Hvad sker der for min 14 mdr. gamle dreng?

Hej allesammen

I håb om,at andre har nogen gode råd eller erfaringer,prøver jeg nu at søge råd her.. Vi har en lille dreng,som du er 14 mdr. En nem og glad lille dreng,som altid har haft let til smil. Fra den ene dag til den anden,er han vendt på en tallerken,hvor vi nu overhovedet ikke må være udenfor hans synsvinkel,for så er han voldsom ked af det :-S Jeg forstår det simpelthen ikke,for for 3 dage siden,kunne vi både gå udenfor med skraldespanden,gå på toilet osv.,uden der var noget som helst.. De dage er ovre nu,og jeg syntes weekenden har været TEMMELIG lang,fordi jeg så er på konstant. Selv når han er kommet i seng,og har sovet 3 timer,vågner han pludselig og er meget ked af det,sover 3 min.vågner,tysser ham i søvn,sover 3 min. og så forfra igen med at tysse.. Igår stod dette ritual på i 5 kvarter før han faldt ordentlig i søvn igen. Før kunne jeg også gå ud af soveværelset,når jeg havde sunget for ham,og kysset ham godnat. Nu skal jeg ligge der i en halv time,indtil han sover,hvor han i den halve time,har kastet sut og bamse udover kanten 7 gange.. Jeg har en dreng på 10 år,og jeg kan ikke huske,at jeg har været igennem det her med ham,men det er jo selvfølgelig også så længe siden,at jeg måske bare har glemt alt om det,men hvad siger i?????? Nogen der har prøvet det samme,eller oplever det ligenu? Hjæææææælp.. Er da helt nervøs for,hvordan det bliver og aflevere ham i dagpleje imorgen tidlig. Han har ellers været nem og aflevere hele den her knap første måned.. Kom gerne med gode råd og erfaringer.

Hilsen

En meget fortvivlet mor <3

Hej 'en meget fortvivlet mor'.

Puha, det lyder hårdt! Tror dog at det kan hænge sammen med, at du skriver, at din dreng har gået i dagpleje i en lille måned nu. Han kan sagtens reagere 'forsinket' på det, så det først er nu det er ved at gå op for ham, at han er startet i dagpleje, som jo er noget helt andet end at være hjemme hos mor i trygge og kendte rammer. Jeg tror, at jeg ville følge hans behov og give ham så meget tryghed og nærhed, som han beder om - i det omfang det kan lade sig gøre selvfølgelig; det skal jo også hænge sammen for jer som familie! Men jeg tror på, at det går over af sig selv, når han er blevet tryg igen. Når han føler sig tryg igen, vil han garanteret med sin adfærd vise dig/jer, at nu behøver du ikke være tæt på ham fysysik hele tiden!

Held og lykke!