Hej igen :)

Har mildt sagt ikke været meget på VB de sidste tider... computer problemer... nu har jeg computer hjemme igen. Og så har jeg afsluttet min Bachelor, langt om længe... og er begyndt på Kand. Til Bachelor dumpede jeg to gange med videnskabsteori, og så har der også været et tilvalg, der drillede... men nu er det på plads. Har tænkte meget på jer... ved ikke, om I kunne mærke det :woohoo: :uhm:

.. og så børnene. Den ældste er soldat, og skal tilbage til Afghanistan i feb. 2012. Hans valg, han er rigtigt glad for det. Trænger vist til noget adrenalinoplevelser.... jeg glæder mig på hans vegne... ikke på mine. Men altså.. .han er vel myndig. Min nr.2 er 21 og læse til SOSU. Bliver Sosu hjælper til december, og vil gerne blive sygeplejerske. Har hund og kæreste. Min nr. 3 er nu Sosu hjælper, men i tvivl, om hun vil fortsætte. Jeg læser på kand. fransk, har en kanin med blå øjne...

Velkommen tilbage :) ... og godt at høre, at kaninen stadig har det godt ;)

TAK... ja, kaninen trives... han fælder for tiden. Og nogle gange kradser vinduet, ligesom hundene som er alene hjemme gør... vidste ikke, at kaninerne også gør det... han prøver også, at bide i ruden....

dejligt at høre fra dig Laurie. Er her heller ikke selv ret meget lige nu. Tillykke med overstået eksamen og bachelor og held og lykke med det videre forløb. Fransk er da vist et glimrende valg ;) Uha ja. Vil heller ikke være tryg, hvis en af mine engang vælger at blive udsendt. - men som du skriver, er han myndig og må træffe egne valg, men det må være hårdt som mor...... Lyder til pigerne trives. - og KANINEN ;0) Synes, det er vildt som tiden flyver.

Tak, Mette... det er meget rart, at folk trods alt kommer herinde en gang i mellem :) Rart, at se 'kendte ansigter' og andre. Jeg havde fortalt min mor om pårørendedag... altså fortalt, at vi skulle der. Hæren gør virkeligt meget ud af det med pårørende... vores opbakning er primært for soldaterne. Så var det min mor, der sagde 'ja, I fik fortalt, hvordan de bliver dræbt?'. Den kan jeg ikke få væk fra mit indre billede... min mor er godt nok 86 og bor i Frankrig.... men altså er det ikke lige det, man har lyst til at høre. Man kan alligevel dø på alle mulige måde... som man ikke forventer. 'Fordel' med afgang til Afghanistan er, at man er ligesom mentalt parat... altså ved man, at hvis det utænkelige sker... så er alt forberedt... Mit største problem lige nu er: hvordan klipper neglene på en kanin, som er meget kilden på potterne?