Små børn og sutter

Martin er kommet af med hans sut. Det er i dag 12 dage siden han gav den til nisserne. Og han klare det virkelig flot, han nævner aldrig ordet sut og finder han en så ryger den i skraldespanden uden kny. Men jeg kan se at han sommetider savnder den ekstrem meget og så sutter han på hans tøj så han bliver helt rød omkring munden, han får at vide at det må han ikke og så stopper han, men det er hårdt at lade helt være. Vi plejer gerne at aktivere ham så han glemmer det når trangen kommer, men er det den rigtige måde at gøre det på, hvad gjorde i andre? Det skal lige tilføjes at Martin var suttenakoman han elskede hans sut den sad i munden på ham ALTID hvis han kunne komme afsted med det. Martin er 3 år og to mdr

Nu er vi ikke kommet til det med at stoppe med sutten endnu da Bertram kun er 8 mdr og slet ikke gider sutter... så det har jeg ikke styr på :) Men ville bare sige at det er da super sejt af ham når han nu har været så afhængig af den :) Susanne

Vi er så småt ved at forberede en tur forbi suttetræet, og jeg frygter det værste :angry: Knægten er helt vild efter sine sutter, når han skal sove, så jeg forestiller mig nærmest dagevis uden søvn :woohoo: ... forhåbentlig kommer det til at gå langt bedre, end jeg frygter, så jeg følger med og ser, hvad der dukker op af gode råd.

W, ebredaktøren skrev:

Vi er så småt ved at forberede en tur forbi suttetræet, og jeg frygter det værste :angry: Knægten er helt vild efter sine sutter, når han skal sove, så jeg forestiller mig nærmest dagevis uden søvn :woohoo: ... forhåbentlig kommer det til at gå langt bedre, end jeg frygter, så jeg følger med og ser, hvad der dukker op af gode råd.

Jeg er blevet vildt overrasket over hvor nemt det er gået. ;), for somme tider kunne Martin flejne total hvis han skulle vente to sek på en sut. :evil: JEg tror at er de med hele vejen og får lov til at blive 'klar' til det og være en del af det, så går det meget nemmer, Siden han er kommet af emd den har han spugt om hans sut en gang, og der fik han at vide at nisserne jo havde fået den så den kunne han ikke gå og sådan er det bare. JEg er hammer stolt af ham, men jeg kan godt se det er hård ved ham. HEld og lykke med jeres projekt

Så langt er vi ikke kommet,men jeg håber at hans abstinenser snart aftager :) Kunne tyggegummi, mon afhjælpe suttetrangen? :)

Mine piger på 3 år og 1½ måned er også suttomaner. De bruger ikke sutter i børnehave, men så snart de kommer hjem henter de hele arsenalet. De kan ikke sove uden at have 3-4-5 sutter, og kan 'vågne' hvis de mangler en. Men i aften var der fremgang. Jeg kunne kun finde en til hver, sagde at de selv måtte find dem. Og de sov alligevel efter 5 min. I morgen tror jeg ikke at jeg kan finde nogen overhovedet :woohoo:

Jeg havde også en dreng, der nærmest var vokset sammen med sin sut - rimeligt ucharmerende, når man nærmer sig de tre år... Og desuden gav det anledning til en mængde hyl og gråd, fx hvis han ikke kunne få fat i en sut i bilen. En aften, hvor det var ekstra slemt, flippede jeg helt ud - og han måtte falde i søvn uden sut. Det skete på få minutter - og dagen efter havde vi en lang snak om, at han jo var en stor dreng, der godt kunne klare sig uden sut, og at han ville få en fin gave, når han havde sovet uden sut i 3 dage. Drengen sov uden sut - og jeg mindes faktisk ikke, at der var mere ballade. Til gengæld kan jeg huske, at drengen ind imellem havde lillesøsters sut i munden, når vi kiggede ind til ham inden vi gik i seng. Og at vi nogen gange hørte ham liste hen til lillesøsters tremmeseng for at 'stjæle' en sut. Vi gjorde ikke så meget ud af det - mindede ham om, at han jo ikke havde sut og tog den ud af munden på ham, hvis han lå og sov. Der gik vel et par måneder, før det helt holdt op. Så jeg kan kun sige: Suttebehovet forsvinder ikke fra dag til dag, hvis man er helt sutteafhængig. Men det går fremad... held og lykke.

Johannamor skrev:

Jeg havde også en dreng, der nærmest var vokset sammen med sin sut - rimeligt ucharmerende, når man nærmer sig de tre år... Og desuden gav det anledning til en mængde hyl og gråd, fx hvis han ikke kunne få fat i en sut i bilen. En aften, hvor det var ekstra slemt, flippede jeg helt ud - og han måtte falde i søvn uden sut. Det skete på få minutter - og dagen efter havde vi en lang snak om, at han jo var en stor dreng, der godt kunne klare sig uden sut, og at han ville få en fin gave, når han havde sovet uden sut i 3 dage. Drengen sov uden sut - og jeg mindes faktisk ikke, at der var mere ballade. Til gengæld kan jeg huske, at drengen ind imellem havde lillesøsters sut i munden, når vi kiggede ind til ham inden vi gik i seng. Og at vi nogen gange hørte ham liste hen til lillesøsters tremmeseng for at 'stjæle' en sut. Vi gjorde ikke så meget ud af det - mindede ham om, at han jo ikke havde sut og tog den ud af munden på ham, hvis han lå og sov. Der gik vel et par måneder, før det helt holdt op. Så jeg kan kun sige: Suttebehovet forsvinder ikke fra dag til dag, hvis man er helt sutteafhængig. Men det går fremad... held og lykke.

Tak for dit svar, vi er helt emd på at sutte behovet ikke sådan lige forsvinder, men det er jo synd for ham at han får udslet i ansigtiet for det er træls for ham. Men nu hvor der er gået et par dage mere er det ligesom om det er blevet mindre, og han ved godt at hans ansigt bliver træls hvis han sutter for meget på hans bluse, så nu beder han om at lave noget af sig selv i går skrællede han æbler, og i morges legede han med hans kran, da ejg spurgte ham hvorfor svarede han 'mor så sutter mig ikke' og det var jo rigtig fint. Vi har faktisk ikke gjort ret emget ud af det, kun en enkelt gang fortalt ham at det ikke er så godt at han sutter på hans trøje da hans ansigt får udslet. Han har lebomader til rådighed og den bruger han flittigt. JEg håber at vi hjælper ham på denne måde, men nu får vi at se.

Jeg synes også det er rigtig flot af Martin at han kan undvære sutten fra altid til ingenting. Vi har en pige på 2½ som også elsker sin sut, men hun har den kun når hun sover og hvis hun er ekstremt ked af det. Det havde hun ikke for et halvt år siden, der var vi rimeligt large. Men måske er det en fordel for os når hun skal helt af med den... Jeg ved det ikke. Når hun ikke har sin sut, sidder hun ofte med fingrene i munden og 'kører rundt'. Det er jo heller ikke det mest hygiejniske, når man f.eks. er ude at handle og hun roder og rager og derefter sutter på fingre, men sådan er det nu.