Jeg skal ikke være mor!

http://m.bt.dk/danmark/23-aarig-studerende-jeg-skal-ikke-vaere-mor

hvad tænker I? På nogen punkter giver jeg hende ret!

Sprit25 skriver:

http://m.bt.dk/danmark/23-aarig-studerende-jeg-skal-ikke-vaere-mor

 

hvad tænker I? På nogen punkter giver jeg hende ret!

Til dels enig..... mange kan måske godt bruge det som undskyldning.. men personligt ser jeg det ikke som rigid at ville have parcelhus kg et 8-16 job.... det er det der er min drøm - familie og et arbejde jeg holder af - en drøm som ikke er så svær at nå, og det er jeg glad for. .. og så er jeg desuden lige lykkelig uanset om jeg vejer 20 kg for meget eller ej.... jeg er ligeglad med træning og jeg spiser gerne en plade marabou, hvis det er sådan jeg fungerer bedst - jeg synes det er et spørgsmål om prioritering og livskvalitet... ikke ret meget andet. ....

Jeg har nu læst hendes skriv ca ti gange - og jeg har stadig ikke fanget hendes reelle budskab... Jeg synes hun lyder til at være en trunte, der slet ikke kender til den verden hun snakker om og derfor peger fingre hid og did og får alt til at lyde helt fejlslagent. Om man prioriterer sit barn, sig selv, sit hus, sin velvære. Hun vil have man skal hvile i sig selv, men lige meget hvad man gør er det i hendes øjne også et skridt i den forkerte retning...

Gad vide om hun ser med samme øjne om 10 år...

Beem82 skriver:

Jeg har nu læst hendes skriv ca ti gange - og jeg har stadig ikke fanget hendes reelle budskab... Jeg synes hun lyder til at være en trunte, der slet ikke kender til den verden hun snakker om og derfor peger fingre hid og did og får alt til at lyde helt fejlslagent. Om man prioriterer sit barn, sig selv, sit hus, sin velvære. Hun vil have man skal hvile i sig selv, men lige meget hvad man gør er det i hendes øjne også et skridt i den forkerte retning...

Gad vide om hun ser med samme øjne om 10 år...

Sådan har jeg det også...

Sikke en masse pege fingren den anden vej  Rigid hverdag og kedeligt parcelhus er vist lige så stereotyp definition af de mødre der giver hende kvalme, som de der mener mødre ikke skal motionere for meget. 

Jeg ved godt hun ønsker det at sætte det på spidsen, men det giver bare en meget kedelig debat for hun starter en debat hvor det bedste forsvar er et angreb fra begge sider.

Nu kan jeg sidde i min sofa med min plade marabou, med mine ekstra kilo go føle mig utrolig ramt, ja ligefrem møg kedelig og rigid og det endda uden parcelhus 

Jeg kom hjem til min veninde en varm august dag, hvor hun sad med sin halvanden måned gamle baby, i er dejligt hus, en dejlig varm sommer og hun var hvid som et lagen. Jeg tænkte: okay, man kan da vel tage sol og gøre noget ud af sig selv, opleve noget, være et menneske selvom man har en baby... Og de talte kun om hvorvidt baby tog på - come on! 2 år efter sad jeg lidt for tyk, hvid som et lagen og talte kun om Dina og hvor meget hun tog på. Jo jo jo jeg lærte det, jo jo jo jeg måtte grine af mig selv og mine fantastiske ideer om det at være mor. Nybagte mødre, de er da bare det mest uudholdelige for os andre, men nøj hvor er de også skønne når lykken bare lyser ud af dem. Den lykke vi andee kun oplever momentant i vores kedelige og rigide hverdag. 

Jeg siger ikke: du skal nok lære det. Men jeg siger, der er bare så møg svært at forstå uden børn. 

Og så vil jeg lige sige, jeg kender en del uden parcelhus, en del uden 8-16 job, en del der ikke går op i spelt eller hvede, en del der motionerer, rejser eller hvad der nu giver dem livskvalitet. Og bare fordi man nyder sin sofa fredag aften med Disney shox, børn og chokolade så betyder det ikke man er stoppet med at leve, blot at man lever på en anden måde end da man sad med fed musik, en øl og en filosofisk diskussion.

jeg føler mig da kedelig en gang imellem, men til gengæld føler jeg at jeg er lykkelig, jeg har bevidst valgt mine prioriteringer Og føler ikke jeg går glip af noget - altså udover en super lækker krop ;-)

jeg vil dog heller aldrig pege fingre af de mødre der vil motionere, der vil rejse alene på ferie, der vil arbejde 70 timer om ugen eller hvad de nu lyster.

Jeg må indrømme, jeg heller ikke fangede hendes budskab. Det virker lidt bare som galde uden nogen egentlig retning og formål, andet end at hun demonstrativt og kontrært har brug for at cementere (i en alder af 23), at hun aldrig skal have børn. Det er muligt, at hun ikke skal det, men det lugter i sin form en smule af ungdomsoprør.

Haha, oh du godeste. 

Min første tanke var .. Jeg syntes hun virker enormt uvidende om det hun skriver om. 

Min anden tanke .. mon ikke, hun inderst inde, er enormt bange for selv, netop ikke at passe ind i de kasser (som hun selv har opstillet, inde i sit hoved, om hvordan man er mor) når/hvis hun en dag for børn.  

Min tredje tanke .. Sådan lyder alle inde de får børn og finder ud af hvorfor det er dén verden hænger sådan sammen. 

 Åh ja, den ungdom nu til dags 

Sikke en masse pege fingren den anden vej  Rigid hverdag og kedeligt parcelhus er vist lige så stereotyp definition af de mødre der giver hende kvalme, som de der mener mødre ikke skal motionere for meget. 

Jeg ved godt hun ønsker det at sætte det på spidsen, men det giver bare en meget kedelig debat for hun starter en debat hvor det bedste forsvar er et angreb fra begge sider.

Nu kan jeg sidde i min sofa med min plade marabou, med mine ekstra kilo go føle mig utrolig ramt, ja ligefrem møg kedelig og rigid og det endda uden parcelhus 

Jeg kom hjem til min veninde en varm august dag, hvor hun sad med sin halvanden måned gamle baby, i er dejligt hus, en dejlig varm sommer og hun var hvid som et lagen. Jeg tænkte: okay, man kan da vel tage sol og gøre noget ud af sig selv, opleve noget, være et menneske selvom man har en baby... Og de talte kun om hvorvidt baby tog på - come on! 2 år efter sad jeg lidt for tyk, hvid som et lagen og talte kun om Dina og hvor meget hun tog på. Jo jo jo jeg lærte det, jo jo jo jeg måtte grine af mig selv og mine fantastiske ideer om det at være mor. Nybagte mødre, de er da bare det mest uudholdelige for os andre, men nøj hvor er de også skønne når lykken bare lyser ud af dem. Den lykke vi andee kun oplever momentant i vores kedelige og rigide hverdag. 

Jeg siger ikke: du skal nok lære det. Men jeg siger, der er bare så møg svært at forstå uden børn. 

Og så vil jeg lige sige, jeg kender en del uden parcelhus, en del uden 8-16 job, en del der ikke går op i spelt eller hvede, en del der motionerer, rejser eller hvad der nu giver dem livskvalitet. Og bare fordi man nyder sin sofa fredag aften med Disney shox, børn og chokolade så betyder det ikke man er stoppet med at leve, blot at man lever på en anden måde end da man sad med fed musik, en øl og en filosofisk diskussion.

jeg føler mig da kedelig en gang imellem, men til gengæld føler jeg at jeg er lykkelig, jeg har bevidst valgt mine prioriteringer Og føler ikke jeg går glip af noget - altså udover en super lækker krop ;-)

jeg vil dog heller aldrig pege fingre af de mødre der vil motionere, der vil rejse alene på ferie, der vil arbejde 70 timer om ugen eller hvad de nu lyster.

 

Blogger du? Blir altid sådan fanget af dine indlæg og syns du har en god måde at skrive på.. ku være interessant at følge dig.. 

MetteT skriver:

Blogger du? Blir altid sådan fanget af dine indlæg og syns du har en god måde at skrive på.. ku være interessant at følge dig.. 

Jeg har tænkt det samme.. :-) Blog blog blog!

Jeg synes ikke der er nogle ordentlige argumenter i den artikel... 

Mit liv er da mere spændende og indholdsrigt med mine børn, men nu har jeg altid været en hjemmetype. Jeg har ikke haft de store behov for at opleve verden, feste eller den slags.. Så følte mig faktisk mere kedelig før:-)

og ja det med det hele skal være perfekt og passe i kasser kan jeg huske jeg var meget nervøs for, da jeg f.eks. skulle i mødregruppe. For tænk hvis vi skulle sidde og snakke om motion og sundhed og hvem kunne mest, hvem der gjorde mest for sine børn o.s.v...

Men sådan er det slet ikke. Vi er meget forskellige mødre, men vi hygger os og lærer af hinanden og accepterer hinanden. Det er så fedt:-) 

man er jo uvidende inden man får børn. Jeg havde også en ide om hvordan jeg skulle være som mor og hvordan mine børn skulle være. Men alt er blevet meget anderledes. Jeg er den mor mine børn har brug for:-) og det er det vigtigste.