Vi havde et kolik barn og det er uden sammenligning noget af det mest chokerende man som nybagt forældre kan blive udsat for :S. Vi fik 'lovet' at tilstanden ville stoppe når han blev 3 mdr, men det gjorde det bare ikke. Jeg klamrede mig til det lille håb der hed 3 mdr og da det så viste sig at det ville forsætte så gik jeg helt ud af min krop og levede i en bobbel. Kan seriøst ikke huske hvordan vi overlevede det, kan ikke at jeg snakkede med min mand - som forøvrigt fik en 'fødsels'depression pga presset og chokket... Det tager LANG tid at komme sig over dette :). Det giver stadig et jag i kroppen når noget minder om den gang, men hver dag hvor Malik lærer at kommunikere sine ønsker ud mere 'talende' gør at tingene kommer meget på afstand. Men klart, jeg er blevet et meget mere touchy og overfølsomt menneske af det. Endnu :)
Respekt for alle forældre til kolikbørn, ved sgu ikke hvordan I klarer det :klap:
Anmeld
