Regler på karamel-dagen?

I morgen er det karameldag på en del skoler. Da jeg var barn husker jeg tydeligt, glæden over konkurrence-elementet i at score en masse karameller. Nogle stykker af os susede rundt, og gjorde det til en sport at se, hvor mange vi kunne samle - og det var mange:laugh: Men men men, pludselig stod klasselæreren foran vores bord med bjerget af karameller og sagde, at vi selv kunne tage fem og resten skulle deles med resten af klassen :woohoo: Nu som voksen synes jeg faktisk stadig, at det er helt misforstået. Hvorfor straffe de initiativlystne og belønne dem, der sad på deres flade og ikke samlede så meget som en enkelt karamel? Selvfølgelig skal alle have, men hvorfor skal dem, der ikke selv har ydet en indsats have præcis det samme? Hvad gør de på jeres skoler?

Jeg synes, deleprincippet er helt fint. Man brugte det ikke i sin tid på min skole, hvilket betød at jeg stort set aldrig fik nogle karameller. Ikke fordi jeg ikke "gad" og hellere ville sidde på min flade, men fordi jeg var et meget forsigtigt barn, der ikke turde kaste mig ud i nærkamp med de større og voldsommere børn, der ikke var bange for hverken at få eller uddele knubs i kampen for en tysk karamel :) Så mens en større håndfuld af dem med rundsave på albuerne, sad og proppede sig til kvalmepunktet, kunne jeg (og andre) sidde og kigge langt efter dem.. Så på vegne af hele rigets forsigtige og tilbageholdende børn, siger jeg DEL SKIDTET i retfærdighedens navn :laugh:

Jeg er som skrevet helt enig i, at der ikke skal sidde børn tilbage uden karameller. Men man kunne måske forestille sig, at læreren havde en ekstra pose med, så de forsigtige børn også får, mens krudtuglerne selv må kæmpe sig til slikket. ... det skal retfærdigvis siges, at inden dele-politikken blev indført, (mens jeg stadig gik i de små klasser), der sad jeg aldrig og proppede mig efterfølgende, men delte selv ud med rund hånd, for det var kampen om dem og ikke karamellerne, jeg syntes var sjov. Men jeg tror generelt, at det er en meget dansk holdning, at man ikke skal/må have for spidse albuer. I mange andre lande er det ikke negativt, men vi er jo også kendt for vores jantelov verden over :blink:

På vores skole skal børnene dele i bhv.kl., 1. og 2. - det synes jeg er meget passende, da de nok ikke dør af at lære at dele :P Fra 3. og op er det hver mand for sig - og det er såmænd også ok med mig :)

At rage til sig på bekostning af andre, bliver i mine øjne aldrig et beundringsværdigt træk. Jeg lærer mine børn, at de skal dele og at der altid, såvidt muligt, skal være til alle. Men jeg har da set masser af eksempler på, at det bestemt ikke er alle, der har samme holdning. Jeg kan huske en fastelavnsfest, hvor hele tøndens indhold blev skovlet op af en mindre flok af de halvstore drenge, der bagefter bogstaveligt talt stod med favnen fuld af små chips- og slikposer, mens alle de andre ca. 2-7 årige deltagere, bare kunne stå på sidelinien med lange næser og kigge langt efter godterne. Ikke een af forældrene til de grove gribbe, bad drengene om at lægge noget tilbage, så nogle af de andre børn også kunne få lidt. Og til fællesspisning i institutioner har mine og andre børn også tit måttet undvære nogle af de der mere børnevenlige ting, fordi nogle forældre også synes, at det er ok med først til mølle princippet og ikke siger noget til, at deres børn tager 5 pølsehorn eller 7 stykker vandmelon ad gangen (som så bagefter kan ryge i skraldespanden fordi de ikke kan spise det alligevel). Jeg synes altså ikke det er særlig prisværdigt eller sympatisk og (nu handler det ikke om karamellerne)jeg kan ikke have hele MIG tendensen, som man oplever både hos børn og voksne. "Jeg gør det JEG har lyst og det der er godt for MIG" uden omtanke for andre. Nu nævner du det med andre lande, så jeg kommer i tanke om, at jeg engang for nogle år siden, var på besøg på et børnehjem i Rusland. Vi havde noget kage, slik og saftevand med og det hele blev delt nøje op af børnene selv, uden nogen form for tumult eller panik. Alle fik lige meget og ingen prøvede at snyde eller se om, de kunne tiltuske sig lidt ekstra.. Det ER da lidt tankevækkende at her, hvor vi i forvejen har så rigeligt af alting, er så utroligt bange for at blive snydt, at vi udvikler os til frådende hunde, der kun tænker på os selv, ved udsigten til at kunne rage noget til os og at der de steder i verden, hvor der er knaphed, er en indbygget, underforstået regel om at, man selvfølgelig deler med hinanden. Jeg synes nu ikke, at det har noget med janteloven at gøre. Jeg har stor respekt for mennesker, der er dygtige og ambitiøse og tror på sig selv. Men ja, jeg synes at vi skal opdrage vores børn til at huske på, verden bliver et bedre sted, hvis vi deler med hinanden og husker at tænke på andre end os selv ;)

