Nr. 1 startede i vuggestue, da han var 13 mdr. gammel - lige efter sommerferien. Jeg havde hverken ringet eller skrevet - men tidspunktet efter sommerferien passede også godt med ledige institutionspladser.
Da nr. 2 skulle i vuggestue var vi flyttet. Nr. 1 gik i en institution 5 km væk og vi ventede på at få ham flyttet tættere på hjemme, så der var ikke noget med nogen brugbar søskendegaranti. Iøvrigt var det april måned - og dermed et rigtig skidt tidspunkt i forhold til børnenes "oprykning". Så jeg ringede et par gange i løbet af et par måneder, udsigterne var ikke gode, og da jeg ringede en måneds tid, inden vores barselsmuligheder var udtømt, fik jeg at vide, at hvis jeg var heldig, var der er plads til mig i juni - 5 km væk i modsat retning af storebror. Det var jeg mildest talt ikke begejstret for, og vi lavede en plan for at ringe ugentligt på skift.
Inden det blev mandens tur til at ringe ugen efter fik vi et brev med et tilbud om en vuggestueplads midt i april - 5 minutters gåtur fra hjemme. Storebror flytte til samme institution efter sommerferien, og nu har de begge været der omkring 2 år.
Så mit råd er at ringe og gøre opmærksom på sit behov. Men man skal også passe på at gøre det på en pæn og venlig måde. Den person, du snakker med, er bundet på hænder og fødder i sit arbejde, og ligegyldigt hvor gerne hun end ville, kan hun ikke trylle. Hun bliver presset af mange desperate forældre, måske også nogen, hvis behov er større end dit, men hun har jo ikke flere pladser, end der er.
Anmeld