Ja, vi gør også forskel, fordi vi har to forskellige børn. Men selvfølgelig passer vi på at de begge føler sig set.
M.h.t. gaver synes jeg, at der er forskel på 'nødvendige' ting og 'for sjov'. Når lillesøster til foråret fylder 4 får hun fx en cykel, og den er dyrere end alle andre gaver end den designløbecykel storebror fik i julegave som 2-årig. Men pigen har jo brug for en cykel, og denne gang arver vi ikke en brugt (storebror fik sin fætters aflagte). Ellers kan ungerne også få en 'præmie-gave' i utide, som fx da lillesøster fik en barbiedukke for at lære at sove i sin egen seng hele natten. Og da vi købte barbiedukken valgte vi også en lille ting til storebror - en pose fjer til hans puslerier.
I dagligdagen kommer de begge i seng samtidigt - fordi de har brug for det. Vi læser en godnathistorie for hver af dem i sengen, og så slukkes lyset og de sover. En overgang (i sidste sæson) fik storebror lov til at se x-faktor sammen med mor og far fredag aften, og han følte sig vældigt stor over alene-hyggetiden med mor og far. Men det var ikke en succes, fordi han tydeligvis havde brug for søvnen, så nu kommer begge igen i seng efter Disney-sjov, og der er ingen brok. Men måske kommer storebror igen til at se X-faktor til næste år? Eller lillesøster?
Storebror elsker at hjælpe med at lave mad, og han får lov til at slå æg ud til spejlæg, skrælle gulerødder, vende fiskefiletter i rasp osv., og det får lillesøster ikke lov til, hun er simpelthen for lille.
Så ja, jeg gør forskel - på den gode måde.
Anmeld