Hvad er dit bedste tip til nye forældre?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

11. juni 2009

Louise-vb

Har et par stykker... Husk at sundhedsplejersken er din støtte og allierede, - ikke din fjende. At bede om hjælp hvis det hele bliver for meget, - folk kan og vil gerne hjælpe mødre der er trætte eller brugte. At sige fra når alle andre synes de liiige skal fortælle dig hvordan den "rigtige" måde er. Knuzz Oliver´s glade mor.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. juni 2009

Johannamor-vb

At være mor til et lille barn er et fuldtidsjob - og mere til. Så længe du går hjemme må du vænne dig til at kunne blive afbrudt i alle døgnets timer, hvad enten du snakker med veninderne, laver mad, kysser din kæreste eller sover. Og ligegyldigt hvor super effektiv du har været før, så får du perioder med rande under øjnene, grød på t-shirten og et bjerg af snavset vasketøj foran vaskemaskinen. Sådan er det! Sådan er det også hos de andre fra mødregruppen (selvom de naturligvis har ryddet op, før du ser deres hjem) - og sådan var det iøvrigt også både hos din mor og hos alle de søstre og veninder med ældre børn, der hovedrystende undrer dig over, hvad du er for et skvat. De har bare glemt det, for det gør man lynhurtigt! Rådet er derfor: Det vigtigste er at nyde barnet og lære det at kende for at blive en god mor. Lad alt det andet flyde med god samvittighed, når du ind imellem ikke kan overkomme det.

Anmeld

12. juni 2009

ano-vb

Vi kæmpede med bleskiftet med vores temmelig urolige dreng, der hylede og skreg hver eneste gang han røg på puslebordet. Vores nabo kom med det råd, at vi skulle tage et farverigt legetøjskatalog og klistre det op på undersiden af hylden over puslebordet, så han både havde noget at kigge på og hive i. Vi havde ellers prøvet med et utal af uroer, men det var legetøjskataloget, der virkede :blink:

Anmeld

12. juni 2009

ano-vb

Mit råd er til når guldklumpen bliver så gammen at den begynder at vise sin vilje og prøve græser af. Jeg læse et sted, at børn prøver grænser af på dem de elsker allermest, og som giver dem tryghed. Så når min lille dreng sidder på gulvet og kigger op på mig med udtrykket "er det rigtigt, må jeg heller ikke idag" tegnet i hele hovedet. Hvorefter begge hænder lander med et kæmpe plask i hundens vandskål. Så falder der et meget kontant Nej, barnet bliver flyttet hvad enten han bliver gal eller ej og så får tålmodigheden lige et skulderklap - husk nu, han gør det fordi han ved du elsker ham, selv om du bliver gal.

Anmeld

14. juni 2009

ano-vb

Jeg fik en handicappet dreng for 15 år siden, som først var i kuvøse, derefter på forskellige institutioner og osv. Jeg har aldrig rigtig haft ham. Og jeg har kæmpet for hans udvikling. Nu har jeg den dejligste tøs på 2½, som jeg nyder i fulde drag, hvad enten hun er fræk og glad eller laver et helvedes hus. NYD jeres barn - NYD dets udvikling, det er et lille mirakel I har fået!

Anmeld

17. juni 2009

ano-vb

mit bedste råd er at lade den lille sove i egen seng lige fra starten.... min datter sov i sin tremmeseng fra vi kom hjem fra hospitalet efter 2 dage og vi har aldrig haft problemer med at få hende til at sove :) til gengæld har jeg snakket med så mange andre der har haft dem sovende i forældres seng pga tryghed, hygge eller bekvemmelighed og de har alle haft store problemer med at vænne børnene til at sove i egen seng... Derudover må et godt råd være at hvis du ikke føler dit barn kan få mad nok fra brystet, så lad være med at have dårlig smavittighed!!! få fat i flaske og erstatning med det samme - der er intet værre en et konstant sultent barn der ikke får mad nok!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.