Hej.
Jeg har læst at gravide ikke må sove på ryggen, det står flere steder.
Mit problem er bare at jeg ofte ligger på ryggen når jeg vågner. Og jeg kan huske at jeg lagde mig på ryggen halvt i søvne pga krampe og så når jeg at vende mig om på siden igen inden jeg falder i søvn.
Men hvor slemt er det? Der står fosteret muligvis ikke får ilt nok.
Er i ige 27 men har en stor mave, også i følge lægen.
Er så nærvøs for om min baby tager skade, bare fordi jeg ikke kan finde ud af at vende mig om.
Charlottes svar
Kære Du
Når en gravid kvinde sover, så ved hun jo ikke hvilken side eller hvilken måde hun ligger, så i søvne lægger vi os jo som vi har lyst til. Hvis, eller når man er højgravid og hvis man ligger på ryggen, så kan den tunge livmoder trykke på den store pulsårer der transportere blodet tilbage til hjertet, og så kommer der mindre blod til hjertet - til kungerne og dermed til barnet, eller rettere så kommer der mindre ilt til barnet. Når det sker, så bliver kvinden dårlig og utilpas, og hun vil AUTOMATISK vende sig på ryggen. Man kan f.ex. opleve det når an er til jordemoderundersøgelser sidst i graviditeten, og man bliver bedt om at lægge sig op på briksen på ryggen for at jordemoderen kan mærke på maven og barnet. Så vender man sig bare, så går det over. Hvorfor bliver man så ikke dårlig af at ligge på ryggen når man føder (hvis man altså ligger i den stilling) fordi livmoderen ligesom "løfter" sig op når der er veer, så den ligger altså ikke på samme tunge måde og kan trykke på hovedpulsåren. Du kan ROLIGT lægge dig til at sove lige præcis på den måde som du har lyst til, for bliver det ubehageligt, ja så vil du vende dig HELT automatisk i søvne. Hvis du tænker på vores for-for-fædre, de lagde sig vel som de ville, de havde ingen kloge bøger at kigge i, så tag du det HELT roligt.
Mange venlige hilsner Charlotte,
www.grumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk
Anmeld