Eftersom vi ikke kan have puslepladsen på badeværelset eller ved siden af noget håndvask, så har vi den på børneværelset. Og her er vores bedste tip indtil videre når man har en spæd baby, at tage en stor termokande og fylde med varmt vand fra hanen, så du ikke skal rende fra din baby for at hente vand, eller balancere med baby på armen og vand i den anden hånd, når du henter. Det er super praktisk, men noget der ikke lige faldt os ind med det samme.
Når så man skal vaske hænder bagefter og igen ikke vil forlade baby alene i falde-ned højde på puslepuden, og igen er ude i balancere-med-baby-samtidig problematikken ved håndvasken, så fandt vi ud af, at lægge bettemanden på maven på gulvet på et tæppe, med en sammenrullet dyne under armhuler/hoved. For så træner han at ligge på maven og styrke sin ryg, den tid det tager lige at gå ud og vaske hænder og tømme vandfadet og komme tilbage til ham igen. For han er endnu ikke 100% tilfreds med mavepositionen, så på den måde træner vi nogle minutter/sekunder ad gangen, hver dag, hver eneste gang der pusles. Vi har sat lidt interessante ting og legesager rundt om ham, han kan kigge på. Derudover triller vi ham også om på ryggen så han kan kigge op igennem et skråvindue ovenover, og det er et stort hit, han elsker lyset.
Anmeld