Sovetid...

Hjemme hos os er vi p.t. gået ind i en periode med meget trodsighed, specielt ved sengetid. Som regel går det fint nok, men her på det sidste har den været slem nogle aftener. Selvom han er træt når vi ligger ham, VIL han bare ikke ligge sig ned og sove, og der er skrigeri i op til 1½ time. Vi ved ikke rigtig hvad vi skal gøre, da mange siger at de bare har ladet dem skrige sig i søvn, men det er altså lettere sagt end gjort.. Problemet er også at han virkelig går helt bersærk, kaster sig frem og tilbage, skubber os væk og stamper i sengen, så det er næsten umuligt at få ham til at ligge sig ned. Det giver os nogle meget anspændte aftener, og vi er begge ved at være kørt derud hvor vi ikke magter det mere efter en lang arbejdsdag..:S Er der nogen der han nogen erfaringer med gode råd i disse situationer?? Det skal lige siges at det er hysteri og ikke fordi han er ked af det (sjældent tårer)..

Hejsa. Vi havde nøjagtig det samme problem. Det vi gjorde var, at når vi havde sagt godnat og hun blev rasende, og der ingen tårer var, lod vi hende være i 10 minutter, hvor efter vi gentog putteritualet. Ved at gøre det igen og igen fandt vores barn ud af, at når man siger godnat, så kan det ligeså godt ligge sig, for det opnår intet ved at skrige. Nu sover vores datter uden problemer og hele natten igennem. Håber det virker.

Vi havde en lang periode med aftenballade... Vores dreng sov næsten unaturligt nemt, indtil han blev 19 mdr. gammel - derefter var det næste år en udfordring, hvor vi simpelthen ikke knækkede koden og fandt ud af, hvad der skulle til for at få ham til at sove. Da det endelig skete gik der én dag, og siden har han sovet fint - og nu er han 5. Der er mange grunde til at det varede så længe, før vi knækkede koden hos os - skift til juniorseng, ny lillesøster (og trætte forældre), flytning, ny vuggestue, eget værelse; ikke samtidigt men i løbet af et år. Og efterfølgende kan jeg jo se, at vi ikke formåede at give ham den ro og stabilitet, han havde brug for. Og vi formåede ikke at se situationen udefra. Mit råd er, at I skal skabe nogle helt faste putteritualer og holde fast i dem. Start gerne med et aftenbad, bagefter skal det skal være hyggeligt at komme i seng, så I kan læse eller synge - bare ikke for længe. I skal skabe ro og mørke i løbet af putteritualet, dvs. ikke noget med at løbe frem og tilbage og blive kildet eller se tv. Og en sovebamse er en god ide. Præcis hvad der fungerer for det enkelte barn er forskelligt. Min datter på tre ligger og falder i søvn, mens hun læser bog / synger / snakker med sig selv. Min søn havde brug for stilhed og mørke, ellers blev han bare mere og mere gearet. Så der må I prøve jer frem. Men lad være med at prøve for meget forskelligt - find på et putteritual og kør med det i min. 1 uge, inden I retter til. Efter et års tid med aftenballade (mere eller mindre udpræget) købte jeg et mariehøneur til drengen. Han elskede både ure og mariehøns, og jeg præsenterede uret for ham som en fin gave, som skulle hjælpe ham til at falde bedre i søvn, så der ikke var så meget ballade. Når vi gik fra ham om aftnen viste vi ham på uret, at når viseren var kommet ned mellem øjnene, så skulle han slukke lyset og sove - og det virkede omgående. Iøvrigt synes jeg, at der er megen inspiration i bogen "Sov igennem uden gråd". Held og lykke - det er bare ikke sjovt at forholde sig til en vrangvillig størrelse, når man er træt efter en lang dag og bare vil sidde ned og slappe af...

Lad ham falde i søvn i stuen og bær ham ind, når han sover. Sådan er det altid sket for min søster og mig og jeg har hyldet princippet med mine drenge ligeså. Og ja, de kan være tunge, men jeg ville fame ikke tvinge dem til at ligge ovenpå, væk fra mig, hvis de fandt tryghed i at falde i søvn ved mig i trygge rammer i stuen. Det har så også resulteret i, at de kan sove allevegne. Om det så er på en taburet, i larm og højlydt fest - de sover, når de er trætte.