Jeg er meget enig med mørk i, at grådighed og hamstring af fælles ressourcer er en grim ting. Den der med at score al slikket til en fastelavnsfest eller alle de bedste ting til en fællesspisning i klassen - det går slet ikke. Naturligvis skal man kunne moderere sig, tage efter tur, og deltage i et socialt fællesskab på en ordentlig måde. Det andet er at skide på andre og på det fælles, og det kan jeg ikke ha'. Men jeg forstår ikke, hvorfor det skal overføres på ting der *er* konkurrence. Man skal kunne finde ud af at dele og opføre sig ordenligt, men der skal osse være plads til situationer med stræben, ambition, og til at kappes og nyde frugten af at vinde. Jeg kan nemlig heller ikke ha' ligemageri.

PS: jeg tror det der generer mig i mørks indlæg er at det at gå ud og deltage i "karamel-kampen" og ha' det sjovt med det (og med at få fat i mange karameller) automatisk bliver til at "rage til sig på andres bekostning". Jeg syn's det er at forvandle det at have drive og kampmod og lyst til at engagere sig til noget ondt - og det er altså helt galt.

Lars F skrev:

PS: jeg tror det der generer mig i mørks indlæg er at det at gå ud og deltage i "karamel-kampen" og ha' det sjovt med det (og med at få fat i mange karameller) automatisk bliver til at "rage til sig på andres bekostning". Jeg syn's det er at forvandle det at have drive og kampmod og lyst til at engagere sig til noget ondt - og det er altså helt galt.

Jeg er fuldstændig enig med Lars.:) Jeg er i overdreven grad tilhænger af, at børn skal lære at dele, skal lære at vente i kø til det bliver deres tur osv. Men som Lars skriver, så mener jeg, at der forskel på pli i hverdagen og stræben i en konkurrencesituation. :motion: Vindermentalitet i sport og konkurrencer mener jeg kan overføres til arbejdspladsen senere, så det ser jeg som noget positivt.

Jeg er bestemt heller ikke tilhænger af ensretning, laveste fællesnævner og den der fladrøvede "uha, der er endelig ikke nogen, der må være bedre end gennemsnittet, sæt der var nogen der blev kede af det, så lad os da endelig være lige dårlige allesammen" holdning. Børn og (voksne!) der kan noget særligt, skal opmuntres, anerkendes og have al den ros de fortjener. Konkurrence er fint og jeg hujer, pifter, jubler og klapper med glæde over vinderen. Smålig misundelse og ondt i røven er lige så ucharmerende som grådighed og egoisme. Ligesom jeg gerne vil lære mine børn at dele, vil jeg nemlig også gerne lære dem, at kunne glæde sig på andres vegne og enten tabe med et godt humør eller bruge det som motivation til selv at blive bedre.. Jeg har bare aldrig tænkt på karamelhalløjet som en konkurrence, men mere en ulige, uretfærdig kamp, hvor jeg ikke havde en chance for at være med og hvor netop grådighed og beskidte tricks belønnes.. (Men ,som skrevet, harcelerede jeg nu også mere over hele ego-tendensen og de andre eksempler jeg nævner)

Har for øvrigt oplevet præcis det samme som Mørk, med børn der rager til sig, når der er fællesspisning. F.eks. æbleskiver i børnehaven ved juletid. Pudsigt nok var det dem, der normalt ikke har så meget og aldrig må få slik, der ragede til sig og slikkede tallerkenen for flormelis og syltetøj. Men det er måske ikke, så mærkelig en reaktion. Til gengæld har jeg ikke oplevet sammenhæng mellem, at dem der går op i at vinde, også er dem, der mest egoistiske i andre sammenhænge :huh: