Jeg ville ikke 'forlade' børnene sammen med min mand i 10 dage før, tidligst, nu, hvor den yngste er 11. Så skulle det i hvert fald være så tæt på, at vi kunne være fremme i løbet af ganske få timer, hvis noget brændte på.
Da vores børn var 8, 4 og 3 år, var jeg i USA i ti dage for at deltage i min brors bryllup - men det var jeg kun i stand til, fordi min mand blev hjemme hos ungerne. Jeg kunne aldrig, selv om de er tæt knyttet til min mor, lade dem undvære begge deres forældre så længe. I lufthavnen var jeg tæt på at vende om og droppe alt om bryllup og Amerika, men da først jeg var af sted, klarede både ungerne og jeg at være fra hinanden. De havde jo deres far og var i deres vante rammer. Alligevel reagerede vores yngste med at afvise mig, da jeg lige var kommet hjem, og det sved :dry:
Jeg har ofte været på lejrskoler af op til en uges varighed igennem årene, og min mand siger, ungerne er små engle, når jeg er væk.. :unsure:
Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg altid nyder at være væk i nogle dage - men kæresterejser føler jeg intet behov for. Det er meget federe, synes jeg, at rejse sammen alle fem - og det varer næppe længe, før vores datter ikke vil med familien på ferie, så vi nyder det, så længe, det varer. Vi har fået børn tidligt, så der skal nok blive tid til kæresterejser, når de flyver fra reden.
Anmeld