Når børnene leger \"onde\" lege...

I går lyttede jeg lidt til børnenes leg med ridderborgen. 'Og så kom ridderen og skar hovedet af prinsessen,' siger den lille pludselig. 'Ja, og så kom prinsen og skulle redde hende,' siger den store. Det er vel en del af børnenes udvikling, at lege at sørøverne skyder hinanden og prinsessens hoved ryger, tænker jeg :huh: Leger jeres børn til tider 'onde' lege og bekymrer det jer, eller trækker I på skuldrene?

Nu er min ikke gammel nok endnu til at lege 'onde' lege, andet end dem han leger med os når han niver os i kinden og knækker sammen af grin, men tror da nok jeg ville tænke 'øøøh ups, hvor har han set det henne'... og så ville min overgearede hjerne nok tænke om han nu så for meget 'ondt' tv når jeg nu troede den ikke fes ind etc... men er ret sikker på jeg ikke ville ligge søvnløs over det ... trods alt :laugh:

Det er altså ikke en ond leg i min verden. Det kunne jo være noget fra et eventyr eller lignende som er blevet blandet lidt rundt.

Eller en tegnefilm.. Der sker faktisk mere i de tegnefilm, end man lige skulle tro.... Min den store er kommet flere nætter, hvor han har drømt 'en forfærdelig' drøm.. En der vil slå ham med en stor hammer, en haj der vil spise ham osv.. Jeg er ikke i tvivl om at det kommer fra div. tegnefilm, og at han bare tænker meget over hvad han ser og så løber fantasien løbsk en gang i mellem.. Jeg tror det er meget sundt når de kan 'lege det ud', det de ser/hører/oplever.. Så jeg ville ikke være bekymret..

Børn bruger jo også leg til at udleve deres angst, frygt osv., så selvfølgelig skal de have lov til at lege om det, der ikke er godt. Min 2-3-årige var dybt fascineret af pirater: Han elskede piratmotiv på trøjen, legede med playmobilpirater (der havde lange dialoger), elskede den håbløse piratsang, jeg fik brygget sammen til lejligheden osv. En dag, da det tordnede (lyder som kanonbulder), sagde han, at jeg også skulle give lillesøster hendes (lyserøde) piratbælte på - 'så hun ikke behøver at være bange for tordenvejret'. Og i virkeligheden sagde det jo det hele: 'Hvis jeg klæder mig ud, så jeg ser drabelig ud, sker der mig ikke noget ondt'. For tiden har drengen (nu 5 år) ind imellem drømme, som han bliver rigtigt bange af. Jeg prøvede at snakke med ham om dem - for at finde ud af, hvad det er, han er bange for. Og bl.a. sagde drengen, at man godt kan drømme om noget uhyggeligt (fx slanger) uden at man bliver bange af drømmen (hvis den fx slutter med at man dræber dem). Så længe min dreng i leg og snak ikke lader til at komme i tvivl om, hvad der er godt og hvad der er ondt, har jeg det helt fint med at han beskæftiger sig med det onde.

Ork ja , og det bekymre mig ikke spor :laugh: