Hej Lisbeth
Jeg skriver til dig i stor frustration og bekymring omkring min søn.
Han har være syg i 6-7 uger nu.
Først virus, så halsbetændelse og penicillin, så rask 5 dage, halsbetændelse igen med dobbelt penicillin kur, så rask 6 dage igen og så halsbetændelse igen og ny omgang penicillin.
Han har klaget dagligt over mavesmerter hele perioden også i de raske dage.
Lægerne virker ikke til at bekymre sig synderligt og giver bare penicillin igen og igen. Men specielt hans stærke mavesmerter bekymre mig.
Han spiser meget lidt (et knækbrød sammenlagt om dagen) men drikker fint nok.
Skal jeg være bekymret, eller bare vente på denne gang penicillin virker og hvad med hans mave?
Desuden havde lægen udskrevet at han skulle have 5 ml klacid to gange dagligt, på apoteket sagde de at det var alt for meget, apotekeren kontaktede syge huset som sagde han kun skulle have det halve, jeg ringede derfor til lægevagten igen som så sagde 4 ml 3 gange i døgnet, altså hele 12 om dagen. Har selv regnet mig frem til at apotekeren har ret, 15 mg = 1 ml pr krops kg min søn 17 kg = 255 mg om dagen hvilket må være 5 ml fordelt på to gange. Men lægen sagde han have regnet de tal ud i tyve år, så nu skulle jeg ikke forvirret ham mere end det, det skulle være 12 ml om dagen! Jeg er i chok over at man vil give min lille tumling så høje doser, hans lille krop bliver da forgiftet. Har derfor valgt at stole på min egen og apotekets udregning til jeg kan komme til egen læge med ham tirsdag.
Men føler mig ikke hørt, og føler lægens ansvar er lagt på mine skyldre og har så ondt af min lille dreng skal være syg så længe. Han skulle jo have lov og være glad og have energi til at lege. Har snart lyst til at bede om en tur til børne hospitalet og få en kyndig børnelæge til at vurdere situationen.
Lisbeths svar
Hej !
Det er da længe han har været syg, Forstår din bekymring.
Godt de var kvikke på Apoteket. Hans døgndosis som du også selv har regnet ud er 255 mg, fordelt på 2 doser.
Jeg mener du skal bede din egen læge om at få ham checket grundigt, og det indebærer en børnelæge.
Han har formentlig fået taget en masse blodprøver m.h.p immun forsvar.
De skal gentages .
Er han set af en hals, næse-ørelæge ? Hans mandler kan være meget store og det kan ofte give infektioner.
Han skal blive rask snart og få sin appetit og friskhed igen.
Klart han får ondt i maven med al den antibiotica. Snak med lægen om en mælkesyrebakteriekur, en tredages, for maven.
Du kan selv købe mælkesyrebakterier og give ham. Det er vigtigt for hans tarmflora.
Lidt grød til den sarte mave. Det vigtige er at han får noget ned. Grød lavet af Maizenamel giver fløjls grød.Det kan de allerfleste børn lide. En smørklat og sukker, mums og det gir noget energi til ham.
Rigtig meget god bedring med ham. Det slider på ham og så sandelig også en mor at han er så meget syg.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk