Lillebror skal sove sammen med storesøster...

...men hvordan griber vi det an? Jeg er ny som bruger her, men har læst en del indlæg og kan se at mange har gode råd, så nu ville jeg lige selv prøve det. Min dreng skal om nogle måneder, til at sove på sin storesøsters værelse. Jeg synes det er lidt svært at hitte ud af hvordan vi griber det an. Dels er der det at hun hører Bamse og Kylling eller lignende inden hun falder i søvn og hun kommer i seng 1-1½ time senere end ham... Dels er han jo nok vågen en del gange hver nat når vi flytter ham. Vi har faktisk muligheden for at de kan få hver deres værelse, men jeg synes bare det kunne være så hyggeligt, hvis det andet kunne lade sig gøre. Han er 4 måneder nu og vi regner ikke med at flytte ham før han slet ikke spiser om natten mere. Med mindre det selvfølgelig varer meget længe :) Har I nogen gode råd?

Ja, la' vær'... For det første er det en pige og en dreng. Det vil på sigt give interesseforskelle. For det andet, så vil du nu forstyrre hendes rytme og risikere at skulle starte 'forfra' med hende igen. Og generelt synes jeg, når man har muligheden, at man skal etablere hver deres værelse. Både for nuværende og for fremtiden. Velkommen til for øvrigt. Dejligt med nye debattører :)

Gør det :laugh: Her kom lillebror ind til storebror, da de var 6mdr. og 2 1/2år. Det har aldrig været et problem. Den store lærte lynhurtigt at sove fra den lille - faktisk er han aldrig blevet vækket af ham. Mine tvillinger sover også sammen og selvom den ene har haft skrigetur - så er den anden aldrig vågnet. Her har det helt klart givet dem en tryghed og en dejlig base - vi har aldrig haft problemer ved sengetid eller om natten. Ang. det med, at det er dreng/pige - jamen når I har 2 værelser,så kan I jo give dem hvert deres værelse, når den store giver udtryk for, at hun ønsker det. Børn tager absolut ikke skade, af at dele værelse - faktisk kan det også give dem noget særligt sammen. Når han skal ind til hende, kan Hun jo være med til at putte ham - og når hun så skal i seng, ja - så ved hun jo han sover og at I måske skal være lidt stille. Hun kan stadig hører Bamse & Kylling - måske bare med høretelefoner?? Men ellers tror jeg nu, at de begge hurtigt skal få det lært. Her blev lillebror først flyttet, da han ikke fik mad om natten mere - men vi var stadig inde ved ham, for lige at give ham sut og putte ham. ingen forstyrrelser der. Og velkommen til :)

Hos os flyttede lillesøster ind til storebror, da hun var 14 mdr. gammel - og fra at have været ked og ulykkelig om aftnen gik hun hen og lagde sig... og sov. (Når ikke vi flyttede hende tidligere, skyldes det, at storebror havde haft en periode med aftenballade, og vi havde svært ved at forholde os til to børns uro samtidigt.) Vi havde forventet, at børnene skulle dele værelse i mange år (min nevø var 10 år gammel, før han holdt op med at sove ved siden af sin storesøster på en madras på gulvet). Men et år senere gik det galt: Lillesøster var (pga en god middagslur) ikke så træt om aftnen, som storebror var det, og hun holdt ham simpelthen vågen - de grinede og pjattede og ingen af dem kunne sige stop, så storebror fik sovet alt alt for lidt. Vi prøvede i et par måneder, men vi knækkede ikke koden for, hvordan de kunne sove sammen. Så flyttede vi lillesøster ind på sit eget værelse, hvor hun kan få lov til at kigge bøger, snakke og synge højlydt, indtil hun falder i søvn - længe efter storebror. Dvs. for nyligt har lillesøster droppet middagsluren, og nu kunne vi måske igen få børnene til at sove sammen - men nu har vi indrettet to fine værelser, så det gør vi ikke bare lige. Min pointe er, at det er rigtig svært at have en langsigtet plan. Jo, man kan tro både det ene og det andet, men om det holder i længden kan man ikke gennemskue. Og I er jo så heldige, at I har et værelse til hvert af børnene, hvis ikke det lykkes at få dem til at sove sammen. Mit bedste råd er jo så også, at I ikke investerer en stor pose penge i at indrette værelset til to børn - men at I tager det lidt hen ad vejen. Selvfølgelig skal der være en hyggelig seng til hvert af børnene, og selvfølgelig skal I markere for dem, at nu skal de være der begge (den lille dreng skal fx ikke ind i et lyserødt værelse), men lad være med at købe matchende senge, reoler, tæpper osv. - tænk på at tingene også skal kunne fungere hver for sig. Held og lykke!

