Hej Linda.
Vi kan klart mærke herhjemme at sønnen er igang med et udviklingsspring, det har ført til en del flere konflikter der skal løses.
Men mit spørgsmål går på:
Kan han forstå det med at sige undskyld?
og hvordan kan vi bedst lære ham det?
Vi gør allerede rigtig meget ud af at sige undskyld hvis vi gør noget der gør hinanden kede af det, og siger undskyld til ham hvis vi gør ham ked af det.
Men det der sker er at han ligesom "fryser" og slet ikke siger noget, når vi beder ham sige undskyld fordi han har slået os (ikke med vilje men i leg) så det gør ondt, eller han har kastet med ting (som han godt ved han ikke må), eller kaldt os grimme ting.
Hvad kan vi så gøre?
Lindas svar
Kære Spørger
Jeg kan godt lide jeres tilgang med at være gode rollemodeller ved selv at sige undskyld til hinanden og børnene. Jeg mangler lidt en alder for at kunne udtale mig om hans mentale evner for at forstå konceptet ”Undskyld”. Men jeg forestiller mig, at fra ca. 2 år begynder børn at forholde sig til begrebet: ”Undskyld. Hvornår de helt forstår det, er meget individuelt.
Det er vigtigt at huske, at børn ser og oplever verden anderledes end voksne i forhold til ”Undskyld”. Fx Kan et 2 årigt barn måske se, at man skal sige undskyld, når nogen bliver kede af det, eller hvis barnet bliver vred, eller barnet kan se, at mor ser meget ked ud af det, når hun siger undskyld. Der er faktisk skrevet bøger om hvad ”Undskyld” kan betyde for voksne (jeg kan anbefale ”Undskyld på 5 sprog” v. Gary Chapman), så det kan dermed betyde så mange vidt forskellige ting, at I som voksne, skal aftale, hvad I ønsker barnet skal mene med det.
Pas meget på med at gøre det skamfuldt og tungt at sige undskyld. Det behøver det ikke være. For mig betyder ”Undskyld”: ”Jeg er ked af, at jeg sårede dig! Det var ikke med vilje, at du blev ked af det. Kan vi være gode venner igen? ”. Hvilket gør ”Undskyld” til en erklæring, der skal gøre relationen god igen.
Men hvis din søn føler,
- at han skal krybe og tigge om undskyld
- eller skal skamme sig over sine følelser (hvilket man ikke skal undskylde – hun ens handlinger)
- eller han føler sig uretfærdigt behandlet, fordi det han skal sige undskyld for ikke var med vilje
– så bliver ”Undskyld” til en ubehagelig byrde, og så giver det god mening at ”fryse” og ikke sige noget.
Som med alt andet børn skal lære, så skal tingene leges ind. Jeg ville supplere jeres rollemodel-arbejde med at bamserne og dukkerne siger undskyld til hinanden, når de skal. Det er også vigtigt, at det kan blive noget let og rart at sige ”Undskyld”, som straks resulterer i, at vi har det bedre sammen igen. Men igen - det afhænger af, hvad I ligger begrebet ”Undskyld”.
Ang. de eksempler du nævner med: ”fordi han har slået os (ikke med vilje men i leg) så det gør ondt, eller han har kastet med ting (som han godt ved han ikke må), eller kaldt os grimme ting. ”
Så får jeg lyst til lige at udfordre tankegangen lidt: Hvis jeg VED, at der står 3000 kr. på min konto og jeg går i banken for at hæve dem. Men da jeg kommer frem bliver jeg nægtet 3000 kr., så derfor bliver jeg så vred, at jeg kommer til at skælde bankmanden ud. Men så bliver politiet tilkaldt og jeg bliver idømt en bøde. DET ville føles uretfærdigt, og jeg ville ikke frivilligt betale bøden. Også selvom jeg blev forklaret at kontoen var blevet tømt af en anden person, og det var derfor bankmanden ikke ville udlevere 3000 kr til mig. Det ville ikke hjælpe - og jeg ville stadig huske det som en meget negativ episode.
Så når din søn leger og hygger sig, men i kådhed eller affekt kommer til at gøre noget, han ikke må (fordi han lige glemte det – eller ikke har lært at kontrollere sine reaktioner endnu), så bliver han idømt en ”bøde” på en undskyldning – fordi I voksne synes han er forkert på den.
Hvis din søn indimellem oplever livet sådan (hvilket jeg selvfølgelig ikke ved med sikkerhed, at han gør). Så ville han være overrumplet over at situationen pludselig bliver træls, ked af at blive irettesat, og for forurette til at sige undskyld, men uden mulighed for at genoprette relationen, fordi det ville kræve den ENE ting, han ikke kan udholde i situationen: At sige ”Undskyld”.
At den grund skal ”Undskyld” læres i fredstid og under positive forhold. Så ”Undskyld” bliver en positiv udvej til at genoprette relationen i stedet for en straf i en straf uden andre muligheder.
Jeg ønsker jer alt det bedste. Skriv meget gerne dine reaktioner på dette svar herinde igen, eller kontakt mig via min hjemmeside (se herunder).
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver v.
www.trivselifamilien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
