Den gode svigermor og den onde mor

Helt ærligt - nok om historier hvor svigermor er den ONDE:devil: Er der ikke nogen som kan fortælle nogle historier om den gode svigermor - det kan jo ikke være rigtigt, at jeg er den eneste i verden som har et godt forhold til min svigermor, for det er faktisk sådan i får det til at lyde. Og er der så nogle som vi være ærlige og fortælle, at deres EGEN mor rent faktisk er den ONDE :pisk: Jeg kan beklagevis ikke nogen historie her.

Dengang min mor fik mig, da fik hun en uges tid senere en ret kraftig efterblødning. Og hvad gør man så som nybagt mor? Ja, min mor ringede til sin svigermor, som kom og pakkede taske og barn (mig), og sørgede for at min mor kom til kontrol på hospitalet. Det var i den forbindelse, at det gik op for min farmor, at hun betød mere for min mor end min mors egen mor gjorde. Da min mor var 13-14 år, da følte min mor ikke længere at hendes egen mor var der for hende. Min mor har da set sin egen mor efterfølgende, men hun har aldrig overrendt hende. For mig hænger ordet ond ikke konsekvent sammen med ordet svigermor. Hvis der var flere mænd på debatten, så ville der nok også være flere onde mormødre.

Jeg har heldigvis verdens bedste svigermor (og svigerfar) ;) Hun lytter altid til hvordan vi gerne vil have tingene og spørger gerne selv ind. Og hun overskrider ALDRIG mine/vores grænser, det kunne hun slet ikke finde på. Hun er et meget forstående og rart menneske, som bare er glad for at ha' et skønt barnebarn at hygge sig med :) - og nej, min mor er heller ikke "ond"...kan være lidt anmassende, men ikke sådan hun prøver at bestemme noget, bare sådan fysisk...kan slet ikke få nok af sit lille barnebarn og kan derfor godt gå lidt i vejen, når han fx skal skiftes ;) (Men hun ved det heldigvis godt selv, og ellers kunne jeg også sagtens sige det!)

Ved godt er det er sådan lidt kontroversielt emne, men helt ærligt, og hvis man skal være helt ærlig overfor sig selv, hade fleste så ikke bare en lidt større tolerance overfor deres egen mor end for svigermor??? Min svigermor er fantastisk - hun tager hensyn til og passe på alle andre end sig selv, og det kan faktisk godt irriterer mig lidt - jeg vil jo gerne have hende mange år endnu... :)

Her har vi 2 mødre, min mor og mandens mor. De er lige gode, lige elsket og ligeværdige. Nogen ting er perfekte ved dem, andre ikke - ligesom med alle andre mennesker i denne verden, ja selv som med vores børn. Vi skelner ikke, mellem hvem der er bedst. Selvfølgelig har jeg et særligt forhold til min mor, for hun er min mor - men i henhold til børnene gøres der ikke forskel.

Jeg har ingen svigerforældre (de er begge to døde) og min Far er også død, så der er kun en fantastisk Mormor tilbage på nogle og firs :) Synes det er lidt synd for ungerne de ikke har bedsteforældre.......og min Mor er for gammel til at passe dem, eller have dem med på ture alene osv. Men da vores første 'kuld unger' var små, så var min Mor friskere og havde dem faktisk ret meget, både i weekender, tog dem på ture, rejste med dem ect.....det var rigtig sundt for børnene!!!! Så desværre ingen svigerforældre til mig :( Og heller ingen vilde historier, for min kæreste elsker sin svigermor, som han passer ekstremt meget på og opvarter, henter/bringer, inviterer ud ect.....også selvom jeg ikke er med, og det bare er de to alene.

Jeg har en rigtig sød svigermor, som ikke selv fik nogen døtre og derfor tog imod mig med åbne arme. Hun er utrolig kærlig overfor vores børn og de holder meget af hende. Da hun psykisk er lidt skrøbelig har hun kun sjældent passet børnene, men hun roser altid mig og min måde at være mor på til skyerne, og jeg er sikker på, det kommer fra hjertet. Vi har haft mange gode samtaler. Min egen mor har været en stor praktisk hjælp, men hun har altid været mere kritisk (ikke bare overfor mig) og knap så tolerant, så det er typisk praktiske ting, jeg taler med hende om. Hun er også mere opdragende ift børnene, men når det er hende der passer dem, eller vi er i hendes hjem, så synes jeg det er helt på sin plads. Hendes normer er ikke SÅ langt fra mine, selvom hun nok er mere lydfølsom end jeg :lol: . Hun respekterer altid, hvis jeg modsiger hende mht børnene (hvis jeg fx siger nej til slik, hun har med til dem).

Der er ingen onde her - mere. Da jeg mødte min mand for 21 år siden, ville hans mor ikke acceptere mig - fordi hun mente at jeg var ude efter hendes mand. (vi arbejdede samme sted) Jeg spurgte hende, om hun mente jeg ville være sammen med hendes søn, hvis jeg var ude efter manden :angry: Da vi så fortalte at vi skulle giftes, ændrede det sig fra dag til dag. Jeg har i dag alletiders svigermor. Vi kan tale i telefon i ½ timer om alt. Hun blander sig aldrig, fordi hun mener at det har jeg nok selv bedre forstand på. Hun siger at jeg er en god mor. Og hun kan se at jeg behandler hendes søn ordentligt og samtidig siger noget til ham. Hun har humor :woohoo: Jge har også alletiders mor, som elsker sin svigersøn :woohoo:, sine børnebørn og sin datter (mig)