Ligegyldigt hvor mange pædagoger, der er i vuggestuen, vil du og din søn skulle vænne sig til, at der ikke er den samme opmærksomhed omkring det enkelte barn, som du og han er vant til. Selvfølgelig er det ikke smart at få fingrene i klemme - det problem bør kunne løses med en type dørbeslag. Men at to børn under spisningen kommer op at skændes, det kan man nok ikke forhindre.
For tre år siden, da min "store" på 13 mdr. var ny i vuggestuen, syntes jeg da ikke, det var sjovt, at han kravlede rundt og tog sine allerførste skridt på de samme fliser, som børnehavebørnene fræsede rundt på på deres trehjulede cykler. Og det er sikkert ikke sjovt at være den mindste: Man kan ikke undgå at blive mulet af de store, de er bare mere voldsomme, også i deres kærlighed - min søn har engang været så frustreret over de store tøser, der altid ville kysse og kramme, at han efterlod et stort flot tandaftryk i en af tøsernes arm.
Du kommer til at vænne dig til skrabede knæ, buler i panden og alle mulige andre tegn på, at børn leger og at det ikke altid går stille til.
Selvfølgelig skal du føle dig tryg ved at aflevere din guldklump. Så du skal i høj grad lytte dig frem til, hvordan pædagogerne tackler de situationer med konflikter osv., som der uundgåeligt vil være masser af i grupper af små børn, der skal lære at være sammen. Men hvis du ikke kan leve med, at pædagogerne ikke når at stoppe alle ulykker, inden de sker, eller forhindre alle konflikter i at ende i knubs, så må du hellere blive hjemme med guldklumpen lidt endnu...
Anmeld