Anonym skriver:
Jeg har valgt at være anonym i dag, af hensyn til min arbejdsplads/ kolleger og forældrene til de børn jeg passer.
Sagen er den at jeg er pædagog studerende og i 2. praktik i en vuggestue i Nordjylland. Forholdene for børnene har rystet mig, og selvom jeg har været der i 4 måneder nu, så går jeg stadig ofte derfra og er rigtig ked af det. Jeg mener ikke disse børn tilbydes en ordentlig hverdag i institutionen, og jeg er rystet over hvor dårlig normeringen er.
Vi har 14 børn, og over middag er vi for eksempel ofte kun 2 voksne! Altså en til at skifte bleer og hente de børn der vågner og 1 (!) til at være på stuen med 13 børn. Altså sidde ved bordet og give mad og prøve at afværge de værste katastrofer på stuen. Børnene er meget hårde ved hinanden og især to af dem er meget voldsomme, grundet tidligere svigt og problemer i hjemmet. Det er umuligt at skærme de andre børn mod disse to, da vi simpelthen ikke har personale til det. Hver eneste dag eder vi børn hjem der er blevet kradset eller bidt til blods. Vi har en lille baby på 6 måneder, som selvfølgelig kræver lidt ekstra, men vi hare faktisk ikke tid til hende. Flere gange om dagen bliver hun væltet omkuld eller bidt.
Vi har ikke tid til at sætte os med en bog og et par børn, for der skal konstant "slukkes ildebrande". Det er ren overlevelse og har ikke meget med pædagogisk arbejde at gøre. Det handler om børnenes basale behov og det er det.
Jeg er meget i tvivl om det er det har jeg skal fremover. Om jeg kan holde til t være ed til at svigte små børn, for det føler jeg faktisk jeg gør dagligt. Jer der er pædagoger/studerende, hvad oplever I ude i børnehaven/vuggestuen? Har jeg bare været uheldig, eller hvordan oplever I jeres dagligdag? Jeg er simpelthen lykkelig for jeg ikke har børn i vuggestue eller børnehave mere, ville simpelthen ikke være tryg ved at aflevere dem 
For det første vil jeg foreslå dem at i får en kravlegård eller noget til den lille, så de ikke skal være over hende hele tiden, i frygt for at hun bliver overfaldet eller bidt.
Det med at der kun er to til middag, er ikke usædvanligt, det sker steder, og det er bare ikke fair, men sådan er det desværre, fordi der er ikke er råd.
Hvad med resten af dagen?
Nu er du i praktik, er der andre end pædagoger på stedet?
Men det du beskriver er det ikke i alle vuggestuer, så lad ikke en praktik skræmme dig væk.
Og så ville jeg foreslå at du snakker med "leder"pædagogen på stuen, om det du ser. Og så til lederen til sidst. De to børn der har det svært, burde have ekstra hjælp sådan at de har en der kan guide dem igennem hver dagen, for det er jo ikke deres skyld, det er skide synd for dem, og de har bare brug for nogen der hjælper dem. De har brug for tryghed, hjælp, sådan at de lære at håndtere andre børn, før de kommer ud af vuggstuen, for ellers kan de ende med at være de børn ingen vil lege med, fordi de jo er farlige, og sådan skal det ikke være. Ingen børn skal føle sig udenfor, på grund af noget der er sket for dem. Og børn efterligner jo hinanden.
Der må da også være nogle forældre der siger noget, hvis der altid er børn der kommer hjem med voldsomme skader, jeg ville da heller ikke være tryg ved at sende mit barn hen det steder, ja der sker bid og rifter, men ikke voldsomme hver dag, der bløder.
Ved godt at det ikke hjælper om eftermiddagen, men kan du ikke tilbyde at tage 4-5børn væk(skifte hver dag) og lave noget med dem, når der er flere pædagoger, sådan at de får noget hyggeligt tid. Så er der 9-10børn tilbage på stuen.
