fra vuggestue til børnehave..

Hvordan har i det? Idag er det Vila's sidste dag i vuggestuen. På mandag starter hun officielt i børnehave og selvom det er en integreret institution og springet på den måde ikke er SÅ stort da hun ikke skal bryde fuldstændig med det kendte, så føler min mand stadig at det er meget meget mærkeligt og lidt sørgeligt at hun 'allerede' er SÅ stor at hun skal i børnehave.. Jeg har på fornemmelsen at det ikke er helt unormalt at have det sådan eller er det? Personligt har jeg det helt anderledes. Jeg er så stolt af at tullen allerede er blevet så stor at hun skal i børnehave, men jeg havde på den anden side heller ikke de store kvaler da hun kom i vuggestue B) Hvordan har/havde i det?

Jeg var meget vemodig og havde skrevet et langt brev. Nægter gave-givning på det plan. Og brevet blev de rigtigt glade for. Det gammelkendte skulle udskiftes med nyt. Nye omgivelser, nye mennesker - som jo hurtigt bliver det/de gammelkendte ;) Og så tanken, at nu er alt det lille barn-lige udskiftet til det ikke-helt-store-barn-lige, det er da lidt underligt. Og mere underligt med nummer to end nummer et, når man har besluttet sig for ikke at få flere efter nummer 2. Må nok tilslutte mig, at din mand virker helt normal...