Dilemma?

PUHK skriver:

Jeg har tænkt lidt videre over det, og det, der irriterer mig lidt ved dit oplæg, er dine undskyldninger.

Først var det fordi, du gerne ville gemme det til dit næste barn.

Så var det i øvrigt også lidt fordi, at din kæreste også har en halvsøster, som ikke skulle forfordeles.

Så var det fordi, noget af tøjet var dit gamle babytøj (og fair nok, at man ikke ønsker at give det væk!)

Så var det fordi, det er dig, der har købt tøjet og ikke din kæreste, og derfor har han ikke ret til at give det væk. Og det var i øvrigt dyrt.

Så har du i øvrigt heller ikke brugt noget af det, de gav Jer, selvom du har taget imod det (indirekte gennem din kæreste).

Nu får vi så serveret, at det er fordi, du ved, du ikke vil få det tilbage.

Så vil du hellere give det til din egen familie eller mødrehjælpen fremfor din kærestes bror og svigerinde.

Så vil du ikke give dem, fordi der er for lidt at give, hvis du sorterer de items, der er vigtige for dig fra.

Så er det fordi, de har "røven fuld af penge".

Så er de pludselig dårlige forældre, der tænker mere på deres arbejde end deres børn

Det startede altså med, at de var søde og hjælpsomme (skrev du selv), og nu er de forfærdelige forældre, der kun fokuserer på penge og status. Men det er sjovt nok dig, der er for genert til at give dem et mindre udvalg.

Jeg ved ikke, om jeg fik det hele med - jeg løb ærligt talt tør for kampgejst!

Irriter du dig bare løs.

Det er ikke "undskyldninger", det er grundene til, at jeg ikke har lyst til at forære dem det.

Jeg har på intet tidspunkt skrevet, at de er dårlige, forfærdelige forældre, der kun fokuserer på penge og status. Det synes jeg er en tarvelig udledning. Der var en, der kommenterede, at det lød som om, at jeg var jaloux over, at de havde mange penge. Og der svarede jeg så (med andre ord), at de hellere bruger deres tid på at tjene penge end på deres familie. At de har det sådan er da ok, men det er ikke en værdi, jeg misunder på nogen måder. Min familie er nummer et.

PUHK skriver:

Ja, men er dit barn? Er din familie (dig, din mand og dit barn)? Det er jo det, der bliver lagt op til. Barnets tøj må gerne gå til moster men ikke til onkel.. Kvinden bestemmer over barnet (og dennes tøj).

Og der ligger da tydeligvis noget andet bag, siden du kommer med din anden kommentar om, at de har for travlt til deres egne børn. Så handler det måske mere om, at du ikke bryder dig om dem og deres livsstil, end at du gerne vil beholde tøjet.

Fordi det er mig, der har sørget for, at vi har det tøj. Har fået det af min veninde, har fået af min mor og det, vi manglede, har JEG købt.

Så synes jeg da, at jeg har mere råderet over det end min kæreste.

jenny4 skriver:

Men det er da totalt dobbeltmoralsk at hun har taget imod fra dem, men ikke vil give/låne den anden vej.

Hvis du ikke ville bruge de ting I fik fra dem (også selvom din kæreste havde taget imod) så siger man da "det var rigtig sødt af jer, men jeg tror ikke vi kommer til at bruge det, så jeg synes I skal give det videre til nogle andre". 

Og det kan godt ske at de lever en anden livsstil end jer, men de har i det mindste hjerte nok til at tænke på jer ved at forære jer ting da I fik barn. Du er til gengæld fordomsfuld overfor dem og konkluderer at fordi de har penge så passer de ikke på tingene - og afleverer heller ikke tilbage. 

Tænker vi kan holde denne debat i live for evigt men du vil blive ved med at have en undskyldning for hvorfor de ikke skal arve.

Jeg konkluderer ikke, at fordi de har penge passer de ikke på tingene.

Det er sådan, de er generelt. Penge eller ej. Hverken børn eller voksne derhjemme passer på deres ting. Det er vel mere et spørgsmål om opdragelse end penge.

jenny4 skriver:

Men det er da totalt dobbeltmoralsk at hun har taget imod fra dem, men ikke vil give/låne den anden vej.

Hvis du ikke ville bruge de ting I fik fra dem (også selvom din kæreste havde taget imod) så siger man da "det var rigtig sødt af jer, men jeg tror ikke vi kommer til at bruge det, så jeg synes I skal give det videre til nogle andre". 

Og det kan godt ske at de lever en anden livsstil end jer, men de har i det mindste hjerte nok til at tænke på jer ved at forære jer ting da I fik barn. Du er til gengæld fordomsfuld overfor dem og konkluderer at fordi de har penge så passer de ikke på tingene - og afleverer heller ikke tilbage. 

Tænker vi kan holde denne debat i live for evigt men du vil blive ved med at have en undskyldning for hvorfor de ikke skal arve.

