dobbelt glæde - dobbelt besvær

Som tvillingemor har jeg det meste af tiden følt dobbelt glæde. Men der er også ting som er mere besværlige. Det værste for mig har været ikke at kunne komme til babysvømning, og at tage toget med dobbeltbred klapvogn, som man nødigt ville besvære andre med. Især når begge børn vejer over 10 kg hver + klapvognens vægt. Og vi kunne kun købe ind i bestemte forretninger, fordi vognen ikke kunne komme gennem rækkerne. Hvad har været det mest besværlige for dig, som flerlingeforældre

Nu har jeg så ikke tvillinger, men har to næsten jævnaldrende drenge... Den med tvillingeklapvognen var irriterende - der var kun EN kasse i vores lokale Kvickly vi kunne benytte, og den var ret ofte lukket:dry: Så var der selvfølgelig problemet på legepladsen/gaden, når de pludselig spænede i hver deres retning og man var alene - hvem er det så lige man løber først efter?!! Flere forlystelser kan man kun sidde to. Et barn og en voksen. Og somregl ville/vil de sidde sammen:unsure: De bruger samme størrelse i tøj nu. DYBT irriterende når man finder et knald godt tilbud på ét eller andet, og der kun er et par, eller et sæt tilbage:angry: Når man bevidst køber det samme tøj til ungerne, men bare i forskellig farve - og de så begge to slås om den blå og ingen vil eje den grønne, suuk. Synes der er mange ting der gør det hele lidt mere problematisk. Men kan levende forestille mig at med ægte tvillinger er det tanden værre....

Når man i Bilka, ikke kan komme ud gennem kassen - men må efterlade de 2 'store' ved varene og spæne gennem hele butikken, gennem indgangen og over til børn og varer (det skete så kun én gang) Fordi barnevognen ikke kunne gå igennem nogen af kasserne. Når man skal aflevere de store, i henholdsvis børnehave og dagpleje - og hver gang skal slæbe på 2 autostole med babyer, madpakker, taske, flyverdragt og støvler + åbne den børnesikret låge. Og som Helene skriver - det med tøjet *ggg* det er belastende, jeg vil have det samme tøj (i forskellig farve/mønstre) i samme kvalitet og helst samme mærke, så jeg ved det er ligegodt, men det er bare slet ikke altid det fåes. Da de var bittesmå - og jeg en hel nat ikke bestilte andet end at amme, fordi de vågnede på skift. Man ikke fik et øjebliks ro - fordi de kørte forskudt hele dagen. Ingen Cafe i mødregruppen, babysvømning eller babybio. Og så kan jeg jo sige - at samfundet generelt ikke er lavet til familier, med mere en 1,8 barn.

Jeg har 2 søde piger på snart et år og for os har det væreste nok helt sikkert været al opmærksomheden vi har fået fra fremmede mennesker. Det har været helt forfærdeligt. Vores piger er enæggede tvillinger og ligner derfor hinanden utroligt meget og det bliver kommenteret rigtig meget. Det var helt forfærdeligt da de var helt små og folk stak hovedet helt ned i barnevognen og alle lige skulle spørge og kommentere til det at have tvillinger. For mig var det grænseoverskridende at fremmede sprugte til så personlige ting som de har gjort. Vi har fået spørgsmål om de var 'hjemmelavede' fra fremmede midt i Føtex! Og jeg er ved forskellige lejligheder hvor jeg har været alene med dem blevet spurgt om det er mine egne! Vi har nu vænnet os mere til det, men de får stadig megen opmærksomhed når de sidder der i klapvognen og ser så ens ud som de gør (og nej, de har ikke ens tøj eller flyverdragter ;)) Ellers er der mange ting som jeg ikke har nået eller haft mulighed for da jeg har haft 2. Men så har jeg haft oplevelsen af at have 2 fantastiske børn på en gang!

Ja man kunne også skrive dobbelt besvær, men dobbelt glæde. Efterhånden som pigerne er blevet større, nu 3½ år, er alt blevet meget lettere. Bare det at man slipepr for at have barnevogn med alle vegne. De kan lege selv uden vi behøver at være om dem hele tiden. De slås dog mere, men er også mere selvstændige. Tøjet kan stadig volde besvær, da jeg også gerne vil have at de skal have samme kvalitet på, uden dog at være helt ens. Men heldigvis er de 2 vidt forskellige individer både i temperament og ikke mindst udseende.