Klar til barn nr. 2 eller 3?

Barn nr. 2 eller 3 Hvornår ved man, man er klar til et barn mere? Ok jeg indrømmer gerne, at det der med at blive mor er liiiidt mere krævende, end jeg havde regnet med. Og det kan godt være jeg stadig er i chok over, hvor alt omfattende det er. Men vi snakker om, om vi skal have en mere:ohmy: . Det vil vi begge to i princippet gerne, men det er som om, vi ikke rigtig orker det! Til jer med flere børn. Hvordan viste I, I var klar til nr.2 eller nr. 3 eller nr. 4? WebDebattør jeANNE

Klar og klar. Nu eller aldrig. Tror aldrig man bliver klar, før man står i det. Sådan klarklar, altså. Jo, man er nok forberedt og nu skal det være. Men rigtig klar er man først, når man står i det. Jeg ville ikke have to blebørn samtidig. Det er du ude over. Jeg har sukkersyge og kunne derfor ikke være voldsomt gammel ved graviditet. Det problem har du heller ikke. Manden blev informeret. Vi sludrede. Han sagde, hvad jeg har skrevet øverst. Og så måtte han bare vente på gevinst. Så - kast dig ud i det. Måske er du en af de uheldige, hvor kroppen ikke vil, når du har den alder du har. Måske bliver du gravid i første hug. Men du ved det ikke før du prøver og venter du for længe og du er en af førstnævnte - ja, så er løbet jo kørt. God fornøjelse http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/Pqh8PgJ.gif

For snart 11 mdr siden fødte jeg en lille søn, og nu er alle mine veninder gået hen og fået mave på... og det kribler overhovedet ik i min mave, har nok i William og er fast besluttet på, at nr 2 kommer efter uddannelsen og større lejlighed og økonomisk stabilitet. jeg ville meget gerne ha 3 børn i alt, men det kommer nok når tiden er inden... lige nu skal Willy forkæles alt det han kan blive ... indtil tiden er inden til at nummer 2 kommer...

Jeg havde bare en meget meget stor lyst til et barn mere. Jeg har kun kunnet fokusere på, hvor dejligt og lækkert det er at sidde med sådan en lille størrelse og har slet ikke kunnet se eller huske besværlighederne. Egenlig synes jeg heller ikke, at det er særlig hårdt at have en baby - synes først at udfordringerne rigtig kommer, når de bliver ældre:laugh: Da min ældste søn var omkring 8 måneder gammel, snakkede vi om, at vi jo egenlig ikke brugte beskyttelse, så vi skulle tage stilling til, om jeg skulle købe p-piller eller folinsyre. Det endte med, at jeg skulle købe folinsyre - så måtte vi se, hvordan det gik. Da jeg alligevel var på apoteket for at købe det, kunne jeg jo lige så godt købe en graviditetstest, som jeg så tog, da jeg kom hjem. Og den var sandelig positiv, så det var egenlig meget heldigt, at vi lige havde taget stilling til, at nr. 2 var velkommen :) Nr. 3 har jeg ønsket mig i mange år, men min mand mente først sidste år, at det var en lige så god ide som mig - men så var han også parat. Og nu - ja nu er jeg helt sikker på, at lysten til flere børn har fortaget sig - nu har vi de tre, som vi ønskede.

Men vi snakker om, om vi skal have en mere . Det vil vi begge to i princippet gerne, men det er som om, vi ikke rigtig orker det!

Man skal jo ikke få flere, hvis man i virkeligheden ikke har lysten til det. Hvis nu man i virkeligheden bare har det fint med det ene barn man har, hvorfor så få flere? Det er i al fald vigtigt, at man gør det for sin egen skyld og ikke fordi, at man føler sig tvunget til det....

Jeg var ikke som sådan "klar" til et barn mere. Men jeg var sådan set heller ikke klar til at få den første :-) Da datteren var 2 1/2 år begyndte jeg at synes det var tid til den næste. Jeg vidste at jeg ville have mere end ét barn og jeg kunne mærke at det var ved at blive så nemt at have den store, at hvis jeg skulle have flere skulle det være nu :-) Og så ville jeg gerne have at der ikke var for meget aldersforskel. Nu er ungerne 5 og 8 og selv om jeg ind imellem får lyst til flere børn så nyder jeg for meget at have store unger og ikke skulle tænke på ble og mos og middagslur. Og at kunne læse Harry Potter i stedet for Totte på potte :-) Jeg er vist blevet for magelig til flere børn

Tjaa - når de når omkring 1år til 1 1/2, så kommer lysten til endnu én:laugh: Vi har hver gang, været enige - og faktisk ikke rigtigt snakket om det, vi har bare vidst, nu skulle det være igen. Da jeg ventede tvillingerne, mente alle, at nu var det nok - men da vi kom hjem med de to små, kiggede min mand på mig og sagde "skal det virkelig være sidste gang, det her ??" Og sådan havde jeg det også - så nu venter jeg mig jo igen. Vi har snakket om, at det er lidt trist, at det er sidste gang - men NU må det være, for stoler ikke helt på, at det bliver nok for os :whistle: Vi elsker bare at få de børn - men praktiske ting taler også for, at vi stopper nu - så manden har en tid, så vi ikke behøver at bekymre os om det mere. Og når den lille er kommet, så sørger vi lidt over at det er sidste gang, og glæder os over alt det vi får istedet. Så vi har aldrig været i tvivl om, hvornår vi skulle have barn og nr.2-3/-5:) Lysten kom bare.

Jeg giver Ajna ret i, at man kun skal få børn hvis man har lyst til det, og ikke bare fordi nogle normer siger, at man skal have x antal børn! Jeg tror nu ikke, at man skal afholde sig fra at få flere, hvis man ellers har lyst, bare fordi man synes det er HÅRDT, for det er jo ikke dobbelt så hårdt at have to som én; det er bare anderledes. Mange gange betyder det bare at man sorterer lidt mere kritisk i, hvad man gider at bruge sin energi på at gå op i!! En ting, der jo i givet fald ville gøre sig gældende for dig er, at du faktisk i praksis vil gå hen og få 2 enebørn i kraft af aldersforskellen! -Ikke sådan at forstå, at de ikke kan få glæde af hinanden; men I vil ikke have børn der er så synkroniserede i interesseområder. (-Altså ikke for at tage modet fra dig:P) For vores vedkommende føltes det naturligt at få de første i rap, med 2 års mellemrum. Så gik der nogle år,og så havde vi lige lyst til at få en efternøler; og så gjorde vi dét:) Nu er den yngste 8, og det er helt klart slut!! Små børn er da helt klart dejlige; men man opnår altså også nogle frihedsgrader når de bliver ældre! Så nu må vi afvente børnebørnene:silly: