Jeg ville bage det hele i dag og pakke det ned i fryseposer 
Prøv dem her de er vildt lækre, og er et mega hit her hjemme til fødselsdage eller hvis der kommer gæster forbi 

Brunsviger-snegle
- 100 g. Smør
- 2 dl mælk
- 3 dl tykmælk
- 50 g. Gør
- 1,5 dl sukker
- 0,5 tsk. Salt
- 2 tsk. Kardemomme (kan undlades)
- 800 g. Hvedemel
Dejen
Smør, mælk og tykmælk varmes til smøret er smeltet og mælk/tykmælken er lillefinger varm. Gæren smuldres i en skål og opløses i den lune mælk/tykmælk. Sukker og salt tilsættes og der røres til det er opløset.
Kardemomme og mel tilsættes og dejen æltes smidig. Skal hæve overdækket et lunt sted i 40 min.
Imens røres fyldet.
- 250 g. Smør
- 250 g. Brun farin
(Smør og farin må ikke smeltes)!
Smør og farin røres sammen i hånden, eller med en rørmaskine.
Dejen deles i to stykker, der hver rulles ud i en rektangel. Fyldet fordeles på de to reaktangler og rulles stramt sammen, fra den brede side. Hver rulle skæres i ca. 20 stk.
Sneglene fordeles i smurte springforme med 0,5 – 1 cm. Mellemrum. Skal efterhæve overdækket et lunt sted.
Sneglene kan pensles med æg. De bages i forvarmet alm. ovn ved 200 grader, 15 – 20 min.
Anmeld
Citér