Hvad skal jeg gøre?

Byder ind med endnu en "klage-sangs-tråd" for jeg er i syv sind.

Jeg er netop blevet ansat i en (for mig) god fuldtidsstilling en times kørsel fra min bopæl. Jeg har endnu ikke færdiggjort mit speciale grundet fertilitetsbehandling, som har fyldt/fylder meget. 

Jeg arbejder indenfor en lille branche hvor der ikke uddannes voldsomt mange, men alligevel er der mange om budet til en stilling. 

Har søgt 3 stillinger, kom til samtale ved alle 3 men også fravalgt grundet manglende erfaring. 

Jeg fortæller ikke at jeg er i fertilitetsbehandling. Jeg er bange for at blive fravalgt på det grundlag. Vi er dog netop blevet accepteret til en ny omgang IVF indenfor det offentlige, hvor fleksibiliteten ift at kunne tilbyde tider udenfor arbejdstiden er meget lille (og jeg er ikke vigtigere end andre i samme situation jo! ). 

Nu kommer så mit dilemma. Jeg skal påbegynde hormonbehandlingerne i aften. Det vil betyde at jeg snart skal til skanninger (ofte flere end én), ÆU, ÆO, blodprøve osv. Det kommer højst sandsynligt til at falde sammen med mine arbejdstider. 

Jeg er ked af at skulle starte i en ny stilling hvor jeg skal være fraværende mange gange med det samme. Synes det efterlader et dårligt indtryk. Da der er en 3 måneders prøveperiode i ansættelsesforholdet er jeg SÅ bange for at blive opsagt.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Skal jeg lyve og sige jeg har lagt nogle andre aftaler (hvilket bliver noget rod fordi det ikke er til at vide hvilke præcise dage der er tale om, førend jeg får tiden), skal jeg fortælle det som det er, eller skal jeg udsætte behandlingen...? 

Hjælp mig...er forvirret, stresset og ked af det:-(

Slet ingen råd?? De ville blive modtaget med kyshånd da jeg skal starte mine hormonbehandlinger i aften, så det haster lidt

Spunken84 skriver:

Slet ingen råd?? De ville blive modtaget med kyshånd da jeg skal starte mine hormonbehandlinger i aften, så det haster lidt

Det er en svær situation du er i, som minder meget om den min kone og jeg var i, da vi var igennem behandlingen. Min kone og jeg valgte begge at være åbne over for vores arbejdspladser. Jeg skulle have taget biopsier af mine testikler 3-4 gange, hvilket kostede mig 4 sygedage hver gang, og min kone måtte være fraværende endnu mere.

Hvis du lyver om det, så går du konstant og skal spille skuespil og ud over de frustrationer du måtte gå med pga behandlingen, hvis den ikke lykkes, så skal du samtidig  holde styr på dine løgne og finde på nye hele tiden. Nu ved jeg ikke hvordan din nye chef er, men det værste jeg kan gøre over for min chef, det er at lyve. Så mister man meget tillid, og det tager tid at opbygge igen.

Det er en svær situation, men jeg tror bestemt du kommer længst med at spille med åbne kort.

Held og lykke.

Jeg fik selv nyt arbejde i november, og skulle starte på første IVF i januar... jeg tænke meget frem og tilbage på hvad jeg skulle gøre... men jeg valgte at være ærlig overfor min arbejdsgiver, og det var selvom jeg stadig havde 1 måned tilbage af min prøvetid...

Jeg forklarede min chef min situation, og at jeg kunne udfylde en paragraf 56 så de kunne få refunderet dagpengesatsen når jeg var væk til behandling eller havde smerter og blev hjemme...

min chef overraskede med at sige at han var meget glad for at jeg var ærlig, og at han ønskede at støtte mig i dette, og underskrev paragraffen, og da jeg har mange tunge løft, og er selv på arbejdet, har vi også aftalt at jeg sygemelder mig i de 2 uger efter ÆO, så jeg har de bedste forusætninger

Så jeg kan kun anbefale at forklare din situation... - du kunne jo blive glædelig overrasket

Kim71 skriver:

Det er en svær situation du er i, som minder meget om den min kone og jeg var i, da vi var igennem behandlingen. Min kone og jeg valgte begge at være åbne over for vores arbejdspladser. Jeg skulle have taget biopsier af mine testikler 3-4 gange, hvilket kostede mig 4 sygedage hver gang, og min kone måtte være fraværende endnu mere.

Hvis du lyver om det, så går du konstant og skal spille skuespil og ud over de frustrationer du måtte gå med pga behandlingen, hvis den ikke lykkes, så skal du samtidig  holde styr på dine løgne og finde på nye hele tiden. Nu ved jeg ikke hvordan din nye chef er, men det værste jeg kan gøre over for min chef, det er at lyve. Så mister man meget tillid, og det tager tid at opbygge igen.

Det er en svær situation, men jeg tror bestemt du kommer længst med at spille med åbne kort.

Held og lykke.

Tusind tak for dit rigtig fine svar. 

