Forældre

Mor og meget mere skriver:

Hvis I får gevinst til vinter, vil du skulle føde hen på efteråret, hvor du er i gang med din 1-årige HF. Din kæreste er på dette tidspunkt næsten nybagt student - skal han i gang med studier med det samme? Din HF vil, går jeg ud fra, blive udskudt et år - er det ikke klogere at gøre den færdig først? Hvorfor begynde netop til vinter? 

Jeg har muligheden for fjernstudier (skal kun have 3-4 fag), bare at jeg kommer til eksamen når vi når til sommeren. Og ja ham starter op på studie efter sommeren, ved mindre at ham kan få arbejde et sted, og tage et sabbatår 

Vi tænkte vinter, da det egentlig passer meget godt ind at starte op der... det er jo aldrig helt belejligt, og det kan sagtens tage mange måneder før der er gevinst.

Mami skriver:

Jeg var 21 og det var planlagt  

vi fortalte det bare med stort smil på læberne

Det samme her, vi var dog begge 20 ♡ 

StephanieNajim skriver:

Det samme her, vi var dog begge 20 ♡ 

jeg var 21 og kæresten 31 vi fortalte det med stolthed,

hvorfor skulle man ikke det?

Mami skriver:

jeg var 21 og kæresten 31 vi fortalte det med stolthed,

hvorfor skulle man ikke det?

Præcis, hvis man har styr på fremtidsplaner og selvfølgelig har de praktiske ting på plads og begge er enige i beslutningen kan jeg heller ikke se noget problem i det ☺

Anonym skriver:

Hejsa! 

Min kæreste og jeg har snakket om at begynde projekt baby til vinteren, og til den tid er jeg stadig 18 og han er 19. Vi har længe snakket om det, og er blevet enige om at tiden er til det, for os så jeg tænker, hvordan fortalte I det da I blev gravide? Især når det er planlagt baby, og man er så ung. Og hvor langt var I henne da I fortalte det?Det skal jo helst gøres rigtigt 

Blev gravid da jeg var 18. Det var nu ikke planlagt, men vi planlagde at beholde 

Det er nu 7.5 år siden. Jeg har holdt 3 års barsel, og læst siden da. Og min mand er færdiguddannet pædagog om under 3 måneder. 

Jeg kan huske at jeg var ret langt henne, netop fordi at jeg var rigtig nervøs for mine forældre (og svigerforældre) ville sige! Men de har altid støttet op om os, og de ville som os, heller ikke ønske det anderledes 

Vi har været sammen i snart 9 år, og vi har det møgfantastisk 

Thunderangel skriver:

Jeg syntes det er godt at starte tidligt.. Hvorfor skal man vente til karriere og økonomi er på plads. Og hvorfor skal man redegøre for sin beslutning overfor forældre.. Man er vel voksen når man er 18 eller 21 for den sags skyld. Jeg var 21 han var 20 og vi havde da ikke styr på fremtiden.. At manden på sigt så ikke var ham jeg skulle blive med er en helt anden sag. Det kan man aldrig planlægge. Vi fortalte bare familien vi skulle have barn.. Nogen rynkede panden, andre var glade..

Mit eneste råd er at i selv sætter jer ned og får en god snak om det er det i virkelig vil lige nu.. Er i begge klar til at kærestetiden er slut og at i nu skal være 3 og ikke 2.

Men det er vel tankevækkende at en stor procentdel af unge mødre ender som alenemødre? Og man ønsker vel for barnet at det både har far og mor og ikke far hver 14.dag og mor resten af tiden?

Bor i sammen?

mor:) skriver:

Bor i sammen?

Ja vi bor sammen, og har gjort det siden sommeren sidste år. Jeg flyttede hjemmefra inden jeg blev 18 

Anonym skriver:

Ja vi bor sammen, og har gjort det siden sommeren sidste år. Jeg flyttede hjemmefra inden jeg blev 18 

Okay. Det er jo ikke så kænge. Så personligt havde jeg ventet et par år endnu

Jeg tænker at jeres forældre godt vil vide - hvorfor nu? Hvorfor så tidligt? Og så vil de sikkert gerne høre en plan for fremtiden det gøre dem mere trygge og giver dem en tro på at I har styr på det 

held og lykke

Jeg syntes det er godt at starte tidligt.. Hvorfor skal man vente til karriere og økonomi er på plads. Og hvorfor skal man redegøre for sin beslutning overfor forældre.. Man er vel voksen når man er 18 eller 21 for den sags skyld. Jeg var 21 han var 20 og vi havde da ikke styr på fremtiden.. At manden på sigt så ikke var ham jeg skulle blive med er en helt anden sag. Det kan man aldrig planlægge. Vi fortalte bare familien vi skulle have barn.. Nogen rynkede panden, andre var glade..

Mit eneste råd er at i selv sætter jer ned og får en god snak om det er det i virkelig vil lige nu.. Er i begge klar til at kærestetiden er slut og at i nu skal være 3 og ikke 2.

Undskyld, men jeg bliver altså nødt til at sige... Det virker meget mærkeligt at du forsvarer valget at blive ung forælder, samtidig med at du skriver at du ikke er sammen med faren mere. Du siger at det er en anden sag, men det er det altså ikke helt. Det er et faktum at der er langt flere unge forældre der bliver skilt, end ældre. Jo mere erfaren og moden man er (og jo, erfarenhed og modenhed kommer med alderen), jo mere ved man også om kærlighed, livsvalg, og hvem man vil tilbringe resten af sin tid med. 

Man ved aldrig hvad fremtiden bringer, nej. Men skylder man ikke sine fremtidige børn at optimere chancerne for at de kan vokse op med både deres mor og far på fuld tid? 

Når man er 18 år ved man så lidt om hvem man er og hvad man vil med sit liv. Det kan godt være at man er myndig, men man er ikke voksen.