Man har absolut ikke 'ret' til at få søskende - eller 'pligt' til at levere søskende til sine børn. Og der er da masser af helt almindelige og ufordækte grunde til at familier ser ud som de gør - med et, to eller ti børn.
Selvfølgelig skal man give sine børn en slags forklaring på deres familie - i det omfang, de spørger, og i det omfang de forstår et svar. Men familier ser ud på mange måder, og det ved børn, så de kan sagtens acceptere mange slags familier.
Og børn kan have mange forskellige spørgsmål om deres familier - hvorfor er der så mange år mellem os, hvorfor er vi så mange, hvorfor er der kun mig?
Når min 3-årige datter siger, at hun vil have en lillesøster ligesom hendes veninde er ved at få, så svarer jeg nej - at der er to børn i vores familie, og så skal der ikke komme flere. Jeg fortæller ikke, at jeg er glad for endelig at have to relativt selvhjulpne børn, så der er mere plads til at jeg kan være mig selv igen. Og heller ikke at jeg er ved at være så gammel, at et ekstra barn ikke er en mulighed.
Jeg kan ikke se, at det skulle være noget særligt at vælge kun at få et enkelt barn. Og jeg kan heller ikke se, at barnet skulle have grund til at bore i de dybereliggende grunde, det er trods alt rimelig almindeligt.
Så hvis du spørger, fordi du selv har valgt kun at få et enkelt barn, så synes jeg bare, at du skal finde en nem forklaring - at I ikke har plads til flere i jeres tre værelser, at det ikke passer med jeres arbejdstider eller noget andet, der delvist er rigtigt - og så være forberedt på at nuancere svaret, hvis ellers det dukker op igen med tiden. Men vigtigst af alt: Der er ikke noget at have dårlig samvittighed over - og derfor er der heller ikke noget at skjule.
Anmeld