Jeg bryder mig som udgangspunkt heller ikke om at lyve- og du har nogle rigtig gode pointer i den forbindelse i øvrigt. Jeg synes han virker meget sympatisk, så jeg tror han ville have forståelse for det. 

Men jeg er bare rigtig ked af at skulle være så fraværende her i starten, så jeg overvejer at vente med hormonerne (skal ellers tage dem om lidt). 

Så må jeg vente nogle måneder og så fortælle ham det der. Men for søren hvor er det svært. Har jo heller ikke lyst til at vente med behandlingerne. 

Tak for dit svar

Mille:) skriver:

Jeg fik selv nyt arbejde i november, og skulle starte på første IVF i januar... jeg tænke meget frem og tilbage på hvad jeg skulle gøre... men jeg valgte at være ærlig overfor min arbejdsgiver, og det var selvom jeg stadig havde 1 måned tilbage af min prøvetid...

Jeg forklarede min chef min situation, og at jeg kunne udfylde en paragraf 56 så de kunne få refunderet dagpengesatsen når jeg var væk til behandling eller havde smerter og blev hjemme...

min chef overraskede med at sige at han var meget glad for at jeg var ærlig, og at han ønskede at støtte mig i dette, og underskrev paragraffen, og da jeg har mange tunge løft, og er selv på arbejdet, har vi også aftalt at jeg sygemelder mig i de 2 uger efter ÆO, så jeg har de bedste forusætninger

Så jeg kan kun anbefale at forklare din situation... - du kunne jo blive glædelig overrasket

Jeg tror du har ret. Der er et eller andet i mig der siger at han ville kunne forstå det, men for søren hvor er jeg bange for han ikke kan. 

Men har også tænkt meget på den paragraf 56 aftale hvis jeg fortæller det, hvilket jeg nok ender med at gøre snart. 

Det er bare rigtig svært da jeg selv føler kraftigt for at være ærligt og åben omkring det, mens de der er tæt på mig fraråder det:-( 

Suk....

Men tusind tak for dit svar! Dejligt at få nogle andres øjne på det

Spunken84 skriver:

Jeg tror du har ret. Der er et eller andet i mig der siger at han ville kunne forstå det, men for søren hvor er jeg bange for han ikke kan. 

Men har også tænkt meget på den paragraf 56 aftale hvis jeg fortæller det, hvilket jeg nok ender med at gøre snart. 

Det er bare rigtig svært da jeg selv føler kraftigt for at være ærligt og åben omkring det, mens de der er tæt på mig fraråder det:-( 

Suk....

Men tusind tak for dit svar! Dejligt at få nogle andres øjne på det

Velbekommen og  fingre for det hele ender ud til din fordel 

Spunken84 skriver:

Tusind tak for dit rigtig fine svar. 

Jeg bryder mig som udgangspunkt heller ikke om at lyve- og du har nogle rigtig gode pointer i den forbindelse i øvrigt. Jeg synes han virker meget sympatisk, så jeg tror han ville have forståelse for det. 

Men jeg er bare rigtig ked af at skulle være så fraværende her i starten, så jeg overvejer at vente med hormonerne (skal ellers tage dem om lidt). 

Så må jeg vente nogle måneder og så fortælle ham det der. Men for søren hvor er det svært. Har jo heller ikke lyst til at vente med behandlingerne. 

Tak for dit svar

Vi måtte også udskyde vores første forsøg 2 måneder pga mit job. Det var ikke nemt, men noget vi ikke kunne slippe uden om. Heldigvis lykkedes det os i første forsøg, så det gik alligevel 

Kim71 skriver:

Vi måtte også udskyde vores første forsøg 2 måneder pga mit job. Det var ikke nemt, men noget vi ikke kunne slippe uden om. Heldigvis lykkedes det os i første forsøg, så det gik alligevel 

Ja, det var så også det jeg overvejede....om man skulle udskyde  behandlingen et par måneder så man var ovre den "værste" periode eller om vi bare skal kaste os ud i det. Under alle omstændigheder skal jeg jo have hormoner og have taget æg ud, så den del kan jeg ligeså godt få overstået. Så kan jeg altid vente med at bruge fryse æggene hvis vi er så heldige at få nogle på frys. 

jeg er virkelig taknemlig for at jeg er på fagforening da vi gik i gang med behandlinger og heldig nok til at det skete i første forsøg, jeg ville helt sikkert ha startet behandling når jeg kunne, også selvom jeg lige havde startet nyt job. Men ville da ha håbet jeg kunne vente de tre måneder, selvom jeg havde fravalgt jobbet for det i sidste ende. Når man har ventet og prøvet så længe bliver man sku lidt desparat, men hvis der så ikke er gevinst og man risikere en fyreseddel har man intet fået ud af det, ville nok selvom det er svært vente de tre måneder især hvis det er drømme jobbet, men nemmere sagt en gjort. Håber der er gevinst og jobbet forstår det, har du søgt paragraf 56 ?