Kun én forælder

I min dreng nye klasse, er der et barn, der kun har en mor – og altså ingen far. Faren er en klat fra en sædbank. Jeg syntes det er et sejt valg moderen har gjort. Men jeg er ret sikker på, jeg aldrig ville springe ud i at blive mor, uden der var en eller anden form for far. Hvad syntes du? Skal der være en far? Eller er det helt cool at få børn, der ikke har en far, eller adobtivfar eller nogen som helst form for ekstra forælder? WebDebattør jeANNE

Det kunne jeg også godt have fundet på, hvis ikke jeg havde mødt min mand.... Det vigtigste for barnet er helt sikkert at vokse op i en kærlig atmosfære, hvor det kan mærke, at det er ønsket. Om der er én eller to forældre, om forældrene er af hver sit køn eller samme køn er ikke det vigtigste for mig, men som sagt om barnet er elsket. Der er jo desværre uhyggeligt mange eksempler på, at to fuldstændig uegnede personer opfostrer deres børn med vold og under for børn utrygge forhold. At være et par er bestemt ikke en garanti for at et barn får en god og tryg opvækst....

Ja. Det kunne jeg godt finde på. Ikke i min situation, men var jeg single og barnløs og på vej mod de 40, så ville jeg helt sikkert overveje det. Har en veninde, der står i den situation, og vi har diskuteret det meget. Hun er lidt i tvivl, jeg siger bare "gør det, gør det".