De stjæler i SFO’en

De stjæler i SFO’en I går var der en af børnene, der fik stjålet sin mappe med Pokémon-kort i SFO'en. De fandt mappen igen, men de bedste kort var væk. Min dreng og en af hans venner siger, de ved hvem der gjorde det? De mener, det er to drenge, der har stjålet Pokémon-kort mange gange før. Og de to bliver aldrig opdaget, fordi de åbenbart er stormestre i at benægte. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg tale med lederen? Eller pædagogerne? Eller skal jeg lade den ligge, mit barn har jo ikke fået stjålet noget? WebDebattør jeANNE

Pas dig selv! Du kan ikke redde hele verden ved at sladre om nogle drenge. Du har ikke set dem gøre det, så dit sladrehankeri er lige så slemt som deres påståede stjæleri. Og vend dig nu til, at det er mere løssluppent nu. Børnene vokser (uha)og deres pasningsgaranti er mere løssluppen (uhauha) og verden kan være farlig (uhauhauha). That's it irl!

Medmindre jeg ligefrem selv havde set ungerne med fingrene i kagekassen, så ville jeg nu heller ikke blande mig. Børn er også uskyldige til det modsatte er bevist (selvom det nogengange kan være virkelig belastende, for man VED jo hvem det er). Men der må være lige regler for alle. Så der hvor man må sætte ind, er med at lære sine egne poder at passe på sine ting, for riskoen er der, og vil være der resten af deres dage. Så lås ting inde der ikke må blive væk, læg mobilen ned i skoletasken eller lommen og husk at lukke lynlåsen, lad aldrig dine ting ligge fremme når du forlader lokalet osv. osv. osv. Med lidt omhu går det alt sammen, nu går tøsen i 5. og har ikke fået stjålet noget endnu, i hvert fald formoder jeg at det manglende tøj simpelthen er blevet væk, men det er nu også i småtings afd.

Man må også formode at forældrene til dem der får stjålet noget, selv tager sagen op! Jeg blander mig af princip ikke i den slags sager, med mindre jeg ser med egne øjne HVEM der gør HVAD og HVORNÅR... Min søn kommer også tit og fortæller om hint og did, og hvem der har stjålet det ene og hvem der har fået stjålet noget andet, og har fortalt ham at han skal kontakte en af de voksne, så sagen kan tages op i mens den er varm. Ret ofte bygger han også historierne op på formodninger, hvilket kommer frem hvis man går ham mere på klingen..... Selv får han kun lov at tage ting med som han kan tåle bliver væk/stjålet/går i stykker. Og jeg holder også øje med om der kommer ting med hjem som ikke er hans:)

Jeg har to dejlige børn, som går i skole. De kan nogle gange en masse historier, så gjorde den og den det................. Når jeg så spørger hvad de så gjorde i den og den situation. Så kan svaret godt være"jammen jeg var ude på legepladsen" Når jeg så spørger mere, f.ek. hvor ved du så det fra............Jammen det sagde jacob og peter slår altid så det er Ham.... I de situationer bruger jeg ofte tid på , at snakke med mine børn om at, bare fordi andre sige det.Er det ikke det samme som at det er Jacob der har gjort det. Vi ender oftes med at snakke om de gode ting "jacob" også gør. Min pointe er at det tit er de samme børn som bliver syndebuk, også når de har fri............

Ja, det er ret svært at hitte ud af, hvad det er virkelighed, og hvad der er snak. Jeg har ikke gjort mere i sagen. Og det har jeg ikke fordi, min dreng nu har fortalt, at forældrene til en af ”stjæle drengene” har været til samtale i SFO’en. Så jeg har ret meget tillid til, der bliver taget hånd om sagen. Men min dreng var meget overrasket over, at forældre kunne blive kaldt ind til samtale. Det har virkelig gjort stort indtryk på ham. Så også der, må SFO’en gjort det godt. Respekt til SFo’en herfra:) WebDebattør jeANNE

Med mindre SFO personalet har set noget konkret eller børnene har tilstået, så er det jo indicer og jeg var flejnet fuldstændig, hvis jeg var indkaldt til noget - som viste sig at være usandt! Sådan er vi jo så forskellige. Men i den der sag så er "det man ikke ser, har man ikke ondt af - når det ikke sker for en selv" stor berettigelse.

Jeg kan huske, at vi var nogle stykker i 1. klasse, der byttede Anders And-blade, og en dag mens Lars var på toilettet var vi 5, der hver tog et af hans blade. Han opdagede selvfølgelig, at der manglede nogle blade, og vores tasker blev gennemgået af læreren. Selv om jeg kun var seks år, kan jeg den dag i dag huske, hvordan jeg skammede mig over, at jeg var bukket under for gruppepresset, og der dukkede et blad op i min taske :blush: Jeg havde dårlig samvittighed fra det øjeblik, at jeg tog bladet, og er glad for at hammeren faldt, så jeg med det samme lærte, at det ikke er en adfærd, der er i orden.:S