Hvordan "slår man op" med veninden?

Sidder i en ret træls situation. Jeg har en veninde jeg har kendt i snart 3 år, på trods af at kun bor 100 km væk fylder hun virkelig meget, desværre ikke på den positive måde.
Jeg har rent faktisk været rigtig glad for vores forhold, men det sidste år har det været enormt nedslidende. Jeg ved at hun er MEGET afhængig af mig, og jeg er ikke afhængig af hende.

Hendes liv går i stykker ca. en uge i hver månede når hun får sin menstration, så der skal jeg næsten sætte 1½-2 timer af om aften på at sidde i telefonen og trøste hende. Har hun en kæreste er hun konstant usikker og jaloux og skal selvfølgelig også snakke ALLE små situationer igennem, er hun single er hun ensom og ulykkelig og græder hele tiden. Jeg føler mig virkelig led og ked af at hun fylder SÅ meget i mit liv, hun er trods alt bare EN veninde. Jeg har altid været der 100% for mine veninder, og har altid også været der for hende. Men siden jeg blev gravid for 6 måneder siden har hun været endnu værre, hun ringer hele tiden, fortæller at hun selvfølgelig bliver ved mig de første par uger når jeg har født (er alene), at hun skal være med heeele vejen.

Hun lever i hendes telefon, og skriver ligegyldigheder hele tiden, og ringer 2-3 gange om dagen. Er jeg ikke ved telefonen, som jeg sjældent er kimer hun mig ned hver 10. min og skriver beskeder og spørg hvorfor jeg er sur på hende. Havde på et tidspunkt en anden veninde boende i 14 dage, min anden veninde ringede på (igen ulykkelig) og blev sur over jeg havde planer i 14 dage frem, hun mente at det var for dårligt, når hun jo havde været der for mig da jeg tog beslutningen ang. min graviditet at jeg ikke ville være der for hende. Hun er ulykkelig over hun vejer 15 kg for meget, og har intet selvværd, på trods af jeg vejer 35 kg for meget mener hun stadig at alt er lettere for mig end for hende. 

Jeg orker virkelig ikke mere, men hvordan fortæller man lige det på en nogenlunde ordentlig måde? 

Hun har allerede fortalt mig at hun ikke kan klare livet uden mig, men jeg ville altså klare livet bedre uden hende. 
Jeg ved at jeg ikke både kan være mor og veninder med hende, hun vil aldrig kunne acceptere jeg ikke har tid eller overskud til alle hendes problemer...?

Hilsen en meget dårlig veninde....  

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at jeg ikke synes du er en dårlig veninde.
Din veninde derimod lyder til at være den slags som dræner andre mennesker fuldstændig for energi, og rent faktisk lever af den opmærksomhed de får ved at give andre konstant dårlig samvittighed. (Sikkert ofte uden at vide det)

Det er altid sværere at slå op med en veninde fordi det altid kræver langt mere forklaring end det gør overfor en kæreste, men har du svært ved at sige det direkte til hende (ja, det er sgu i orden at være en kylling af og til - så længe det ikker bliver gennemgående i ens liv) så ville jeg skrive et brev til hende og forklare hvorfor hun bare ikke kan være i dit liv længere.
Der er ikke andet at gøre end at få det afsluttet.
Selvom hun bliver ked af det er du nødt til at tænke på dig selv og dit barn.

Held og lykke

Først vil jeg lige nævne at jeg IKKE synes du er en dårlig veninde... men når det så er sagt tror du så ikk at du måske kommer til at "savne" hendes problemer lidt hvis du dropper hende.. Altså ment på den måde at nu har du kendt hende så længe og bruger meget tid.. Ville det ikk være underligt hvis hun slet ikk er der...

Jeg vil foreslå dig at tage en snak med hende om at du altså er gravid og når babyen kommer så vil du ikke have den tid til hende som du har nu. Så hun er forbedred på det... Og måske foreslå hende en psykolog til at tale med i stedet for at "læsse" det hele af på dig.. bare vær ærlig overfor hende og sig at du ikke kan overskue hendes problemer og synes det er træls at høre om HELE tiden...

bare et forslag.. Håber du finder en go løsning...

Knus..

RGN skriver:

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at jeg ikke synes du er en dårlig veninde.
Din veninde derimod lyder til at være den slags som dræner andre mennesker fuldstændig for energi, og rent faktisk lever af den opmærksomhed de får ved at give andre konstant dårlig samvittighed. (Sikkert ofte uden at vide det)

Det er altid sværere at slå op med en veninde fordi det altid kræver langt mere forklaring end det gør overfor en kæreste, men har du svært ved at sige det direkte til hende (ja, det er sgu i orden at være en kylling af og til - så længe det ikker bliver gennemgående i ens liv) så ville jeg skrive et brev til hende og forklare hvorfor hun bare ikke kan være i dit liv længere.
Der er ikke andet at gøre end at få det afsluttet.
Selvom hun bliver ked af det er du nødt til at tænke på dig selv og dit barn.

