Søskende, godt eller skidt??

Tænkte vi her kunne høre lidt om hvordan vores store børn har taget det at få en søster eller en bror?? Personligt takker jeg gud hver aften for at have de dejligste børn, der bare elsker hinanden... Min store søn elsker uden tvivl hans lillesøster op til skyerne... han kysser, nusser, krammer og ike mindst fortæller hende 200 gange om dagen at han elsker hende... Min datter smler, griner og pludrer hver gang hendes storebror er i nærheden, når han ikke er der er hun stille og sidder bare og kigger rundt efter ham. hun går helt i stå simpelthen, spiser ikke så meget, skal virkeligt killes før hun griner, ja faktisk bliver hun helt mut..... hvem kan ønske noget bedre end dette?? ikk mig:blush:

Da vores ældste blev storebror var han kun 1 år, så han reagerede nærmest ikke på det. Ham og hans bror er utrolig knyttede til hinanden og er hinandens bedste venner - og uvenner!! Som søskende nu er, slåsser og skændes de, men de er rigtig glade for hinanden. Og når deres søskendekærlighed rigtig skinner igennem, ja så synes man jo, at man har gjort noget rigtigt :) Deres lillesøster som kun er 6 uger gammel, har de taget rigtig godt imod, og kysser og aer hele tiden. Jeg glæder mig til at se, hvordan deres forhold bliver, når hun bliver lidt ældre.

åh det lyder da os bare super lækkert....:laugh:

Min datter var næste tre år, da lillebror gjorde sin entré. Hun har på intet tidspunkt været jaloux, men nu hvor han rigtigt driller, spørger hun en gang imellem om hun kan få en lillesøster istedet ;) Jeg har selv to små brødre og ved hvor irriterende de kan være, men jeg mener helt sikkert, at søskende er den største gave man kan få. :klap:

MIne unger har ikke været super vilde med hinanden da de var små. De har heller ikke været uvenner, mere bare sådan ignoreret at der var en søskend. De har ikke leget ret meget sammen. Men det er så begyndt at komme og det er jo dejligt. Nu har jeg jo ikke fået lillebror for at storesøster kunne have en at lege med. Jeg har fået ham fordi jeg gerne ville have to børn. Jeg elsker når de leger sammen og griner sammen og jeg kan se de holder af hinanden, men jeg er ikke ulykkelig når de ikke gider hinanden. Min søster og jeg havde ikke meget tilfælles som børn, men som voksne er vi blevet meget tætte og jeg kan især mærke at jeg er glad for hende nu, hvor vores forældre er blevet ældre og har brug for mere hjælp til dit og dat. Så er det rart at være to og kunne deles om det og snakke om det. Min mand er enebarn og jeg kan godt mærke at der er en forskel. Der er kun os til at komme til hans mors fødselsdag, holde jul med hende, bære tunge ting for hende, hente og bringe hende etc. Så søskende kan være fint når man er børn, men det er helt uundværligt når man er voksen :-)

ja der vil jeg såvære elt enig, til min fars side er vi også kun os to piger til at passe vores syge far... og der ville jeg bestemt ikke undvære at have hende til at hjælpe med det...