Narkoman på legepladsen

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

790 visninger
9 svar
0 synes godt om
2. juni 2009

WebDebattør jeANNE-vb

Narkoman på legepladsen I går aftes var der to skumle typer på vores legeplads. Den ene junkede sig, imens den anden ligesom holdt øje! Ja, de var ret skumle.... Mig og min mand var helt rundt på gulvet, min mand sagde ”skal jeg gå ud og sige noget til dem?” Jeg havde allerede lukket alle døre og vinduer og sagde ”nej, du bliver herinde!” I morges fandt jeg så en lille taske, som narkomanen havde glemt ved gyngerne. I tasken var der nogle piller, en lighter, nogle strips, og en læbepomade. Jeg har ledt og ledt, men kunne ikke finde nogen kanyle. Jeg har dog på fornemmelsen, den ligger derude et sted. Gyngestativet står halvvejs på en byggeplads, hvor der er noget højt krat, så det er svært at gennemsøge området ordentligt. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tro eller tænke? Er jeg fuldstændig uansvarlig, når jeg vælger at bo i byen med et barn? Har du haft oplevelser med narkomaner på legepladsen? Hvordan forholder man sig til sådan en situation? WebDebattør jeANNE

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. juni 2009

Møe-vb

Ubehageligt - jeg kan sagtens forstå din frygt... DET er børnenes sted og ikke for afdankede alkoholikker eller nakomaner eller hvem som kommer og ødelægger omgivelserne!!!!!!!!!

Anmeld

2. juni 2009

ano-vb

Føj hvor en klam oplevelse! Jeg ville gå helt i panik ved tanken om en eventuel brugt kanyle, og der ville gå længe inden min søn fik lov at lege der igen, med mindre kanylen blev fundet. Må indrømme, at jeg synes, du bør sætte et skilt op til andre forældre, så de er obs på omstændighederne...ved godt det lyder vildt overdrevet, men tænk nu hvis et barn blev stukket...du ville have det så dårligt...

Anmeld

2. juni 2009

ano-vb

Altså det er vel ligesom hverdagen. tror man er naiv hvis man lige hidser sig op over dette ene tilfælde, hvor du har set noget. Der ligger kanyler overalt og det nytter ikke en dyt at advare om EN mulig kanyle i et krat. Narkomaner og kanyler er een af grundene til at jeg ikke vil bo i Kbh med mine småbørn, selv om jeg elsker byen. Jeg TØR simpelthen ikke at ladem lege nogen steder, for du ved overhovedet ikke hvad der gemmer sig rundt omkring af brugte kondomer, kanyler og andet møg. KLAMT uhyggeligt men desværre virkeligheden. Men det du har set ændrer ikke på at der kan være landet 20 kanyler i krattet siden da. Så flyt ud eller lev med det.

Anmeld

2. juni 2009

Caidas-vb

For nylig var vi på besøg hos farmor og farfar i Kbh NV. Vi vil ned på legepladsen, hvor vi lige får beskeden: husk lige at tjekke inde i røret om der ligger noget. Det gjorde der så ikke, men fik os da lige til at tænke lidt inden. På den anden side, jeg har også fundet en kanyle en gang, midt ude i det grønne Dyrehaven.

Anmeld

2. juni 2009

Ida-s-vb

Jamen det ER da hæsligt. Vi kan bare ikke pakke ungerne ind i vat. Der lurer jo farer overalt. Men man kan bruge lidt sund fornuft. Og hvis man mener det er aktuelt, kan man vise sine unger hvordan sprøjter og kanyler ser ud og advare imod at røre dem. Ellers kan de jo nemt fristes til at samle dem op af ren nysgerrighed.

Anmeld

3. juni 2009

Pia S-vb

Kanyler er desværre en del af hverdagen. Jeg har sørme fundet op til flere på Hellerup Strand, så mon ikke det er lige gyldigt hvor du bor? Det er bestemt ikke rart!

Anmeld

3. juni 2009

WebDebattør jeANNE-vb

Min mand er også mere rolig end jeg. Han siger ” det er jo kun sket én gang” Jeg ved godt, det er sådan, verden er. Og jeg skal flytte meget langt væk, for at være sikker på, der ikke ligger kanyler på legepladsen. Men jeg har alligevel den der ”det kan da ikke være rigtigt” følelse. Jeg må da gøre noget…. Det er samfundets skyld…. Og politikerne…. Og politiet….. Og Christiania…. Og pædagogerne… Og …og …og Det hele var meget bedre i gamle dage:angry: . Hvorfor hjælper det ikke, når jeg stamper i gulvet??? :sur: Ej, jeg er altså ret frustreret over det. WebDebattør jeANNE

Anmeld

3. juni 2009

Det er stadig mig-vb

I gamle dage lå der bestemt også kanyler alle vegne, muligvis derfor der nu er sat skraldespande op til den slags på bestemte ruter... DESVÆRRE genbruger de fleste narkomaner deres kanyler, så de har nok taget den med sig....til et senere trip. Selv er jeg ikke specielt hysterisk, mine unger har endda gået barfodet gennem græsplænerne på Sundholm, og jeg graver heller ikke sandkasserne igennem inden de leger osv. De ved hvordan en kanyle ser ud, og ved at de ikke må røre ved dem. Mere kan jeg ikke gøre.

Anmeld

4. juni 2009

Webredaktøren-vb

På alle offentlige legepladser i Kbh. kigger jeg altid lige, hvordan sandkassen virker, men i vores egen gård er der fine forhold ;) Tror egentlig ikke, at byen er værre end provinsen. Flyttede selv fra Kbh. i 6. klasse til en lille provinsby, hvor de unge røv-kedede sig. Istedet for at dyrke idræt som vi gjorde i byen, drak mange i tidlig alder, røg en masse hash og en del tog stoffer i weekenden.:huh: Der var så få aktivitetstilbud, at de unge var ved at kede sig ihjel!... det sker ikke i byen, og for der er nemlig narkomaner at kigge på på legepladsen :blink:

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.