Jeg konkluderer ikke, at fordi de har penge passer de ikke på tingene.

Det er sådan, de er generelt. Penge eller ej. Hverken børn eller voksne derhjemme passer på deres ting. Det er vel mere et spørgsmål om opdragelse end penge.

PUHK skriver:

Jeg har tænkt lidt videre over det, og det, der irriterer mig lidt ved dit oplæg, er dine undskyldninger.

Først var det fordi, du gerne ville gemme det til dit næste barn.

Så var det i øvrigt også lidt fordi, at din kæreste også har en halvsøster, som ikke skulle forfordeles.

Så var det fordi, noget af tøjet var dit gamle babytøj (og fair nok, at man ikke ønsker at give det væk!)

Så var det fordi, det er dig, der har købt tøjet og ikke din kæreste, og derfor har han ikke ret til at give det væk. Og det var i øvrigt dyrt.

Så har du i øvrigt heller ikke brugt noget af det, de gav Jer, selvom du har taget imod det (indirekte gennem din kæreste).

Nu får vi så serveret, at det er fordi, du ved, du ikke vil få det tilbage.

Så vil du hellere give det til din egen familie eller mødrehjælpen fremfor din kærestes bror og svigerinde.

Så vil du ikke give dem, fordi der er for lidt at give, hvis du sorterer de items, der er vigtige for dig fra.

Så er det fordi, de har "røven fuld af penge".

Så er de pludselig dårlige forældre, der tænker mere på deres arbejde end deres børn

Det startede altså med, at de var søde og hjælpsomme (skrev du selv), og nu er de forfærdelige forældre, der kun fokuserer på penge og status. Men det er sjovt nok dig, der er for genert til at give dem et mindre udvalg.

Jeg ved ikke, om jeg fik det hele med - jeg løb ærligt talt tør for kampgejst!

Hele mit dilemma er jo, om alle de årsager, du lister op, opvejer, at jeg rent faktisk burde give dem det. Og det er det, jeg ikke kan finde ud af.

Men det ender nu nok med, at jeg sorterer lidt i det og tager det tøj fra min mor og fra de andre bedster fra og så kan de to svigerinder komme her og vælge det, de gerne vil have.

Irriterer jeg dig bare lidt mindre nu? 

Jeg ville gemme enkelte dele og fordele resten til de to svigerinder. 

Udstyr ville jeg også give/låne væk og så kommer det jo sikkert tilbage hvis man skulle blive gravid igen. 

Anonym skriver:

Hele mit dilemma er jo, om alle de årsager, du lister op, opvejer, at jeg rent faktisk burde give dem det. Og det er det, jeg ikke kan finde ud af.

Men det ender nu nok med, at jeg sorterer lidt i det og tager det tøj fra min mor og fra de andre bedster fra og så kan de to svigerinder komme her og vælge det, de gerne vil have.

Irriterer jeg dig bare lidt mindre nu? 

Jeg tænker egentlig at listen af undskyldninger og længden af den viser du bare har modstand på at give tøjet væk og det er vel fair. Det behøver du slet ikke undskylde, for vi er alle forskellige. Det er nok at sige: jeg vil gerne beholde til et fremtidigt barn.

Din kære kæreste har bare sat dig i et dilemma og du skal nu være bussemand. Men har du behov for at beholde tøjet, så er det det du skal sige og ikke hele listen af begrundelser. For den eneste reelle er: jeg vil selv beholde det. De andre virker "forkerte" og netop bare som undskyldninger.

Anonym skriver:

Hele mit dilemma er jo, om alle de årsager, du lister op, opvejer, at jeg rent faktisk burde give dem det. Og det er det, jeg ikke kan finde ud af.

Men det ender nu nok med, at jeg sorterer lidt i det og tager det tøj fra min mor og fra de andre bedster fra og så kan de to svigerinder komme her og vælge det, de gerne vil have.

Irriterer jeg dig bare lidt mindre nu? 

Du bruger for det første nogle argumenter (lad os kalde dem dét i stedet for undskyldninger), der ikke giver mening - som fx ergonomiske og hygiejniske grunde med dine egne børn vs andres børn. Og derudover modsiger mange af dine egne grunde hinanden.

Og selvom det mest er mig, der har købt tingene herhjemme (en del for børnepengene vel at mærke) og min veninde, der gav os det meste genbrug, så er der ikke mit i højere grad end min mands.

Du spørger i dit indledende indlæg, om det er unfair og egoistisk at lade være med at give dem tøjet, men det virker mest som om, du bare vil have carte blanche til det.

Jeg synes som tidligere skrevet, at du skal stå ved din "rigtige" grund - overfor dig selv og din kæreste såvel som hans bror og dennes kæreste

Anonym skriver:

Ja, det er da sjovt?

At hjælpe nogen som rent faktisk har brug for det?

Nej en af grundene  til at du ikke ville give det til dem, var fordi du ik ville få det til bage, men det gør  du jo heller ikke hvis  du giver det til mødrehjælpen.