Uha! Blev godt nok lidt bange for at det ikke kunne lade sig gøre, da jeg havde læst det første svar. Men slog koldt vand i blodet og ventede på lidt mere respons. Jeg har godt tænkt på det med dreng/pige, men tænker netop, at det først er når de er større, at det er et problem. Hvorfor synes du (Bibi) at børn generelt skal have hver deres værelse? God ide med at hun kan være med til at putte ham når den tid kommer. Og måske også en god ide med høretelefoner, bortset fra at så kan det være hun synger endnu højere :laugh:. Min mand har en stor dreng på 15 og det kunne jo være fedt for ham, hvis han ikke skal sove i stuen, og fedt for os, hvis vi ikke skal lave om på de smås rutine, når han er her, fordi han skal sove på den enes værelse. Min datters værelse er ikke specielt lyserødt i forvejen, og jeg havde faktisk tænkt at det bare skulle være soveværelse og så kan de have deres legetøj etc på et andet værelse. De har jo en masse legetøj, som de nok vil komme til at bruge på samme tid, da alderforskellen kun er to år. (Trampolin, sansegynge, legekøkken osv. i den dur). Og hvis de ikke deler værelse, hvis værelse skal de ting så stå på? Men er der eller nogen indspark til hvordan det lykkes? Jeg hører gerne fra flere. Også omkring hvordan I gjorde det eller hvad der ikke virkede hos jer.

Jeg kan helt tilslutte mig Bellis´ svar. Vores unger har hver deres værelse nu, men har i flere omgange delt på kryds og tværs, da vi havde gang i noget ombygning. De har altid syntes det var hyggeligt - også selvom de kan slås og skændes om dagen! Og det har ikke mindst været de store, der har været glade for at sove sammen med den yngste. Det har givet dem en stor tryghed at vide at de ikke lå helt alene. Så jeg vil også sige 'Prøv det'!

Jeg tror ikke, du skal være så nervøs for, hvordan I skal få det til at fungere. Hos os har der hverken været ballade, da storebror kom i eget værelse, da lillesøster flyttede ind til ham, eller da vi skilte dem ad. Vi voksne har snakket om, hvordan vi syntes, det skulle være og gennemtænkt de nye rutiner, og så har vi snakket med børnene - og så er det gået.

Jeg har kun positive erfaringer med at lade børnene dele værelse. De delte værelse alle tre, indtil vores datter var 8-9 år, og det var kanonhyggeligt for dem alle tre. De havde et stort værelse, som kunne indrettes med små 'huler' til hver af dem, og det var helt fint. Først her i sommerferien har drengene fået hvert deres værelse - de er 12 og knap 11 - og selv om de har nydt at få deres eget og indrette det selv, så kommer storebror næsten altid ind til lillebror og sover i løbet af natten, fordi det er hyggeligst. Dine børn vil være bedøvende ligeglade med, at de tilhører hvert sit køn, indtil de bliver MEGET ældre - og godnatritualer kan sagtens klares i etaper. Vi har i hvert fald aldrig haft problemer, tværtimod - og da vores datter i sin tid flyttede ud af børneværelset og fik sit eget, var hun selvfølgelig stolt af og glad for det, men syntes også, det var lidt ensomt pludselig at være 'eneboer'.

Tak for mange svar. Nu skal vi bare have fundet ud af vores rutiner, når han ellers er klar til det.