Unges helt vilde forbrug!

Jeg havde oprindeligt en holdning om at mine unger ikke skulle have kæmpegaver til jul og fødselsdage og alligevel har der sneget sig ipods, nintendo ds, computer og mobiltelefon ind på fødselsdagsbordet.... Mærketøj får de ikke - nok mest fordi jeg ikke kan se pointen i at give 1200 kr for et par bukser fordi de er det rigtige mærke, mens jeg sagtens kan forstå behovet for en ipod ;-)

Det kan jeg også sagtens, men hos os er det meget princippet også. Det var svært da sønnens computer gik i stykker ikke bare at købe en ny, men han sparede i et halvt år selv og så gav vi resten. Jeg har selv aldrig rigtig lært at spare så det er nok også derfor jeg går meget op i det ;) Er altså svært at skulle tillære sig som voksen.

admin skrev:

Nå, men han må jo bruge sine penge på, hvad han vil, men jeg bliver sgu lidt forarget :huh:

Jeg forstår slet ikke den forargelse. Lyder til, at han har et rigtig sundt forhold til penge. Han er ikke styret af dem, de er ikke et mål i sig selv, ikke noget man skal gå mere op i end man er nødt til. Og han vil gerne gi - det er da dejligt. Som du siger - han bor hjemme, han har ikke en masse forpligtigelser. Det er bare med at benytte chancen til at leve frit og uden en masse bekymringer mens man kan. Alt det med at der ikke er råd og at der skal være penge til husleje og frikadeller og bleer først - det skal jo nok komme. Jeg forstår heller ikke alt det med, at børn søreme skal lære at være sparsommelige og at ting ikke kommer af sig selv. Alt det der triste noget, alt det med at være så pokkers afhængig af penge, det er jo en voksenting - hvorfor dog forpeste børnenes hverdag med det før tid er. Jeg er vokset op i et hjem hvor der ikke var råd til en skid og hvor hver 5-ører blev vendt. Jeg har lært at spare og vente osv - og det eneste jeg virkelig har lært af det er, at det er noget lort af være fattig. Jeg kommer aldrig til at forstå den der protestantiske fattigdoms-moral.

Signe1704 skrev:

Det kan jeg også sagtens, men hos os er det meget princippet også. Det var svært da sønnens computer gik i stykker ikke bare at købe en ny, men han sparede i et halvt år selv og så gav vi resten.

Ville du osse gøre det med en cykel? En skoletaske? At undvære noget vigtigt i lang tid - det lærer man da ikke noget af. Jeg kunne forstå hvis i hævede af sparepengene - for det er jo *det* man skal lære, at der skal være en økonomisk reserve, og at den bruger man til den slags uheld - og at det er derfor man ikke skal bruge alle sine penge i det daglige. At styre sin økonomi fornuftigt, det er vigtigt at lære. Men den der 'spare op' ting? Det er noget pjat.

Nu hvor jeg er voksen ville jeg ønske, at jeg havde lært at spare op. Jeg er vokset op med min mor, som absolut ingen penge havde og har aldrig lært det. Jeg har altid brugt hvad jeg havde (og lidt til :) ) Men jeg synes faktisk at du har nogen gode pointer, Lars. Værd at tænke over.