Hidsig som Line Sofie

Hidsig som Line Sofie Kender I det Man bliver hidsig i en diskussion, hvor man burde holde hovedet koldt, ens stemme ryster, picher og bliver skinger, og hvis det er rigtig hedt presser tårerne sig på. Det sker af og til for mig! I dumme diskussioner med en dame, der snyder foran i køen, eller en der snupper parkeringspladsen for næsten af mig – og i store diskussioner med chefen eller familien. Min mand siger altid jeg skal bevare roen, og andre mister respekten for kvinder der picher og tramper i gulvet at arrigskab. Kan du bevare roen i en diskussion, hvor du ved du har ret, og de andre et totalt urimelige? Er det ok, man bliver skinger i stemmen, og tårerne presser sig på i en diskussion? WebDebattør jeANNE

Line Sofie? Jeg er vist nærmest berygtet for min knusende ro. Når jeg virkelig er ved at gå op i limningen over et eller andet, så reagerer jeg simpelthen ved at "fryse" fuldstændigt. Jeg slår følelserne fra og bliver 100 % rationel. Gevinsten er at man kommer ud af en konflikt med æren i behold. Den ekstra bonus er at det driver folk til vanvid, når de ikke kan fremprovokere et vredesudbrud :evil:

Jeg bliver yderst sjældent hidsig, og når det sker så er det kun på hjemmefronten, at det sker. På arbejdspladsen kan jeg ikke forestille mig blive så vred, at det bringer tårer frem. Diskussioner er der til tider, men ikke åbenlyse vredesudbrud. Til gengæld kan jeg godt blive sur, når folk jeg ikke kender er for emsige, og kommer med en latterlig kommentar :sur: Det får mig ikke til at tude, men jeg svarer typisk igen!

det skete en overgang rigtig meget for mig, og på en måde synes jeg det er okay. det var det bare ikke for mig åbenbart. så jeg springer let og elefant uden om de diskutioner.... ret dumt for jeg har tit ret faktisk.... desværre... Jeg er typen der ikke fortæller min mand, at jeg ved han er fyrret fra sit arbejde, fordi han ikke gad passe det, og ikke fordi der er finanskrise som han forklarer det. det gør jeg ikke, fordi jeg har set det på hans mail, og jeg orker ikke disussionen om hvorfor jeg har set hans mail.... såååå lidt dumt i nogle tilfælde, for jeg ved at jeg burde fortælle min mnad, at han er en røv ikke at passe sit job, når han har hjem to biler, og to børn der skal passes. Til gengæld tuder jeg nu hele tiden fordi jeg har det ad helvede til, og det er ikke så fedt... så vil jeg faktisk meget hellere være rødhåret hidsig....

Øv, det er en møg-situation :( Irriterende at han ikke har været helt ærligt i første omgang, og irriterende for dig at kende til sandheden alligevel. Er der mulighed for, at du kunne have fået informationen fra en tidligere kollega, chefen eller andre, og ikke fra mailen? I så fald ville I jo kunne få snakket ud, om han er flov/ked af det/frustreret eller hvad det skyldes, at han har brugt finanskrisen som undskyldning. Håber I finder ud af det, for det er jo ikke holdbart at græde hele tiden :dry:

nej jeg gider ikke rigtig diskutere med ham lige i øjeblikket..... jeg lader den smutte, og så holder jeg ham lidt i ørerne på det næste job.... hvis han da får et snart....

Det kan aldrig blive dit ansvar, om din mand passer sit job. Jeg syntes også, du skal lade ham gå, og lære af sine egne fejl. Han ved jo selv han lyver, når han giver finanskrisen skylden! Men hvis han har brug for det – så fred være med ham. Du kan jo bare håbe på, han har fået en lærerstreg. Vi skal passe på, vi ikke føler vores partners handlinger, er vores ansvar. Men surt - han ikke kan tage sig sammen og løfte den opgave, han bør løfte. Det lyder som om, han trænger til at se 10 afsnit af Dr. Phil;) WebDebattør jeANNE

han ville enten sove eller skrald grine efter 10 afsnit af Dr. Phil hehe...

Jeg optager af og til et afsnit – altså når jeg syntes, at Dr. Phil snakker direkte om min egen mand. Men det er som om, han ikke gider se det. Jeg kommer altid til at serveret det lidt forkert. Jeg siger ” ha ha ha Dr. Phil snakkede liiiige om dig og alle dine fejl og mangler i dag. Det skal du se skatter – så du rigtig kan se hvor fejlagtigt dumt du opfører dig” Hmmm…. WebDebattør jeANNE

Øhh, hvem er Line Sofie!? Jeg må desværre erkende, at jeg er en af dem der kan gå fra at være "almindelig" til ustyrligt rasende på den virkelig uklædelige måde i løbet af et splitsekund :blush: Ikke så meget over større ting eller overfor emsige medmennesker - der bliver jeg ofte nærmere iskold og "overbærende". Men fysiske ting der ikke vil makke ret, kan jeg blive frådende rasende og hysterisk over; når det 5. søm jeg skal hamre i væggen bøjer - ligesom de 4 forrige * stof der skrider, når jeg klipper i det eller når jeg har syet det forkert sammen og så kan pille op og starte forfra * når min cykel er læsset til med tasker, indkøbsposer, tøj og varer og derfor stejler og er umulig at styre (og det efter 5 minutters pålæsning viser sig, at jeg har glemt et eller andet og derfor kan tage hele læsset af igen, for så at skulle reloade det hele igen få øjeblikke senere) etc. Den slags kræver virkelig nogle dybe indåndinger, for at jeg ikke skal miste besindelsen. Jeg kan også hidse mig op over ting, jeg ikke er herre over og ikke kan stille noget op overfor eller hvis jeg føler, jeg spilder min tid. Fx. skulle jeg for et stykke tid siden ringe til "3" og det var fuldstændig umuligt at komme til at tale med et menneske; jeg cyklede rundt i deres tast-selv-helvede og havnede hele tiden i blindgyder, hvor jeg ikke vidste, om jeg var på vent eller bare var blevet hægtet af. Så hver gang efter 10 minutters tast selv, måtte jeg lægge på og starte forfra. I forvejen var jeg SÅ træt af dem og deres elendige kundeservice og alle de fejl-fakturaer de havde sendt til mig, så da jeg for 4. gang ringede op, var mit blodtryk alarmerende højt :laugh: Det gik helt galt; jeg endte med at sidde og brøle "DET HAR JEG JO GJORT, FOR HELVEDE" igen og igen til de der indtelefonerede tast-selv stemmer og tilsidst kom jeg faktisk til at småtude af afmagt, vrede og hysteri og fik ansigtskramper (!?) :blink: :blush: En virkelig mærkelig fornemmelse at ens muskler i ansigtet er sammentrukne og forkrampede i vrede. Har aldrig prøvet det før og håber ikke jeg kommer til det igen :laugh: Men det er da pinligt -og sikkert også usundt- ikke at kunne styre sig. Så ku' være jeg også skulle begynde at se Dr. Phil..