*fuck* Jeg glemte det - igen!

Telefonen ringer og jeg ved med det samme hvorfor. Jeg har glemt at hente Mads efter skole *shit* Vi havde en aftale. Jeg frøs, så jeg lagde mig på sengen. Og jeg glemte at hente ham. Jeg er SÅ ked af det. Og ja, det var han jo også... Forleden glemte jeg en aftage med Tim, om at levere madkasse og drikkedunk. Fedt at blive korrekset via sms fra sin 10årige :blush: Jeg er bare så træt for tiden...

Øv hvor træls! Men det kan jo ske for den bedste mor, men kan da sagtens forstå og genkende det fra mig selv...Desværre... Glemmer simpelthen de mest almindelig ting!

Altså, de der ting, som man skal huske over længere tid, de ryger i min eksterne hjerne, som er en spiralbog, som altid ligger ved siden af mig. Så kan jeg skrive præcis, når jeg lige nøjagtig kommer i tanker om noget, jeg skal gøre eller huske. Men det her fandt jeg ikke nødvendigt at skrive ned. Og han blev jo totalt ulykkelig over, at jeg ikke stod der, som jeg lovede. Hurra for mobiler. Følgeordningsmanden ringede til fritteren, som ringede til mig, så jeg kunne køre afsted...

Og min mobil minder mig om det de dage jeg skal hente Elizabeth, for det er ikke rutine mere, så når vi aftaler det, så ryger det ind med alarm ½ time før.... Prøv det....

Jeg har aldrig glemt dén slags ting før. Aldrig! Men nu er det ikke realistisk fra på tirsdag, da jeg starter på job. Men tænk engang. Og så er begge gange i denne uge http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/c634-20090910.jpg

Tænkte lige... At jeg jo er MEGET strikt med at når man har en aftale, som fx at man skal ringe når man er kommet hjem eller lign., så er det bare ikke i orden at glemme det. Og hvis man ikke selv er bedre, så er det jo lidt svært at blive taget alvorligt.

Fuldstændig enig! Men jeg sværger, at det aldrig er sket før, så jeg kan slet ikke forstå, at jeg skulle få det over mig...*øv*

Faktisk var det min store frygt fra længe før hun blev født, at jeg skulle komme til at glemme hende et eller andet sted :( Man kan så bare glæde sig over at det ikke skete. Eller at det så først skete da dine var så store at konsekvenserne var til at overse. :P

Ja, det kan du have ret i :unsure: Jeg ved det ikke, men på en eller anden måde har jeg måske ikke overvejet konsekvensen, fordi jeg i underbevidstheden ved, at der står en voksen og skal følge dem. Hvis, og jeg siger hvis, for jeg kommer forhåbentlig aldrig til at prøve det af, der ikke havde været en voksen, var jeg måske vågnet af mig selv...eller noget.

En gang i mellem kan det jo svipse. :blush: Vi havde på et tidspunkt hund, og en dag gik vi ned for at handle og stillede den udenfor. Vi handlede løs og gik så op med varerne. Efter et kvarter syntes vi, at det lød som om, at hunden var udenfor... øh, ja den stod og gøede som en gal foran Netto, og fra vores lejlighed på 4. sal kunne vi se den stakkels hund. :blink: Nå, men den blev vist ikke lige så skuffet som dine knægte, men nåede vist at genere nogle folk ;)