Forventninger....

Min kæreste og mig er begyndt at overveje at få et barn og selvfølgelig begynder der at komme nogle forventninger til, hvordan det er at få et barn. Jeg ved at det er utrolig hårdt (ud fra hvad man hører fra andre) - der er mangel på søvn, hele opmærksomheden er på den lille og man har ikke ret meget tid til at pleje forholdet.
Mit billede af at få et barn er nok lidt lyserødt(L)
Jeg kan næsten ikke tænke på andet og går rundt og drømmer om, hvor lykkelige vi vil blive som en familie på 3:) Må hellere lige sige at vi også er lykkelige nu og vi har et godt og stabilt forhold:)

Hvad er jeres erfaring ? Lever det op til de forventninger man har eller er det hårdere end man forventer og drømmer om osv.

Kram fra Mathilde

hæ hæ...det kommer an på hvad det er du forventer...
det er bestemt hårdt, og man skal vide sig sikker på at ens partner elsker en selv om man har hængebryster slapt maveskind og gylp ud over sig.
det er aldrig så lyserødt som man går og tror, man har pludselig ansvaret for et lille menneske, og man er konstant filtreret ind i snak om vægt, trivsel, hård mave, og hvorfor gør han/hun nu det.
parforholdet kommer også på en test, hvem skal stå op om natten, hvordan forventer din partner at opdragelsen skal være, og holder det stik med dine forventninger?
er i klar til minus søvn i flere måneder i træk, samtidig med at vasketøjskurven bugner, og køkkenbordet ligner lort.
er i parate til at tage eventuelle kampe op når barnet bliver ældre, og har i tænkt over hvad en dagplejeplads/vuggestue koster, for ikke at nævne at en barnevogn i sig selv koster det vilde...tøj er dyrt, og bleer er sørme heller ikke billige...
ja hvad forventer i, og har i tænkt over de grundliggende ting...hvem bliver hjemme ved barnet når det har skoldkopper i 3 uger?
alt det der...kombineret med at manden skal passe sit job, mens du går hjemme og slet ikke møder nogle mennesker ud over sundhedsplejersken som besøger dig af og til...
ja for ikke at snakke om, hvem står op hver nat, og tit 5-6 gange om natten, når nu manden skal passe jobbet...


har i tænkt over det, og kan i forholde jer til det...ja så er i jo nok parate!

da vi skulle have den første for 10 år siden, havde jeg sådan et lyserødt glansbilledede af at man bare blev lykkelig, og man fik en lille krudtugle og at vi ville blive en lille kernefamilie på 3...

Men jeg vågnede op af min drømmeverden da Mikkel kom til verden. Han var bestemt lige så dejlig som jeg havde drømt om og det at blive mor var lige så stort som jeg havde forventet.... MEN... pludselig gik det op for mig at det også var super hårdt. Nu fik vi også et lille Kolik barn som græd enormt meget. Men jeg vidst jo ikke at det at blive mor krævede så meget... Nu her 10 år efter og 3 børn ved jeg hvad jeg går ind til, men jeg tror ikke der er nogen der ved det før de står i det...
Vi drømmer alle sammen om solen skinner og vi kommer trillende med vores splinter nye lyn af en barnevogn..

Men det er super skønt at blive mor, det kan ikke sammenlignes med noget som helst andet, der er intet i verden der overgår det at blive mor og de føelser man har for sine børn....

Knus Pia, som glæder sig til at høre mere...

Hejsa Mathilde..

Tja, Mikkels fødsel og de første måneder af hans liv, levede ikke helt op til mine forventninger om at få et barn.. Fordi han er født 10 uger for tidligt, og det gav et langt hospitalsophold, med operationer, kuvøse, C-pap osv..

Men tiden efter at vi kom hjem, har været hård, (fordi han var meget syg det førte stykke tid) men jeg må indrømme at det kom lidt som en chok for mig at han var så tidskrævende.. Han sov meget det første langt stykke tid, var kun vågen ca 2 timer i døgnet den første måneds tid efter vi kom hjem fra sygehuset, men selv om han sov skulle der koges flasker, vaskes tøj, købes bleer, osv...

Men jeg er glad for ham, og glad for den beslutning vi tog da vi fandt ud af at jeg var gravid..(L) Jeg elsker at være mor, og alt hvad det indebære, selv om at Mikkel også kan have sine dårlige dage og der følger en masse bekrymringer med det at få et barn.. Men når det så er sagt vil jeg sige at "arbejdet" ved det, bekrymringerne, festerne man må lade vær at tage til, vasketøjet osv bliver vejet op hver eneste gang der kommer et smil eller han siger at mor er sød.. Så er alt det hårde "arbejde" glemt igen..

Jeg vil til slut ønske jer held og lykke og glæder mig til at høre hvad I bestemmer jer for...

Knus fra Camilla..