Hvorfor flipper bedstemor ud?

Hver gang en nybagt mor (eller far) beklager sig over at svigermor er for meget, så får de nærmest konsekvent smidt følgende i hovedet: "Hun gør det jo bare i en god mening!" Men gør hun nu også det? Jeg tror, at mange af disse nybagte mødre og fædre sidder med en følelse af, at bedstemor hverken ser eller hører hvad der rent faktisk sker omkring hende. Det er som om, at bedstemor er gledet ind i et andet univers. Jeg tror, at bedstemors voldsomme reaktion nærmere er udtryk for en indre krise end i den gode menings navn. Så er spørgsmålet lige: Hvilke nybagte forældre har både overskud til pludselig at stå med et spædbarn samt overskud til en bedstemor i en voldsom krise? - og hvis den ene eller begge forældre oveni har en efterfødselsreaktion, ja så skal det da gå galt...! Hvem har ansvaret for en bedstemor i krise? - og kan man forlange at nybagte forældre tager ansvar i sådan en sag? Hvad er baggrunden for, at bedstemor flipper ud? Er det fordi hun ikke selv har fået de børn hun gerne ville. Tager jeg helt fejl, hvis jeg påstår at bedstemors reaktion i langt de fleste tilfælde opstår i tilknytning til det første barnebarn?

Hvem har ansvaret for en bedstemor i krise? - og kan man forlange at nybagte forældre tager ansvar i sådan en sag? Det kan kun være bedstemødre selv... og nej jeg syntes helt bestemt ikke man kan forlange at nybagte forældre skal tage ansvar i denne sag. Hvad er baggrunden for, at bedstemor flipper ud? Kan jo ikke være helt sikker - der går forhåbentlig en del år endnu inden det er min som skal være bedste (min søn er 1½) - men er det ikke fordi man som bedsteforældre kan føle sig gammel?? sådan, nu kan ungerne faktisk KLARE SIG SELV, sådan HELT SELV... :ohmy: Tager jeg helt fejl, hvis jeg påstår at bedstemors reaktion i langt de fleste tilfælde opstår i tilknytning til det første barnebarn? Måske - men vi har nu ikke haft det problem... Men tilgængæld er det meget ydprægt i min stedmors familie - det er lige så man sidder og krummer tær, også selvom man overhove ikke er involveret, og det hender ikke så sjældent, at min mund kommer med bemærkninger hertil. Der må simpelthen være grænder for, hvad man skil finde sig i!!!!!!!!!!! og det er ikke kun fra bedster, men også onkler og tanter mv... :angry:

Nu kan man jo ikke skærer alle Bedstemødre over én kam, de er vel lige så forskellige som der er forældrepar!! Men skulle man være så uheldig, at havde en af dem du beskriver, så er det vel kun fordi man som Mor/Far lader det ske og er for dårlig til selv at udstikke reglsættet for hvordan man vil have tingene skal fungere..... ALT sådan noget ville sjovt nok ALDRIG ske for mig, og jeg ville ALDRIG komme til at stå med den slags problematik!! Grunden er simpel, jeg finder mig ikke i noget, jeg er god til at melde ud hvad jeg vil, hvad vej situationen skal dreje og hvad jeg forventer af andre.... Tror de der lumre situationer opstår, fordi folk generelt er for dårlige til at melde ud, melde fra og give ren besked overfor den part der irriterer dem.... Man skal altid være tro overfor sig selv og sin familie, så har man det bedst. Og er der 'nogen' ikke kan finde ud af at respekterer dét, jamen så må de smutte hjem og gå i tænkeboks og finde ud af om de vil være MED eller om de skal dømmes ude..... Kort og kontant. Fint folk har kriser, de skal bare ikke komme her og smide rundt med dem...

Det eneste man kan gøre, er at være voksen og sige fra. Synes faktisk at det at få børn, har gjort at jeg meget letter kan sige fra. Og overskud til det?? Jamen, for mig handler det ikke om overskud - men om at det vil jeg ikke finde mig i. Og det sker heller ikke her. Nu har jeg gode sviger/forældre, men ellers, kan jeg sagtens sige fra. Og det er dit ansvar, hvis du føler dine grænser bliver overtrådt. Og så er det altså laaaaangt fra alle, bedstemødre der er sådan - men det må jo fylde en del, hjemme hos dig - men sådan er det nu ikke i alle hjem.