Jeg tror, at de fleste børn bider, fordi de møder grænsen for, hvad de kan kommunikere. Som 2-årig kan din søn sikkert sige en del - men han møder igen og igen grænsen for, hvad han kan give udtryk for i ord. Så efterhånden som drengen bliver sprogligt bedre, vil han holde op med at bide.
Men selvfølgelig skal du ikke bare lade ham bide løs, indtil han kan tale bedre... Prøv i den enkelte situation at hjælpe ham med at give udtryk for det, der frustrerer / gør ham vred. Spørg hvad der er i vejen og hjælp ham til en bedre måde at udtrykke det på. Fx: "Ja, det er da også irriterende, at legekammeraten har taget din yndlingsbil. Næste gang det sker, må du sige nej. Eller hente en voksen til at hjælpe dig."
Bidning er bestemt ikke rart - men det er uhyre almindeligt, så der er ingen grund til at dramatisere det mere end nødvendigt. Gin tydeligt udtryk for, at det ikke er ok - og så ikke mere. Jeg husker både, hvordan min dreng som knapt 2-årig havde et stort bidemærke i øret efter en kamp om legetøj i børnehaven, og hvordan jeg nogenlunde samtidigt har set hans tandsæt lyse op på armen af en stor børnehavepige, der syntes at han var så nuttet, at hun var nødt til at kramme ham - selvom han ikke gad. Begge dele syntes jeg dengang var forfærdeligt! I dag er det min 3-årige datter, der en sjælden gang imellem bider storebror på 5, fordi hun er frustreret over, at han er større og stærkere og dygtigere - og derfor vinder, hvis de begge vil have det samme legetøj.
Anmeld