Jeg har været på deltid næsten al den tid vi har haft børn. Dvs jeg har arbejdet 30 timer/ugen.
Jeg har været ansat 2 steder, begge i fuldtidsstillinger, men det har så vist sig, at vi ikke kunne få det til at hænge sammen med at hente børn, lave al det praktiske etc. Vi havde bare aldrig tid nok. Så ved næste lønforhandling bad jeg om at få lov til at gå ned på 30 timer og begge steder har det været helt fint. Min erfaring er, at arbejdsgivere hellere vil beholde en dygtig medarbejder på 30 timer end miste hende.
Det betyder ikke alverden økonomisk (20% af lønnen, som alligevel blev ædt af topskat), men det betyder at jeg kan gå 1.5 time før, dvs kl 15 i stedet for kl 16.30 og det gør en enorm forskel i forhold til at have tid med børnene.
Derudover står vi forældres fritidsinteresser lidt på standby. Det synes jeg er ok i nogle år. Vi skal jo nok få tid senere. Vi ser stadig venner - så slæber vi ungerne med eller får farmor til at passe. Vi har også venner på besøg og laver ofte arrangementer som julehygge, valgaften, store fødselsdagsarrangementer etc hvor venner og deres børn kommer på besøg.
Og så har jeg gearet lidt ned med rengøring, perfekt hjemmelavet mad, perfekt indretning af hjemmet osv. Er blevet ret god til at skære hjørner hvor vi kan.
Generelt er tid og ro som en familie vigtigt for os og så gør det ikke så meget om huset og haven er perfekt.
For at det hele ikke skal gå op i børn, så har vi 'voksentid' fra ca kl 20.00 - også i weekender. Det vil sige at det er de voksnes tid til at læse, surfe computer, snakke eller hvad vi nu vil. Hvis ungerne er oppe er det fint, men der er lukket for underholdning og de skal ikke larme rundt. Vi prøver at holde fast i, at voksne også har brug for at lave hvad de har lyst til.
Anmeld