Vi havde spunken med på rejse første gang da hun var 6 måneder. Vi medbragte bæresele - hvilket var praktisk da jeg endnu aldrig er stødt på låne-klapvogne i andre lufthavne end Kastrup - men det er selvfølgelig intet problem hvis i medbringer en paraplyklapvogn som må komme med til gaten. Vi havde vores emmaljunga kombivogn med som kom i en 'airshell'. Så medbragte vi sutteflasker som hun fik lov at drikke af ved take-off og landing. Og selvfølgelig masser af mad og snacks, sutter, putteklud og lidt underholdning - duplo-dyr og bøger.
En suttekæde kan varmt anbefales, da det er temmelig svært at komme til at samle en tabt sut op i et trangt fly.
Jeg synes ofte at der er lidt koldt på fly, så jeg medbragte også tykke sokker og et tæppe.
Jeg går ud fra, at i skal have ham på skødet. Men til en anden gang (hvis i skal flyve med lavprisselskaber) kan jeg anbefale at han får sit eget sæde - det må børn under 2 år gerne hvis de sidder i autostol. Den er pissetung og besværlig at slæbe helt ud til gaten, men det var så fedt da vi rejste anden gang de spunken var 11 måneder. Hun sov inden vi lettede - og der hvor man kører virkelig stærkt lige inden take-off og de hel ryster løftede hun blot hovedet og tjekkede at vi stadig var der og så sov hun videre.
Sidst men ikke mindst, er det rart at vide, at der ikke er begrænsning på mængden af vand man må medbringe hvis det er til babymad.
Anmeld