100% klar????

Hvis nogen spurgte mig om jeg føler mig 100% klar til at få et barn nu, ville jeg svare ja med det samme. Men når jeg så begynder at tænke på det kæmpe ansvar der følger med, kan jeg godt komme til at tvivle(?)
Følelsesmæssigt er jeg helt klar forstået sådan, at jeg elsker min kæreste og ønsker at skabe en familie sammen med ham og jeg har et inderligt ønske om at få et barn(L)

Føler man sig nogensinde 100% klar til at få et barn eller vil der altid være nogle bekymringer?

Kran fra Mathilde(H)

Kære Mathilde..

Tror aldrig man blive helt klar før man står med sit lille barn i armene, og her dukker der igen noget nyt op som gør man bliver usikker...
det høre med til det at få børn at man er usikker og det er jo netop et tegn på vi vil gøre det bedste af det bedste....:)

Så det er helt normalt at du ind imellem får den slags tanker...- De tanker vil også dukke op når man planlægger nr.2 og nr.3 osv....

Knus Og held og lykke med det hele Pia.(H)

PiaR skriver:

Kære Mathilde..

Tror aldrig man blive helt klar før man står med sit lille barn i armene, og her dukker der igen noget nyt op som gør man bliver usikker...
det høre med til det at få børn at man er usikker og det er jo netop et tegn på vi vil gøre det bedste af det bedste....:)

Så det er helt normalt at du ind imellem får den slags tanker...- De tanker vil også dukke op når man planlægger nr.2 og nr.3 osv....

Knus Og held og lykke med det hele Pia.(H)

Pyh det var dejligt at høre:) Jeg tror nemlig aldrig, at jeg vil føle mig top klar og være helt uden bekymringer.
Jeg tror du har helt ret i, at man er usikker fordi man ønsker at gøre sit aller bedste...
Man vokser jo også med opgaven og jeg kan næsten forestille mig, at al tvivl forsvinder idet man står med sin lille guldklump i armene(L)
Og så kommer der nok nogle nye bekymringer til;)

Hej Mathilde Jeg venter mit første barn til august og derudover så er jeg sku pædagog, så jeg tænkte jeg er bare klar til at få et barn :) Havde jo fundet manden, villa'en og vovhunden, så alt var bare sikkert :) Men må indrømme at jeg på et tidspunkt havde så mange spørgsmål og tanker i mit hovede :P om alt mellem himmel og jord med denne lille skabning som jeg bærer og skal have et ansvar for resten af mit liv :) Min jordmor sagde simpel at den var en proces alle kommende forældre skulle igennem.. Hun kaldte det så flot at man gør sig klar til at modtage det lille barn og ansvaret der følger.. Fik at vide at det var sundt og det gjorde en mere klar over tingene.. Så nu kan min lille dreng bare komme (L) Regner med at lige så snart han er født, så dukker der nye spørgsmål op :D Sådan er det når man skal være/bliver forældre :) Mvh

Mathilde skriver:

PiaR skriver:

Kære Mathilde..

Tror aldrig man blive helt klar før man står med sit lille barn i armene, og her dukker der igen noget nyt op som gør man bliver usikker...
det høre med til det at få børn at man er usikker og det er jo netop et tegn på vi vil gøre det bedste af det bedste....:)

Så det er helt normalt at du ind imellem får den slags tanker...- De tanker vil også dukke op når man planlægger nr.2 og nr.3 osv....

Knus Og held og lykke med det hele Pia.(H)

Pyh det var dejligt at høre:) Jeg tror nemlig aldrig, at jeg vil føle mig top klar og være helt uden bekymringer.
Jeg tror du har helt ret i, at man er usikker fordi man ønsker at gøre sit aller bedste...
Man vokser jo også med opgaven og jeg kan næsten forestille mig, at al tvivl forsvinder idet man står med sin lille guldklump i armene(L)
Og så kommer der nok nogle nye bekymringer til;)

Ja nemlig Mathilde... Man vil nemlig gerne gøre sit aller bedste... Så det er klart man bekymre sig... men som jeg skrev før, det er det der følger med ved at blive mor(L)

Kære Mathilde,

Jeg kunne have skrevet dit indlæg for halvandet år siden... Jeg følte mig 100 % klar, havde(/har) ham jeg gerne ville dele mit liv med og jeg havde lysten. Meeeen var jeg klar til (i et vist omfang) at give afkald på byture, aftener med veninder etc. for i stedet at skulle være der 1000000000000000 % for et lille barn. Men så gjorde vi det - jeg blev gravid. Og i de ni måneder det tager at være gravid, der bliver man klar - og der er jo ikke noget valg. Og man har heller ikke lyst til noget andet...

Mht bekymringer...de skal være der. Og man bliver bekymret for sit afkom det øjeblik der er to streger på testen...det kan man vel lige så godt vænne sig til ;) Men at have bekymringer er jo ikke ensbetydende med at man ikke kan klare det - tværtimod. Det betyder jo bare at man vi det barn det bedste...

Held og lykke med projektet!

Hejsa Mathilde..

Jeg er ikke sikker på at man kan blive følelsesmæssig klar til at få børn før man står med dem.. ment på den måde at det sætter mange følelser i gang når man pludselig står med sit barn.. For mig har det betydet at jeg tuder over ingenting, jeg er meget mere bevist om krig, slut osv i verden, den verden jeg har sat min søn i..

Jeg tror ikke at man kan blive 100% klar før man står med babyen.. Man kan forberede sig på det, med barnevognskøb, indretning af værelse, snak om dvs ting osv.. Men det kan da godt være at der sidder nogle der ude der ikke er enige med mig i at man ikke kan blive 100% klar, det skal jeg lade være usagt..

Alt held og lykke til jer...

Knus fra Camilla.