Uuhhh, jeg husker tydeligt utålmodighedens grimme ansigt. Det er SÅ SVÆRT at udholde ventetiden. Man er jo så edderspændt på at møde det lille vidunder ....og også efterhånden stor, tung og træt af at bære rundt på alt det til sidst.
Men hun kommer når hun er klar ....og det lyder da bestemt som om der stille og roligt er optræk til noget.
Det kan komme MEGET PLUDSELIGT - vupti. Men der kan også gå (alt for) lang tid på den måde, hvor man bare går og er så umådelig afventende....
Slimproppen kan gå godt i mindre stykker, sådan lidt ad gangen.
Men at slimproppen går er kun et tegn på at kroppen forbereder sig. Derfra KAN der stadig gå lang tid ....måske helt op til uge(r) - det varierer meget.
Ved mig skete det slet ikke første gang (ikke jeg bemærkede ihvertfald)
Og anden gang skete det om formiddagen, og da fik jeg veer og fødte om aftenen/natten.
Vandet gik ikke af sig selv nogen af gangene. Første gang gik det først, da jeg fik pressetrang og skulle til at føde. Og anden gang prikkede jordemoderen hul på vandet ...og 8 minutter efter havde jeg Celina oppe på min mave!
Den dér murende menstruations-agtige følelse, som du beskriver, kan bestemt også godt være optræk til veer ....noget der måske intet er endnu.... Men med tiden niver det måske lidt mere i lænden osv, og så vil det hele gå igang - og du udvider dig.....
Spændende!

Jeg krydser fingre for dig, og for at du får en god fødsel.
Og ja, timingen vil sikkert at det ender på dén dag, hvor din mand skal et godt stykke hjemmefra....det frygter man ihvertfald altid, når det er ved at være oppe over. Meeen mon dog ikke han når tilbage til tiden HVIS det skulle ende sådan? Og hvem ved, måske skal han slet ingen steder på fredag, fordi han allerede ER FAR til den tid ?!?....
Ej, nu skal jeg også passe på ikke at skrue dine forventninger i vejret, for så bliver man bare ENDNU mere utålmodig.
Men held og lykke med det hele. Det lyder da lovende, og er spændende hvornår det så sker.
Sig endelig til hvis/når der sker mere, og du begynder at få veer eller vandafgang eller lignende

Hilsen Katrine - mor til Bianca på knap 2 år og Celina på 3 måneder.