Behandler du dine børn ens?

Til jer med to børn - gør I en dyd ud af at opdrage jeres børn ens, ellers går I tværtimod meget ud af IKKE at behandle dem og opdrage dem ens? Tager I højde for aldersforskelle, køn og personlighed? Jeg forsøger at stille stort set samme krav i forhold til at tage ud af bordet osv., men må nok i højere grad indstille mig på, at de to børn er meget forskellige og derfor skal takles på helt forskellig vis. Hvor meget tænker I over forskelligheden hos søskende?

Jeg tænker i den grad over både personlighed og alders forskellen, da de er meget forskellige og der er stor forskel på den ældste og den yngste (næsten 9 år) og er en nødvendighed at de blir taklet forskelligt da det ellers ville ende i noget ragnarok lignende :laugh:

Nej, selvfølgelig behandler jeg ikke mine børn ens - de er jo forskellige individer :) De bliver heller ikke behandlet parvis ens, men der er dog regler der gælder for de to store og andre for de to små :)

Værdisættet er det samme. Men jeg behandler dem forskelligt. Den store er artig, artig, artig, så når hun en gang i mellem gør noget 'slemt', så får hun at vide at det må hun ikke (imens jeg smiler inden i), men det er jeg ret sikker på, ikke bliver tilfældet med den bette. Til gengæld vil jeg nok læse en bog med bettebror HVER gang han spørger, selvom jeg ikke vil det med den store, for hun spørger hvert kvarter.

Når de er lorteunger, så får de af samme skuffe. Ellers får den store mere lov, for han er 10 år på flere områder. Og ligeledes får den lille længere snor på andre områder, fordi han kun er 6 år.

Næ det gør jeg ikke. De får heller ikke gaver etc for præcis samme beløb. Nogle gange får den ene gaver i utide og andre gange den anden. Det går vist nogenlunde op i sidste ende. De får naturligvis samme værdisæt og normer fra os, men på hver sin måde. Specielt da vi var på Bali sammen lærte ungerne en masse om hinanden og deres ligheder og forskelle. De ved godt at de er forskellige, ligesom mor og far er forskellige og det derfor ikke altid er samme måde de 'behandles' på. De bliver jo også glade for forskellige ting og kede af forskellige ting. En familie er et glimrende sted at lære om og værdsætte hinandens forskelle :-)

Nej der bliver gjort forskel. Luise har meget temperament, og er samtidig meget følsom og sart. Hun skal tages meget nænsomt, med hårene. Til gengæld vil hun gerne hjælpe (rydde op og rydde/dække bord, og jeg stiller højere krav til hende end til Freja - fordi det gør hende glad at hjælpe. Udefra virker Freja meget sart, men hun er meget robust og har meget let til grin. Så hun for nogle gange lov til mere. Undtagen ved bordet, for det er en kamp - og en helt anden sag. Så selv om de har samme alder gør vi forskel - men de får lige mange knus, hvis de vil. For der er Luise også mere tilbageholdende.

Nej vores børn bliver heller ikke behandlet ens. De er ret forskellige både af alder og sind. Vi stiller krav efter hvad vi mener de kan klare og ikke fordi man har en bestemt alder. Gaver kan også være af forskellig størrelse (men de små har heller intet begreb om penge endnu). For os er det vigtigste at det er noget de kan bruge og ikke nødvendigvis beløbet.

Ja, vi gør også forskel, fordi vi har to forskellige børn. Men selvfølgelig passer vi på at de begge føler sig set. M.h.t. gaver synes jeg, at der er forskel på 'nødvendige' ting og 'for sjov'. Når lillesøster til foråret fylder 4 får hun fx en cykel, og den er dyrere end alle andre gaver end den designløbecykel storebror fik i julegave som 2-årig. Men pigen har jo brug for en cykel, og denne gang arver vi ikke en brugt (storebror fik sin fætters aflagte). Ellers kan ungerne også få en 'præmie-gave' i utide, som fx da lillesøster fik en barbiedukke for at lære at sove i sin egen seng hele natten. Og da vi købte barbiedukken valgte vi også en lille ting til storebror - en pose fjer til hans puslerier. I dagligdagen kommer de begge i seng samtidigt - fordi de har brug for det. Vi læser en godnathistorie for hver af dem i sengen, og så slukkes lyset og de sover. En overgang (i sidste sæson) fik storebror lov til at se x-faktor sammen med mor og far fredag aften, og han følte sig vældigt stor over alene-hyggetiden med mor og far. Men det var ikke en succes, fordi han tydeligvis havde brug for søvnen, så nu kommer begge igen i seng efter Disney-sjov, og der er ingen brok. Men måske kommer storebror igen til at se X-faktor til næste år? Eller lillesøster? Storebror elsker at hjælpe med at lave mad, og han får lov til at slå æg ud til spejlæg, skrælle gulerødder, vende fiskefiletter i rasp osv., og det får lillesøster ikke lov til, hun er simpelthen for lille. Så ja, jeg gør forskel - på den gode måde.

Vi behandler ikke vores børn ens. De er to forskellige individer, og behandles derefter. Vi tager selvfølgelig også højde for aldersforskellen. Vi har som udgangspunkt det samme normsæt og holdninger til opdragelse, men hvordan det udmønter sig varierer fra den ene til den anden. Her gives der heller ikke gaver til samme beløb. Det afhænger af 'behov' og ønsker. Ligeledes kan den ene få noget den ene dag og den anden en anden dag. Vi giver dem også individuelle oplevelser. Det er dejligt at være familie, men også at have egne oplevelser, som derefter kan deles med familien...... og ikke altid sjovt at skulle have lillebror med til alt - og omvendt ;0)