Er det mig der er hormonpåvirket?

Jeg skal forsøge at gøre historien kort.

Jeg er sammen med en mand som er 5 år yngre end jeg selv. Han levede det vilde liv indtil han mødte mig. Han har en enorm omgangskreds, som han gerne ses med flere gange om ugen. 

Han er sports aktiv også flere gange om ugen.

Da vi mødte hinanden skruede han dog en helt del ned for alle de tinghan plejede at foretage sig - bla. tager han kun sjældent i byen nu i modsætning til tidligere. 

Han var meget interesseret i hurtigt at få et barn (grundet min forholdsvis høje alder). Vi skal have barn til november.

Jeg er gået i gang med redebyggeriet, men det er han i bestemt ikke. Han er afsted til sport ca. 2 gange om ugen. Spiller kort med et par kammerater ca. 2 gange om ugen. Derudover ses han med en kammerat ca. en gang om ugen, og det er her det går galt for mig. Ofte bliver han inviteret hjem til kammeraten og spise. Så sidder de og hygger, min kæreste, kammeraten, hans kæreste og deres barn. Jeg synes ærligt det er ret underligt at jeg aldrig bliver inviteret med, er det bare mig? Denne kammerat kommer ALDRIG og besøger os, så jeg har faktisk kun set ham et par enkelte gange...

Logo skriver:

Jeg skal forsøge at gøre historien kort.

Jeg er sammen med en mand som er 5 år yngre end jeg selv. Han levede det vilde liv indtil han mødte mig. Han har en enorm omgangskreds, som han gerne ses med flere gange om ugen. 

Han er sports aktiv også flere gange om ugen.

Da vi mødte hinanden skruede han dog en helt del ned for alle de tinghan plejede at foretage sig - bla. tager han kun sjældent i byen nu i modsætning til tidligere. 

Han var meget interesseret i hurtigt at få et barn (grundet min forholdsvis høje alder). Vi skal have barn til november.

Jeg er gået i gang med redebyggeriet, men det er han i bestemt ikke. Han er afsted til sport ca. 2 gange om ugen. Spiller kort med et par kammerater ca. 2 gange om ugen. Derudover ses han med en kammerat ca. en gang om ugen, og det er her det går galt for mig. Ofte bliver han inviteret hjem til kammeraten og spise. Så sidder de og hygger, min kæreste, kammeraten, hans kæreste og deres barn. Jeg synes ærligt det er ret underligt at jeg aldrig bliver inviteret med, er det bare mig? Denne kammerat kommer ALDRIG og besøger os, så jeg har faktisk kun set ham et par enkelte gange...

 

Altså ift det aktive liv så er I jo nok nødt til at have snak om, hvad hans rolle bliver når baby ankommer. Det er jo ikke givet, at alt hænger på dig. Går ud fra at du også har et socialt liv der skal passes?

mht kammeraten og aftensmad så er jeg enig i, at det er lidt underligt at du ikke bare engang imellem bliver inviteret med. Men hvad siger din kæreste? Passer I ikke sammen (du og kammeraten + familie)? Hvorfor inviterer I ikke dem hjem til jer engang imellem? Når det så er sagt så skal der også være plads til at have venner som ikke er parvenner.. Så måske du bare skal sige til din kæreste at du synes han er meget aktiv og savner ham lidt derhjemme. Så kan I spise sammen og han kan måske senere besøge kammeraten.

hvor gamle er i?

Jeg skal forsøge at gøre historien kort.

Jeg er sammen med en mand som er 5 år yngre end jeg selv. Han levede det vilde liv indtil han mødte mig. Han har en enorm omgangskreds, som han gerne ses med flere gange om ugen. 

Han er sports aktiv også flere gange om ugen.

Da vi mødte hinanden skruede han dog en helt del ned for alle de tinghan plejede at foretage sig - bla. tager han kun sjældent i byen nu i modsætning til tidligere. 

Han var meget interesseret i hurtigt at få et barn (grundet min forholdsvis høje alder). Vi skal have barn til november.

Jeg er gået i gang med redebyggeriet, men det er han i bestemt ikke. Han er afsted til sport ca. 2 gange om ugen. Spiller kort med et par kammerater ca. 2 gange om ugen. Derudover ses han med en kammerat ca. en gang om ugen, og det er her det går galt for mig. Ofte bliver han inviteret hjem til kammeraten og spise. Så sidder de og hygger, min kæreste, kammeraten, hans kæreste og deres barn. Jeg synes ærligt det er ret underligt at jeg aldrig bliver inviteret med, er det bare mig? Denne kammerat kommer ALDRIG og besøger os, så jeg har faktisk kun set ham et par enkelte gange...

 

Jeg synes ikke nødvendigvis at det er underligt at du ikke bliver inviteret med. Blot fordi vennen har en kæreste, er det jo ikke sikkert at de er interesserede i en par-middag.

