøse Engelsk sovs over det hele, samtidig med at kanten på tallerkenen er høvlet til med små stykker krebinet. I dag kan manden ikke lide det fordi de er 'formet sådan så man kan se der er sådan nogle lange nogen inden i....'... (farstrævler). Dette indlæg er skrevet med et humor blik i øjet, men jeg siger jer, sommetider er jeg lige på nippet til at tude (synes det er skide barnligt respektløst). At en mand på 40 ikke kan spise ting der ser mærkelige ud, men ikke synes de smager grimt er for mig sindsygt mærkeligt. Men hvem er jeg også at skulle sige hvad der er rigtigt og forkert til en voksen mand på 40.... MEeen..... Havregryn på toilettet var måske en mulighed ?? B)

Bed ham nyde sin mad andre steder og på andre tidspunkter.

Min mand er også forfærdelig kræsen. Vi har også aftalt at der skal arbejdes med det fra nu af, så spunken ikke får et dårligt forbillede. Han gør sig rigtig umage, men jeg tror aldrig at skyerne kommer til at vokse ind i himlen. På den anden side, så er jeg også selv lidt kræsen.... Spunken må sendes på bedsteforældrebesøg med instruks om at de skal servere alle de ting vi ikke selv spiser herhjemme.

Uh, jeg ville godt nok have det svært sammen med en mand, der spiser som et lille, kræsent barn. Én ting er jo besværet omkring madlavningen, en helt anden ting er, at jeg evigt ville føle en (uudtalt) kritik - 'jeg kan ikke lide din mad' - som jeg ville have det rigtig svært med. Og så er der jo også lige det med at lære sit barn ordentlige spisevaner... Det lyder, som om I har snakket allerede - og må gøre det igen. Jeg synes, at du skal lave en aftale med manden om at I sammen lægger en madplan for en uge ad gangen, og at han så spiser, hvad du disker op med, på helt almindelig vis. Det giver ham mulighed for at fravælge underlige retter med fremmede krydderier (og hvad ellers han stejler overfor) - og det giver dig en sikkerhed for at I får varieret mad, god spiseskik - og et barn med et fornuftigt forhold til mad.

Jeg synes, at du skal lade ham overtage madlavningen i hverdagen noget mere og primært i weekenden, og så skal du lave en 'mand' på ham. Pil du maden i stykker, læg det langs kanten, brok dig af pommeren til - ja opfør dig som et overdimensioneret kræsen-barn når han laver maden. Hvis han så synes det er mærkværdig opførsel, så bed ham om at se lidt nærmere på den opførsel han selv viser. ;) den virker på kræsne børn, der har maddag.

Jeg kan slet ikke have kræsne voksne! Så er det sagt! Ja, der er ting jeg ikke bryder mig om, men jeg piller aldrig i maden og spiser alt når jeg er ude. Jeg har kollegaer der rynker på næsen over alt som er bare lidt anderledes i kantinen og jeg synes det er så pinligt. De kan jo bare lade være med at spise det. De behøver ikke udstille deres kræsenhed og manglende dannelse (ja det synes jeg altså det er) Hvis min mand gjorde sådan ville jeg bede ham smøre sig en rugbrødsmad og lade maden på bordet være. Enten spiser man eller også gør man ikke. Man sidder ikke og piller i maden!!

Jamen, det holder da slet ikke. Jeg sidder faktisk og tænker på, om der er tale om en slags fobi? Hvis man reagerer sådan på at kunne se at der er, ja, kød i krebinetter, så syn's jeg man skal overveje, om man kan få noget hjælp. Et par behandlinger hos en psykologi, hypnotisør, eller hvad man nu kan finde på må da være rigtig godt givet ud. Jeg syn's det er fint nok, at man har ting man ikke kan li'. Man kan ikke forlange at alle skal kunne lide alt, så har man en partner der ikke kan døje lever eller rosenkål, så må man finde ud af at leve med det. Men at sidde og pille i maden og at have et problem med at spise helt almindelige krebinetter? Nej - det skal der gøre noget ved.

Interessant tanke Lars F - som jeg kort efter tog op med manden. Om han syntes det så sådan ud i hans hovede når han spiste, hvilke tanker... og al det der psykolog fis der er så godt som spørgsmål ;) , meeeen nej, han havde ellers en redningsudvej her men valgte ærligt at svare at det var bare fordi han var kræsen og altid havde fået lov at være det. Så flueben ved det tjek ;) . Der er mange forslag og 'følelser' i dette emne og som Johannemor skriver, så er der den der uudtalte kritik der er lidt sårende. Er enige i mange af de ting i skriver, vi deler vidst samme opfattelse af etik, dannelse og barnlighed :) . Der hvor jeg har svært ved at gøre som jeres forslag er den, at gøre det samme som ham, sende ham på toilette, eller bede ham spise andre steder etc - Jeg tænker mere, det kan da bare ikke være rigtigt at manden skal tvinge mig ned på hans niveau osv... Tror heller ikke det hjælper dog. Kan en mand der acceptere sin situation med et skuldertræk og 'sådan er jeg bare', få en aha-oplevelse ud af mit 'oprør' eller vil han ikke nærmere tænke 'hun hakker også altid på mig ' ( sur mund til 'mor' )?! Han arbejder i KBH og vi bor på Fyn, så vi ville spise vildt sent hvis den stod på ham, og det ville være rigtig meget lasagne og pasta/kødsovs :). Men god tanke.