Hej, jeg er kvinde på 36 år. Jeg har to fælles børn med min mand, og vi har arbejdet på nr 3 i et par år
Har fået fjernet en æggeleder pga en graviditet udenfor livmoderen. Har fået lavet en vandscanning, hvor lægen mente at min sidste æggeleder var lukket. Venternu på hsg-scanning,
Men jeg havde en positiv graviditetstest for 1,5 år siden, altså efter at jeg fik fjernet min ene æggeleder.Kan det godt lade sig gøre, hvis min anden æggeleder er helt lukket?
Overvejer IVF, hvis scanningen viser at den er helt lukket, men ved ikke om jeg er for gammel?
Er lidt forvirret ;-)
Tak for svar
Tinas svar
Kære Rolle1980,
nej, man kan ikke blive gravid hvis begge æggeledere er helt lukkede.
Jeg tror din anden æggeleder har lukket sig efter du var gravid sidst - hvis altså den er lukket. Det vil HSG undersøgelsen vise mere sikkert.
Hvis æggelederen er lukket så har I mulighed for at få lavet IVF behandling på en privat fertilitetsklinik - hvis det er det I vil og "orker".Det vil sige I selv skal betale for behandlingerne.
Du har formentlig rigtig fine muligheder for at blive gravid på den måde, fordi du allerede har fået to børn med din mand - og nej, jeg synes ikke 36 år er "at være for gammel" - du kan blive behandlet i det private indtil du er fyldt 46 år.
Held og lykke til jer begge to.
Kh Tina.
Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.
Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk
Anmeld
Citér