Men jeg synes det er et større problem hvis han regner med at han kan fortsætte den livsstil, med 5 aftener om ugen ude, når I har en lille baby. Så jeg ville nok tage en seriøs snak med ham om hvad I hver især har af forventinger når baby kommer.

jenny4 skriver:

Altså ift det aktive liv så er I jo nok nødt til at have snak om, hvad hans rolle bliver når baby ankommer. Det er jo ikke givet, at alt hænger på dig. Går ud fra at du også har et socialt liv der skal passes?

mht kammeraten og aftensmad så er jeg enig i, at det er lidt underligt at du ikke bare engang imellem bliver inviteret med. Men hvad siger din kæreste? Passer I ikke sammen (du og kammeraten + familie)? Hvorfor inviterer I ikke dem hjem til jer engang imellem? Når det så er sagt så skal der også være plads til at have venner som ikke er parvenner.. Så måske du bare skal sige til din kæreste at du synes han er meget aktiv og savner ham lidt derhjemme. Så kan I spise sammen og han kan måske senere besøge kammeraten.

hvor gamle er i?

Jeg er nok mere hjemme menneske, så jeg har ikke det store behov for at komme ligeså meget ud som ham, men det er jo så ikke ensbetydende med at jeg vil sidde alene hjemme med en baby 5 aftner om ugen. 

Altså min kæreste siger ikke så meget i forhold til kammeraten, jeg tror ikke han tænker så meget over det. Han har dog er par gange forsøgt at lave en "par" aftale, men hans kammerat aflyser hver gang. Det skal så også tilføjes at hans kæreste er 15 yngre end mig. 

Vi er 32 og 37. 

Logo skriver:

Jeg er nok mere hjemme menneske, så jeg har ikke det store behov for at komme ligeså meget ud som ham, men det er jo så ikke ensbetydende med at jeg vil sidde alene hjemme med en baby 5 aftner om ugen. 

Altså min kæreste siger ikke så meget i forhold til kammeraten, jeg tror ikke han tænker så meget over det. Han har dog er par gange forsøgt at lave en "par" aftale, men hans kammerat aflyser hver gang. Det skal så også tilføjes at hans kæreste er 15 yngre end mig. 

Vi er 32 og 37. 

Okay - alder behøver jo ikke at være afgørende men kan godt se at hun er noget yngre. Jeg tror jeg ville lade den del omkring paraftaler ligge og så koncentrere mig om at få forventningsafstemt med kæresten således at du ikke kommer til at sidde alene med det hele. Mænd er lidt anderledes indrettet tror jeg, så det er slet ikke sikkert at han har tænkt så langt at der måske er noget der skal ændres når I får en lille. 

Vi har haft samme problem herhjemme. Det tog hårdt på mig! Faktisk så meget jeg sagde til min kæreste at hvis han ikke snart var mere hjemme så skulle overs datter være dele barn, da det så var sagt var han mere hjemme, sagde nej til hans venner, han var self sammen med dem, men ikke så meget som før. Det varede i to uger, så var han kun hjemme i to aftener. Jeg fik nok og sagde hvis han ik snart tog sig sammen så vil jeg gå fra ham, han gjorde det stadig, 3/4 gang jeg tog en snak med ham forstod han det, da hans forældre var tilstede, og der gav de mig ret, i at han skulle være mere hjemme og sådan noget. Og vi er dog kun 19 " mig " og 27 " min kæreste " 

så alder behøves ikke at have noget at gøre, men mere at det er gået stærkt for ham og evt måske skrammer ham lidt, skal siges vi idag har det godt, og skal vlre forældre her om to ugers tid (: 

Hvad med at inviter ven+kæreste og barn hjem til jer?

Mulle0802 skriver:

Hvad med at inviter ven+kæreste og barn hjem til jer?

Det har vi prøvet et par gange, de melder afbud hver gang.

Jeg synes han tilbringer meget tid uden for hjemmet.. Og det kan han selvfølgelig ikke i samme omfang når I blir forældre.. Med mindre du ikke siger noget til ham, for så er det jo ikke sikkert han tar det som et problem.

Mht det med at du ikke blir inviteret hjem til hans kammerat.. Så tror jeg igen at det ikke er noget de tænker over.. De fortsætter nok bare deres venskab og komsammener som før I blev kærester.. Jeg har da også flere veninder som jeg tar hjem og spiser hos, uden min kæreste er med.. Nogle gange med børn andre gange uden.. Det er jo mine veninder, så tror ærligt at det ville være lidt mærkeligt hvis han skulle med

Jeg synes det er pudsigt at han har behov for at være så meget ude, men måske han bare nyder det indtil baby kommer? Har I snakket om det? 

Ift det med vennerne, vil jeg mene det er direkte uhøfligt ikke at invitere dig, når I inviterer begge to. Ærlig talt, så ville jeg tage en alvorlig snak med ham inden baby kommer, da det bliver endnu sværere at ordne det når baby kommer