”De unge mødre” om abort/fødsel

”De unge mødre” om abort/fødsel Nøj, jeg tuede i går, da jeg så ”de unge mødre” Hende der med kræft der mistede sit barn….hvor tragisk kan det næsten blive? Jeg syntes alligevel det var en utrolig historie. Nu hvor jeg tænker på den, tror jeg, der er noget jeg har misforstået. Var det sådan, at hendes barn var levende efter aborten/ fødslen? Jeg forstod det ikke helt? Hvorfor fik hun ikke bare en almindelig abort? Og hvorfor kom barnet ikke i kuvøse, når det nu var levende? Er det mig der har misforstået noget i onsdagens episode af ”de unge mødre”? WebDebattør jeANNE

Ja, du har misforstået. Han kom jo ud, fordi han fejlede noget. Var det nyrerne? Så han havde ingen chancer. Han kom ikke i kuvøse, for efter etiske termer var han ikke et barn, men en abort. Det er 20. graviditetsuge, som sætter grænsen. Elias er født i 19. Jeg læste hendes dagbog på ungmor.dk da den kørte. Der var billeder af foster/barn og en gribende fortælling fra hendes inderste. Hun har vist født igen? UTROLIGT stærke billeder http://www.onetruemedia.com/otm_site/view_shared?p=4b0ae7b5f912766a8e1d01&skin_id=701&utm_source=otm&utm_medium=image Og Nadjas egen hp http://www.naddi.dk/

det var noget med en alvorlig form for urinrørs/forhuds -forsnævring vidst.... han ville aldrig kunne komme af med urinen, og der var nærmest ikke chance for at han over hovedet ville kunne leve uden for livmoderen.... derfor fremprovokerede man fødslen i uge 19, og han levede vidst omkring 1 time.... hun har siden fået 1 sund dreng mere, jeg er ikke helt sikker på hvornår, men vidst i december 2008. det er vidst også hende der er stifter af www.ung-mor.dk hendes profil derinde er også naddi. jeg fulgte meget med i den seneste graviditet, for jeg ønskede virkelig un skulle klare den igennem, og ende med en rask baby. det var jo siste chance på grund af kræften....

Abortgrænsen er i DK 12.uge Senabort kan gives helt til 24 uge. Der skelnes mellem dødfødt og abort fra uge.22, dog kan man få særlige tilladelser, så man kan få barnet navngivet og begravet. Men før uge 22, vil man ikke prøve at redde barnet - der er for store følger. Man kan få medicinsk abort op til 8 fulde uger, herefter er det udskrabning op til omkring de 12-13 uger. Herefter er det nærmest som en medicinsk abort igen, hvor man selv skal afstøde fostret - simpelthen pga. det ikke er muligt med udskrabning, fostret er for stort. Og kejsersnit er en operation, som man som regel ikke giver på den baggrund. Desuden har det vist sig, at kvinder bedre kan komme sig over forløbet, når de har "født" barnet, især i de tilfælde, hvor det skyldes handicap. Og ja, hendes lille dreng var syg og hendes egne tal var så heller ikke for gode. Hun har sidenhen fået et barn mere.:)

Bellis; har man ikke ændret det til 20. uge?

Nej, det mener jeg ikke. Før 2004 var grænsen 28.uge - og blev så ændret til uge 22 - da man kan redde så små børn. ( selvom det er sjældent) Og så har det også noget at gøre med, de rettigheder man får, både som forældre - for fostret- og personalet der deltager ved disse senaborter.

Ah, ok. Kan bare huske noget med 24. uge. Og så blev det sat laaangt ned. Men jeg husker bare galt. Tak for svar.

Jeg havde så travlt med at tude og tænke – godt mit eget barn er sundt og rask – godt mit eget barn er sundt og rask – godt mit eget barn er sundt og rask Så jeg fulgte vist ikke sådan helt med. Men det er da lidt mærkeligt at få en abort, og så kommer der et lille levende barn ud? Hvis det var mig, ville jeg få alle mulige mærkelige tanker inde i mit hoved….. WebDebattør jeANNE

Etisk var det ikke et barn, Jeanne. Men et foster.

Nemlig - og der er forskel på levende og levedygtigt. Og mange ansatte på gynækologiske afdelinger, har prøvet at stå i skyllerummet, med et foster i en kapsel, og se det trække vejret og vente på at det døde. Ja, det er uden tvivl hårdt, når det er ens eget barn. Men ingen grund til mærklige tanker. Trods alt, heller abortere i uge 19, end gå til termin og have den lille i kort, kort tid. (synes jeg)