Held og lykke

Det lyder som en rigtig god idé, tror jeg ville have riiigtig svært ved at fortælle det til hende face to face, da hun er enormt opråbende og dominerende, så tror simpelthen jeg vil chicken out, nok også derfor jeg ikke har gjort det før... :-)

Det er altså lidt skummelt det der..
Jeg har netop et brev liggende til en af mine veninder som jeg føler jeg bliver nødt til at "dumpe".
Det har lagt klar de sidste 2 uger, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at sende det.. Endnu.. Er vel egentlig lidt en kylling
Dog ved jeg at jeg bliver nødt til det, da jeg simpelthen ikke orker den dårlige samvittighed der følger med dette bekendtskab som jeg tydeligvis ikke kan overskue.

Swwy, det var ikke for at dreje dit indlæg om på mig..
Har bare haft så dårlig samvittighed fordi jeg troede jeg var den eneste i verden der ikke kunne overskue en veninde, så synes det er lidt vildt (Og lidt skæbneagtigt     ) at dette indlæg popper op nu.
NU skal jeg altså få det afsluttet!

 

jeg måtte selv 'droppe' et venskab med en ellers bedste veninde gennem 8 år... jeg har måtte erkende at venskaber forandre sig, ligesom vi mennesker gør.. og vi voksede fra hinanden, eller rettere sagt (hun havde lige pludselig meget svært ved at være glade på andres vegne, og andres lykke skulle altid vendes til noget negativt, så hun selv stod "bedre").. jeg fik nok og måtte simpelthen droppe kontakten.. vi var tre piger som var bedste veninder sammen... det er nu to år siden jeg snakkede med hende den ene, og hende den anden har nu heller ikke snakket med hende den tredje(som er den omtalte) i ét år, da hun også opdagede de ting jeg nævnte... men gudskelov har jeg stadig kontakt med hende den anden, da vi har accepteret vores forskelligheder, men også hinandens liv... vi giver plads til hinanden, og kan glæde os over den andens lykke...

jeg synes det lyder som en god idé at få sendt det brev... hun vil sikkert ringe til dig, eller sms dig... men lad endelig vær med at svare ... det er i hvert fald mit råd.. skriv evt. i dit brev at nu har du givet udtryk for dine fustrationer og tanker og ikke ønsker at blive kontaktet, da du gerne vil have hun acceptere dit valg.

Mange tak for svarene... :-) "Glad" for at høre jeg ikke er den eneste... Tror ikke der er andre muligheder end at skrive det brev og få det overstået.
Gør det bare så svært når hun er så afhængig af mig, ved hun vil ringe hele tiden, både hemmeligt og fra andre numre og vil troppe op på mit arbejde... Men må bare se og få det overstået...

Synes heller ikke du er en dårlig veninde, man må sætte sig selv højest og du er ikke lykkelig lige nu. Jeg har sågår droppet min søster (min biologiske søster), så hvis nogen er et dårligt menneske er det da mig.

Men det var som nogen forslå måske en mulighed at give hende chancen for at vågne op og forbedre sig også sige ellers må vi bryde.

Anonym skriver:

Mange tak for svarene... :-) "Glad" for at høre jeg ikke er den eneste... Tror ikke der er andre muligheder end at skrive det brev og få det overstået.
Gør det bare så svært når hun er så afhængig af mig, ved hun vil ringe hele tiden, både hemmeligt og fra andre numre og vil troppe op på mit arbejde... Men må bare se og få det overstået...

Hun lyder ærlig talt lettere skræmmende.

Nu har jeg selvfølgelig kun hørt din side af sagen! Men udfra det lyder hun bestemt ikke helt normal. Hun lyder som om hun ikke rigtig har det godt nok med sig selv men har brug for at smelte fuldstændig sammen med dig for at føle at hun er noget! Og det synes jeg er virkelig synd for hende og jeg håber at hun kan få noget hjælp, så hun kan få et godt liv hvor hun ikke skal føle sig som en klods om benet på andre, og hvor andre ikke skal føle sig fuldstændig drænet af hende!

Det er altid op til en selv hvem man har lyst til at se og ligeledes ikke se. Men når det er sagt, så er jeg ikke helt enig med de andre tøser

Jeg mener at hun, foruden en forklaring, fortjener at få lov til at sige farvel! Altså mener jeg ikke, at et brev og derefter ikke tagen sin telefon, er helt fair. Jeg har selv mistet en veninde, som aldrig gav mig en ordentlig forklaring. Den dag idag aner jeg ikke hvad grunden var. Vi var ikke blevet uvenner og jeg er ikke drænende (eller det tror jeg da ikke *griner* Har i hvert fald mange fantastisk dejlige veninder som jeg sætter stor pris på for hver deres egenskaber!) og det var smadder ubehageligt!

Hvis hun ikke efter et eventuelt telefonopkald (hvis du skriver et brev, synes jeg du skal tage telefonen hvis hun ringer) vil acceptere brudet, kan du ikke gøre mere og kan lægge forholdet bag dig med god samvittighed velvidende at du gjorde hvad du kunne for at gøre det så skånsomt som man nu kan gøre den slags! Men hun skal have muligheden for at sige det hun har brug for at sige for at hun kan komme videre!

Held og lykke!