Sagen kort..
jeg 23, han er 25, fælles søn på 3 år.
vi har været sammen 4 år. Vores forhold var lort, forfærdeligt, usundt forhold, behøver ikke sige mere. For 4 mdr siden var jeg utro, i alt var jeg utro 3 mdr.
Jeg droppede fyren som var 30, og han endte med at fortælle min kæreste alt.
Kæresten valgte at blive, jeg valgte at blive og ville arbejde på det her, men min kæreste er ikke en taler, og jeg er begyndt at blive meget bange for ham. Især når han er fuld.
det er 3. fredag nu hvor han har drukket sig beruset og kalder mig og siger ting som "møg luder" "kælling" "jeg vil skyde en kugle gennem knoppen på dig" "du skal straffes" "da jeg kørte sprit kørsel for 3-4 år siden, fik jeg en straf, og du har stadig ikke fået nogen straf for det du har gjort, og du skal straffes"
Sidste fredag, svinede han mig også til, og endte med grædende at ringe til min far og fortælle det. Han skrev en SMS til min kæreste om at det skulle stoppes, som en far da gør. Idag sagde han så, at min far også skulle holde kæft, han kan rende mig, fuck din far, han skulle fandme ikke spille snart og sige sådan til ham osv.
Vi kom hjem Kl.20:05 idag og hans arbejds tlf ringede og han kørte ud og kiggede på noget arbejde i beruset tilstande i firma bil i 15 minutter ca.
Han drikker sig hvert fald beruset en gang hver uge, og tager aldrig vores barn, og det har han SLDRIG i gjort.
Vi diskuterede jo her til aften, og han sagde noget, så jeg spurgte ham direkte "så hvis jeg gik fra dig, så slår du mig i hjel?" Han svarede "ja det kan du regne med" og nogle andre ting.
Jeg er bange inden i. Har en lejlighed jeg skal bare ha flyttet.
Nej det er ikke bare at flytte, ta dine ting og komme væk.
Jeg er bange og jeg ved bare inderst inde at det ender med at han slår mig ihjel... Jeg græder når jeg tænker det. Jeg hader ham.
Hver gang jeg siger noget til min søn, modsiger han mig næsten altid, og er der SLDRIG for mig eller min søn..
ville bare ud med det.. ������
Puha, får så ondt i maven over at læse dit indlæg
Udover at være enig i, at du skal væk, så vil jeg kraftigt anbefale dig at skrive ned hver eneste gang han truer dig, gør dig bange/utryg, nedgør dig o.s.v. Beskriv i detaljer, også dine følelser og fysiske reaktioner, samt din søns. Det er vigtig dokumentation til senere brug - også til engang, når du skal til at bearbejde denne periode. Gem notaterne godt.
Hav en taske med et sæt tøj til din søn og dig selv, evt. bilnøgler, penge til taxa og lignende gemt til (d)en dag, det går helt galt.
Det kan blive noget nær en umulighed for voldsramte kvinder at forlade deres voldsmand, og det er der helt naturlige forklaringer på. Og det skal du vide; der er intet galt med dig!
Ikke-voldsramte kvinder fatter ikke, hvorfor man ikke bare kommer væk med det samme, og ynder gerne at fortælle at de aldrig kunne finde på at blive... Men det ved de intet om.
Samtidig skal du også vide, at det skader børn mere at opleve deres forælder blive udsat for psykisk eller fysisk vold, end hvis de selv blev udsat for det. Med den viden kan du forhåbentligt finde styrke til at flytte.
