jaaaaa! jeg har de vildeste spændinger i hele lænden og henover maven, men jeg er i behandling, hurraaaaa! 
jeg havde virkelig glemt hvor meget det spænder når jeg får hormonerne, men det er heeeelt okay, jeg kan sagtens holde det ud. ja, som I måske kan høre, så har hormonerne ramt mig, men denne gang i form af overstadighed (i modsætning til Hulken). og det kan altså godt lidt ødelægge ens image som asocial litterat, sku jeg hilse og sige! nu er jeg startet på tilvalg og jeg har allerede talt mere på de sidste to dage end jeg har talt de sidste to år inde på uni (jeg er svært asocial på uni). således tog jeg mig selv i, meget højt og meget meget gladt, at sige "HEJ!" til alle der kom ind i undervisningslokalet imorges...hmmm!!
jeg har forresten lige haft besøg af Carla, som efter denne weekend kan sige "Trina og Sørener", nåårrrh! den ene aften sad jeg og tissede, mens alle andre spiste aftensmad, da jeg pludselig hørte et højt "MOOOOOOOSTER!" inde fra spisestuen - aj men! jeg elsker hende bare pisse pisse meget og jeg elsker at være moster og jeg elsker at der er en der kalder mig moster! - og det er ikke bare hormonerne der snakker 
men det kan altså godt være en anelse anstrengende at have vores mor med til sådan et weekendbesøg. hun kan simpelthen ikke holde snuden for sig selv, og nu er det så min yngste søster (på 23), der er mor til Carla, og hun har altid været mors pige og får ikke altid sat klare grænser. og hvis der er noget min mor har brug for, er det klare grænser, helst en mur, faktisk, for at hun overholder dem. den ene aften ville Carla ikke sove og lavede en sand skrigekoncert på førstesalen, og Ditte og Jonas gør så sådan, at de går ind til hende med jævne mellemrum og siger godnat igen, indtil hun falder i søvn. Nu var Ditte afsted uden Jonas og hun syntes jo overhovedet ikke det er rart at høre sin lille pige skrige så fortvivlet, og slet ikke foran os (jeg tror ærlig talt hun er rigtig bange for, at der er nogen der skal komme og sige hun er en dårlig mor pga hendes alder). Så begynder min kære mor med alt muligt gøgl og nu skal hun nok liiige og skal hun ikke liiige tage hende op igen osv osv og Ditte stod bare med tårer i øjnene. jeg kunne ikke lade være med at sige "Mor! det er ikke dig der er moren her!", "nejnej, men hun græder jo...", "ja, men DU har haft din chance som mor allerede!" og så satte hun sig pænt ned (hun ved nemlig godt, at når løven brøler, så er det bedst at forholde sig roligt). Næste aften havde min søster og jeg to øjeblikke for os selv, hvor hun pludselig gir mig et kæmpe kram og siger "jeg vil bare sige, at du er verdens bedste moster". jeg blev heeeelt vildt glad og rørt, og sagde at det godt kunne være ret svært at være moster, når mor var til stede (altså vores mor), hvortil Ditte svarer "ja, det kan fandme også være svært at være mor når mor er til stede!". I er sikkert rigtig mange der har oplevet at blive trådt over tæerne af jeres mor i forbindelse med jeres barn, men iiiih hvor jeg syntes det er strengt at "de" sådan blander sig! jeg er ret sikker på, at sådan en situation aldrig vil opstå mellem mig og min mor, jeg har fået slået rigtig meget i bordet siden jeg flyttede hjemmefra.
nåh, sorry, det blev mega langt! nu låser jeg mine hænder og smider nøglen væk 